Med inklusion, nye arbejdstidsregler og en ny skolereform har mange lærere nok at se til. Med de mange nye flygtningebørn, der skal udsluses til de almindelige klasser, venter endnu en udfordring.

Forskningschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen mener, det er vigtigt at sikre, at lærerne har de nødvendige kompetencer til opgaven:

»Jeg tror, at mange vil synes, det er en spændende udfordring, men det er ikke noget, man kan antage, at alle sagtens kan gøre. Det får stor betydning for ens arbejdsglæde og lyst til at blive i jobbet, hvis man føler sig magtesløs over for opgaven, for lærerne har selvfølgelig ambitioner om at gøre det så godt for eleverne som muligt«.

En dag i modtageklassen:"For tre måneder siden, troede jeg ikke, at jeg kunne klare det". 

Når eleverne rykker fra modtageklasserne over i den almindelige folkeskole, skal kompetencer og resurser følge med, mener Andreas Rasch-Christensen. Det kræver specielle tiltag; efteruddannelse, viden, mulighed for at trække på erfaring fra modtageklasselærerne og lignende.

»Remmen hopper af, hvis man tror, det bare handler om undervisningsdifferentiering. Det har konkret betydning for elevernes læring og trivsel, at de har lærere, der ved, hvad det vil sige at undervise tosprogede. Det kræver specielle kompetencer, så det er virkelig problematisk, hvis man siger, at det er noget, der kan rummes inden for de almindelige lærerkompetencer«, siger han.

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, er enig i behovet for støtte til lærerne.

»Vi har lige været igennem nogle år med en stor inklusionsindsats. Det har vi ikke gjort godt nok, fordi forudsætningerne ikke var til stede. Selvfølgelig skal flygtningebørnene ud i de almindelige klasser, så lad os lære af erfaringerne og sørge for, at lærerne får den rigtige støtte«, siger formanden.

Forsker: Besparelser kan skade integration af flygtningebørn

Mangel på lærere

Mette Ginman, lektor i dansk som andetsprog ved professionshøjskolen UCC, advarer om stort behov for opkvalificering blandt lærerne.

»Lærerne er i underskud af kompetencer. Siden nedlæggelsen af dansk som andetsprog som linjefag kommer der ikke længere eksperter ud fra grunduddannelsen, og samtidig er behovet støt stigende. Lærerne vil gerne, men mange har ikke fagligheden«, siger Mette Ginman.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal oplever, at det er svært at skaffe nye lærere til området. Rekrutteringsproblemerne gør det også svært at kompetenceløfte lærere og pædagoger.

Fra flygtningebarn til skoleelev

Supplerende undervisning halter

Mette Ginman mener, at noget af det vigtigste er at få knyttet supplerende undervisning i dansk som andetsprog til eleverne, så snart de flytter ud af modtageklasserne og ind i de almene klasser:

»Det er i overgangen, det nemmest kan gå galt. I de almindelige klasser er der risiko for, at eleverne kommer bagud, fordi de ikke får hjælp til at forstå sproget i fagene, som er meget vanskeligt. Og det kan skabe ensomhed, mistrivsel og dårligere faglige resultater.«

Lærere mangler kompetencer til at undervise flygtningebørn