Pædagoger skal kunne undervise de svageste elever i dansk og matematik. Det fremgår af det lovforslag, der skal udmønte den skoleaftale, et flertal på Christiansborg blev enige om i foråret.

Og den udmelding både overrasker og bekymrer formand for Dansk SpecialMatematik Bent Lindhardt.

”Det at lære at regne i dag er meget forskelligt fra for 20 år siden. Der er meget mere fokus på regnestrategier og talforståelse, der ikke er indlejret i en regneprocedure. Vi oplever, at der er fokus på standardalgoritmer og udenadslære, når ikke-fagpersoner forestår undervisningen i matematik”, siger han.

Af lovteksten fremgår, at skolelederen kan vælge at tilknytte en pædagog til at hjælpe, hvis det for eksempel ud fra nationale test vurderes, at der er brug for et løft af en elevs læse-, skrive og regnekompetencer.

Men matematikkompetencer handler om meget mere end at kunne regne, påpeger Bent Lindhardt.

”Der indgår en forståelsesfaktor og en progression, hvor man hele tiden bygger oven på eksisterende viden. Det skal man være fagligt professionel for at kunne gennemskue. Vi frygter, at man her åbner en ladeport for undervisning, der handler om at lære metoder i stedet for forståelse”, siger han.

Kan få negative konsekvenser

Og det kan faktisk få negative konsekvenser for eleverne senere i deres skoleforløb, mener Bent Lindhardt.

Han påpeger, at han ikke har kunne finde forskningsresultater på området, men at tilbagemeldingen fra Dansk SpecialMatematiks medlemmer typisk er, at de ofte oplever at skulle ”omlære” ting, som eleverne tidligere har lært af ikke-fagpersoner.

”De mål og forventninger, der er i undervisningsfaget, er ikke nødvendigvis de samme mål og forventninger, der har været i en indsats, der er varetaget af en ikke-fagperson, hvis egen matematikundervisning måske lå 20-30 år tilbage”, siger han og tilføjer:

”Der kan opstå en konflikt mellem, hvad man får at vide i almenundervisningen, og det man har lært af en hjælpelærer. Og den konflikt kan på længere sigt påvirke elevens læring negativt”.

Kan man ikke i samarbejde mellem læreren og pædagogen aftale, hvilken type matematikundervisning, der skal foregå?

”Jo, men der er et fagsprog til forskel. Hvis en lærer siger, man skal arbejde med regnestrategier, vil ikke-fagpersonen ikke nødvendigvis vide, hvad det er. Og så bliver læreren lige pludselig voksenunderviser. Det vil kræve en øget samarbejdsfaktor og ekstra kompetenceudvikling hos lærerne”, siger han.

Bent Lindhardt anerkender, at pædagoger for eksempel kan være eksperter i at arbejde med relationer og trivsel, og at det kan være gavnligt i arbejdet med de svage elever.

”De kan bidrage med nogle positive psykologiske effekter, der for eksempel kan gøre eleverne mere motiverede. Men der er en risiko for, at selve indholdet i undervisningen ikke er af den fornødne kvalitet”, siger han.

Lovændring åbner for private aktører

I lovforslaget åbnes der for, at netop den type undervisning, der lægges op til, de svage elever kan få i dansk og matematik af pædagoger, i begrænset omfang også kan varetages af personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen.

Den udvikling finder Bent Lindhardt særdeles bekymrende. Han frygter, at man dermed åbner for, at undervisningen kan varetages af ansatte i for eksempel lektiehjælpsfirmaer.

”Igen: Det er ikke fordi, de ikke kan være kvalificerede. Men det er jo et enormt principbrud. Man går fra, at det rent lovgivningsmæssigt kræver en læreruddannelse for at undervise i folkeskolen, til at man ikke engang behøver være ansat i den”.

Til folkeskolen.dk har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye udtalt, at tiltaget skal ses som led i ambitionen om i højere grad at sætte skolerne fri fra central styring.

”Så der i stedet kommer mere lokal frihed og råderum til, at den lokale skoleleder kan tilrettelægge de undervisningsindsatser, der giver bedst mening i forhold til den konkrete elevgruppe og det pædagogiske personales kompetencer. Så det kommer til at være op til skolelederen, om indsatsen skal gennemføres af en lærer eller en kvalificeret pædagog”, siger han.

Bent Lindhardt bakker op om ambitionen om at give skolerne mere lokal frihed, understreger han.

”Men jeg frygter, man nogle steder ikke vil kunne stå for fristelsen for at få andre end lærere til at varetage undervisningen ud fra et økonomisk hensyn snarere end pædagogisk. Jeg synes, der fra politisk hold burde være en forventning til, at dem, der udfører hjælpen, har den faglige kvalitet, der skal til. Det synes jeg ikke fremgår tydeligt nok”, siger han og tilføjer:

”En kvalificeret pædagog er god til relationsarbejde. Jeg synes, man får det billede, at forventningen er, at det at lære eleverne at læse og skrive og regne, det kan klares af hvem som helst, der selv kan det, hvis bare de har tid nok sammen med eleverne. Det ved vi altså i dag ikke er tilfældet. Der skal noget helt andet til”.