Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skrider nu ind over for de kommuner, der bryder reglerne for undervisning af nyankomne udenlandske elever med krav på sprogstøtte. 

En undersøgelse har tidligere vist, at en række kommuner ikke tilbyder de nyankomne elever den basisundervisning i dansk som andetsprog, som de ifølge loven har krav på.

Derfor løfter Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet nu pegefingeren i et såkaldt hyrdebrev til samtlige kommuner i landet.

I brevet indskærpes det, at kommunerne skal overholde reglerne, så alle nyankomne elever sikres den basisundervisning i dansk som andetsprog, der modsvarer deres behov og forudsætninger.

Svært ved at finde rundt i reglerne

Baggrunden for indskærpelsen er, at en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) for præcist et år siden afslørede, at mange af kommunerne tilsyneladende har svært ved at finde rundt i reglerne, hvilket medfører, at en del kommuner ikke tilbyder de nyankomne elever den undervisning, som de har krav på.

Undersøgelsen viste også, at et stigende antal kommuner er begyndt at indskrive nyankomne elever direkte i almindelige klasser i stedet for modtageklasser - hvad enten der er tale om flygtninge, familiesammenførte eller børn af udenlandske forældre, der arbejder i Danmark. Det er der lovmæssigt intet til hinder for. Men Undervisningsministeriet har tidligere understreget, at det er i strid med reglerne udelukkende at give sprogstøtte som led i den almindelige klasseundervisning, når der er tale om nyankomne elever med krav på basisundervisning.

Kun sprogstøtte i almenklasser

En tredjedel af de kommuner, der indskriver eleverne direkte i almenklasser, oplyste ikke desto mindre ifølge undersøgelsen, at eleverne modtager alle deres undervisningstimer her, og at den nødvendige sprogstøtte kun gives som en del af undervisningen i almenklasserne.

"Det er ikke tilstrækkeligt, og det er ikke i overensstemmelse med reglerne for undervisningen i dansk som andetsprog", lyder det i brevet fra styrelsen.

Stadig flere kommuner lader udenlandske børn starte direkte i almenklasser

"Styrelsen skal derfor indskærpe, at nyankomne elever skal have basisundervisning i dansk som andetsprog UDEN FOR klassens rammer. Denne undervisning skal gives i modtagelsesklasser eller, hvis eleven er indskrevet i en almindelig klasse, på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning", skriver Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til kommunerne.

Hørsholm-modellen

Den direkte indskrivning af tosprogede elever i almene klasser begyndte for alvor at tiltrække sig opmærksomhed i kølvandet på flygtningestrømmen i 2015, da Hørsholm Kommune blev kendt for at praktisere modellen. Det medførte, at Undervisningsministeriet i 2016 bad om en redegørelse fra kommunen, som herefter fik grønt lys fra ministeriet til at fortsætte sin praksis - blandt andet med henvisning til, at eleverne i ordningen modtog basisundervisning på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning.

Hyrdebrev på vej om sprogundervisning til nyankomne elever

I brevet til kommunerne forholder Styrelsen for Undervisning og Kvalitet sig også til den kendsgerning, at det efterhånden er lidt over halvdelen af landets kommuner, der nu indskriver de nyankomne elever direkte i almindelige klasser. For det er der nemlig være gode grunde til, anfører styrelsen - ikke mindst hensynet til de nyankomne elevers integration og inklusion.

Men det ændrer altså ikke på, at kommunerne er forpligtede til at tilbyde de pågældende elever basisundervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige klasse, hvad enten det foregår på hold eller som enkeltmandsundervisning.