Danmarks Lærerforening gjorde før sommerferien sin holdning klar. Lærerforeningen kaldet det 'helt uacceptabelt', at der i udkastet til revision af folkeskoleloven lægges op til, at de 10 procent svageste elever i dansk og matematik fremover kan undervises af pædagoger eller andre, der end ikke behøver være ansat i folkeskolen.

”Det er fuldstændig meningsløst. Vi har et klart krav i loven, om at man skal have en læreruddannelse for at undervise i folkeskolen. Så siger man med det her lovforslag, at for de elever, der har de største faglige udfordringer, så er i orden at sætte en pædagog til at undervise dem i det, de har svært ved”, lød det i slutningen af juni fra Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen.

Også formand for Dansk SpecialMatematik Bent Lindhardt har i Folkeskolen leveret en skarp kritik af lovudkastet.

Det samme gør nu formand for læsevejlederne i Landsforeningen af Læsepædagoger Thomas Ais Christensen, der kalder lovudkastets del om, at pædagoger kan varetage undervisningen i dansk af de svageste elever for ”uforståelig” og en ”rigtig, rigtig dårlig idé”.

”Man kan sagtens forestille sig en pædagog, som er veluddannet inden for skriftsprogsudvikling, men det er et kæmpestort område at bevæge sig ind på, der kræver et fagligt grundlag og en læreruddannelse. I virkeligheden er det de bedst kvalificerede lærere, som har kurser og en stor viden om feltet, der bør stå for læseundervisningen af de elever med størst vanskeligheder. Man kan ikke forvente, at pædagoger har den nødvendige faglighed til at gøre det”, siger han.

Blandet modtagelse på Christiansborg

Formuleringen i lovudkastet om, at pædagoger kan undervise de fagligt mest udfordrede elever, er også blevet bemærket af flere partier på Christiansborg uden for forligskredsen. Blandt andre af SF’s Jacob Mark, som mener, at børn i udgangspunktet bør undervises af uddannede lærere. Han understreger dog, at andre fagligheder også er af afgørende betydning for den danske folkeskole.

Matematik

Eksperter advarer mod, at pædagoger og ikke-skoleansatte skal undervise de svageste elever

”Pædagogfagligheden er også ekstremt vigtigt for vores børn og unge, og jeg tror også, at mennesker, som kommer udefra, kan virke som et friskt pust for eleverne. Måske især for dem, der er kørt lidt fast i den daglige skoletrummerum. Men forskningen er altså meget klar, når det handler om at løfte elever fagligt: Det gør uddannede lærere med tid til børnene bedst”, siger han.

Ifølge Jacob Mark betyder uenigheden dog ikke, at SF har tænkt sig at stemme imod, når udkastet til efteråret fremlægges som reelt lovforslag:

”Vi stemmer for det samlede forslag, for hele pakken er en forbedring af folkeskolen med mere frihed og et skridt væk fra folkeskolereformen. Men delen om, at det ikke nødvendigvis er lærere, som skal undervise de svageste elever, mener jeg ikke er den rigtige vej at gå”.

Danmarksdemokraternes undervisningsordfører, Karina Adsbøl, mener, at skolernes frihed til at planlægge og prioritere – blandt andet to-voksenordninger –”i udgangspunktet er positiv”, men det må ifølge hende ikke blive på bekostning af de svageste elever.

”Eleverne skal selvfølgelig mødes af kompetente lærere i de fag, de har udfordringer i, og det er bekymrende, såfremt de ikke gør det”, lyder det fra Karina Adsbøl.

Radikale: Pædagogerne ikke det reelle problem

Ifølge De Radikales undervisningsordfører, Lotte Rod, er det ikke et problem, at der i lovudkastet er lagt op til, at pædagoger kan stå for en del af undervisningen af de svageste elever. Hun påpeger dog, at ”det er oplagt, at de svageste elever får hjælp til matematik af en matematiklærer”.

”Men timebanken er heldigvis meget større end det. Jeg har i årevis arbejdet for at finde en måde, hvorpå vi kan gøre skoledagen kortere, uden at pengene forsvinder ud af skolen, og det har vi nu. Problemet er derfor i mine øjne ikke, at timebanken både dækker lærere og pædagoger, men at regeringen ikke vil prioritere de penge, der skal til for at få lærere nok i skolen”, skriver hun i en sms.

Socialdemokratiets undervisningsordfører, Astrid Krag, kalder ambitionen om, at undervisningen af de svageste elever kan varetages af andre end uddannede lærere ”i tråd med ambitionen for hele den politiske aftale om at sætte folkeskolen fri og skrue ned for den centrale styring”.

Folkeskoleforlig

Lærerforening i chok: Lovforslag vil lade pædagoger undervise de fagligt svageste

”I stedet kommer der mere lokal frihed og råderum til de fagprofessionelle til at tilpasse indsatser til lokale behov”, skriver hun i en sms til Folkeskolen.

Tilbage i juni var større frihed til skolerne også undervisningsminister Mattias Tesfayes (S) argument for at lade skolelederne beslutte, om undervisningen af de svageste elever skal varetages af en lærer eller af en pædagog.

Det er lidt mindre end et år siden, at regeringen lancerede planerne om at afsætte 500 millioner kroner til særlige forløb i dansk og matematik for de 10 procent fagligt svageste elever. I foråret blev de penge langt ind i den såkaldte timebank. Med lovudkastet i foråret stod det klart, at det ikke nødvendigvis behøver være lærere, som skal stå for løftet af eleverne.

Folkeskoleforligskredsen består af partierne Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.