Det er blevet sværere for en del kommuner at rekruttere lærere til modtageklasserne. Interessen blandt lærerne er stor nok, men det er svært at finde nok, der har uddannelse og erfaring til at påtage sig den ret krævende opgave det er at undervise børn på mange niveauer med tung bagage i rygsækken. Det viser en ny kortlægning fra Evalueringsinstituttet med titlen Basisundervisning for tosprogede.

Lærere mangler kompetencer til at undervise flygtningebørn 

Kortlægningen har set på, hvordan 20 kommuner håndterer de mange nyankomne flygtningebørn i modtageklasser og udslusning til normalundervisning. Lovgivningen siger, at undervisning i dansk som andetsprog skal varetages af medarbejdere som gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Men kortlægningen viser, at langt fra alle, der i dag varetager den såkaldte basisundervisning har de formelle kompetencer.

"I de tilfælde, hvor man på skoleniveau giver udtryk for at have få eller ingen formelle kompetencer, bliver det fremstillet som meget problematisk, da det opleves som en meget specialiseret opgave. For eksempel beskrev en lærer, at hun grundlæggende ikke oplever den faglige stolthed, hun har i den øvrige undervisning, når hun underviser i modtagelsesklassen, fordi hun ikke oplever at have samme faglige sikkerhed som i den almindelige undervisning", lyder det i rapporten.

12 forskellige bogmaterialer i klassen

Skolerne beskriver, at opgaven med at undervise i modtageklasserne er krævende, særligt med mange nyankomne flygtningebørn. Lærerne skal have meget individuel opmærksomhed på den enkelte elev.

"For eksempel nævnte en lærer, at tre af eleverne i hendes klasse til sammen havde haft tolv forskellige bogmaterialer på et tidspunkt. Flere skoler nævner herudover, at de prøver at imødekomme elevernes forudsætninger gennem individuelle elevplaner, at de følger elevernes udvikling, og at de arbejder med mere eller mindre formelle og fastsatte mål for de enkelte elever".

Lærerne efterspørger ekstra støtte til at tilrettelægge undervisningen og bedre hjælp gennem undervisningsmaterialet. Og skolerne peger på, at det er ekstra problematisk, at man har fjernet linjefaget dansk som andetsprog i læreruddannelsen, når der er stort behov for lærere med de kompetencer.

Lektor: Der bliver mangel på lærere i dansk-som-andetsprog 

Vanskeligt at vurdere, hvornår børnene skal videre 

Endelig er udslusningen til almenundervisningen også et område, der volder problemer på en del skoler. Lovgivningsmæssigt skal eleverne være helt integreret i den almindelige undervisning senest efter to år.

Fra flygtningebarn til skoleelev 

I kortlægningen har man fundet tre forskellige måde, hvorpå vurderingen foregår i praksis. Den første måde er der, hvor den enkelte skole bruger et vurderingsmateriale  eller fast redskaber eller test til at vurdere, hvornår eleverne er klar til at komme videre.  Den anden måde er der, hvor den enkelte skole bruger diverse redskaber og test, men det der virkelig ligger til grund for vurderingen er uformelle og foranderlige vurderinger - her tæller den enkelte læreres løbende iagttagelse meget. Den tredje måde er der, hvor den lovmæssige bagkant på to år er afgørende.

"Med hensyn til vurderingen ser vi dels, at der på kommunalt niveau ofte ikke er faste principper for, hvordan det vurderes, om eleverne skal overgå til den almindelige undervisning. Der er på den måde en risiko for, at det ikke er elevernes andetsprogskompetencer, der er afgørende for, hvornår de overgår fra basisundervisning til almindelig undervisning. Skolerne fremhæver selv vurderingen som et vanskeligt område og bemærker i den sammenhæng, at de mangler et velegnet grundlag eller materiale at foretage vurderingen på", lyder det i rapporten.

Hørsholm: Flygtningebørn skal direkte i klasser med danske børn