Der er brug for en psykologfaglig overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger, så de kan virke i PPR. Det mener fire politikere fra lige så mange partier. De har derfor stillet forslag om, at Folketinget skal pålægge regeringen om at komme med anbefalinger til, hvordan uddannelsen kan se ud, inden folketingsåret er omme den 3. oktober.

Forslaget var til førstebehandling i går, og det viste sig hurtigt, at der er massiv opbakning til selve uddannelsen, men ikke alle mener, at det behøver gå så hurtigt, som forslagsstillerne lægger op til. En af dem er uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S).

”Lærere og pædagoger skal generelt have gode muligheder for at videreuddanne sig, og det skal være muligt for PPR at opbygge kompetencer til at hjælpe børn, forældre og skoler. Derfor ligger det lige for at kombinere lærerfaglighed med psykologfaglighed. Derfor vil jeg gerne sætte gang i at udvalgsarbejde om en ny uddannelse”, sagde ministeren.

Ministeren vil først se en analyse af PPR

Jokeren i debatten var, at der er afsat tre millioner kroner på årets finanslov til at afdække udfordringerne i PPR, herunder hvordan PPR rekrutterer, fastholder og videreuddanner medarbejdere. Analysen foretages i regi af Børne- og Undervisningsministeriet.

”Udviklingen af en psykologfaglig uddannelse skal ske i tæt sammenhæng med undersøgelsen fra Undervisningsministeriet. Derfor skal vi finde den rigtige timing, så tingene spiller sammen. Det er noget af det, vi kan se på i vores udvalgsarbejde efter debatten i dag”, sagde Jesper Petersen.

Han bed mærke i, at forslagsstillerne ikke synes, at en overbygningsuddannelse skal kunne føre til autorisation som psykolog.

”Regeringen mener heller ikke, at det er en vej at gå. Det har ikke tidligere været muligt at finde opbakning til sådan et forslag, for Københavns Universitet finder det ikke fagligt forsvarligt, og KL bakker ikke op. Læreruddannelsen skal ikke være en omvej til at blive psykolog. Så risikere vi at ende med færre lærere og pædagoger. Vi har tværtimod brug for flere dygtige lærere og pædagoger, så uddannelsen skal bruges til at udvikle sig ind i skolen”, sagde Jesper Petersen.

Autorisation vil gøre uddannelsen attraktiv

Lotte Rod fra Radikale Venstre har været med til at stille forslaget om en folketingsbeslutning. Hun ville vide, hvilke geografiske overvejelser Jesper Petersen gør sig.

”Skal det være muligt at tage uddannelsen tæt på sin bopæl, eller skal den kun tilbydes ét sted i landet”, spurgte den radikale undervisningsordfører.

”Regeringen arbejder generelt på, at man skal kunne tage uddannelser flere steder i landet, men vi skal nærmere på at have en psykologfaglig uddannelse færdig, før jeg kan svare på det”, lød det fra ministeren.

Nye Borgerliges Mette Thiesen talte som den eneste for, at uddannelsen skal kunne føre til autorisation. Det gjorde den gamle cand. pæd. psych.-uddannelse, som blev afskaffet i 2004.

”Jeg har ikke set tal på, at cand. pæd. pscyh. førte til, at lærere uddannede sig ud af skolen. Jeg har heller ikke mødt en eneste lærer, som ikke ønsker at arbejde med børn. Så hvad er ministeren bekymret for”, spurgte Mette Thiesen.

Skolerne har haft glæde af uddannelsen til cand. pæd. psych., indledte Jesper Petersen sit svar.

”Det håber jeg også, de får af en ny uddannelse, men der er temmelig langt fra en læreruddannelse til at blive praktiserende psykolog. Ifølge de vurderinger jeg får, blandt andet fra universiteterne, er der ikke grundlag for, at en overbygningsuddannelse skal kunne give fuld autorisation”.

Det vil gøre uddannelsen mere attraktiv, hvis den kan føre til autorisation, argumenterede Nye Borgerliges undervisningsordfører.

”Jeg kender ikke nogle lærere, som ønsker at blive praktiserende psykolog. De vil arbejde med børn og unge, så ser ministeren ikke bare nogle muligheder for at genetablere uddannelsen til cand. pæd. psych?”

”Det er klart, at vi skal tage erfaringerne fra den gamle uddannelse med i det videre arbejde”, svarede Jesper Petersen. ”Men det er ikke en ny diskussion. Det er ikke muligt at finde en model, som både KL og universiteterne bakker op om. Det skal vi lytte til”.

Venstre vil i gang med uddannelsen nu

Gitte Willumsen fra Konservative har været med til at stille forslaget. Hun ville have ministerens bud på, hvor lang erfaring man skal have som lærer eller pædagog, før man kan videreuddanne sig psykologfagligt.

”Jeg har hverken grundlag for eller en holdning til, at man skal have været lærer i så og så mange år. Det må vi diskutere i udvalgsarbejdet”, svarede Jesper Petersen.

Venstres Stén Knuth var substitut for forslagsstiller Ellen Trane Nørby. Han ville vide, hvornår uddannelsen kan være klar. Her henviste Jesper Petersen igen til, at udformningen af uddannelsen skal afvente den analyse, der skal laves af PPR, og den vil være færdig sidst på året eller i begyndelsen af 2023.

Det er nødvendigt at mase på, mente Stén Knuth.

”Forslaget om en ny uddannelse taler direkte ind i inklusionen, som halter. Derfor skal vi gå i gang med udvalgsarbejdet, så vi kan komme hurtigt videre”, sagde han.

Flere partier vil afvente analysen af PPR

SF’s Jan Bjergskov Larsen, medlem af uddannelses- og forskningsudvalget, er enig i intentionen i forslaget, men han synes, det er kommet ind fra sidelinjen.

”Det er vigtigt, at vi træffer beslutningen på det rigtige grundlag. Derfor er vi nødt til at se analysen af, hvordan vi kan styrke PPR”, sagde han.

Enhedslistens Jakob Sølvhøj har hørt mange tale for, at cand. pæd. psych. bør genetableres. Selv ser han både fordele ved en uddannelse med og uden mulighed for autorisation.

”Vi har ikke taget stilling til, hvad der er klogt at gøre, for det er vigtigt, at vi lytter til fagfolk, så vi får tænkt os om. Vi skylder daginstitutioner, skoler og PPR at finde den rette løsning. Jeg er enig i forslaget, men det skal spille fornuftigt sammen med analysen af PPR, som vil give os flere vinkler. Jeg kan godt forstå, at nogle spørger til tidshorisonten, men det er ikke en afledningsmanøvre. Vi vil følge op på forslaget”, stillede undervisningsordføreren i udsigt.

De konservatives Gitte Willumsen vil være med til at udrede anbefalinger til uddannelsen og til at finde finansiering.

”Vi skal have et godt fundament for den endelige beslutning om uddannelsen”, sagde hun.

Dansk Folkeparti vil skubbe på

Uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti ser anderledes på det.

”Uddannelsen har været et tema, siden jeg blev valgt til Folketinget for ti år siden. En af de første e-mail, jeg modtog, gik på, hvorfor cand. pæd. psych. ikke blev genetableret, men det har været en kamp mod vindmøller, for hverken Dansk Psykolog Forening, KL eller Aarhus Universitet vil have uddannelsen. Derfor er jeg glad for at stå her i dag”, sagde ordføreren.

En diskussion om autorisation eller ej risikerer at ende i ingenting, forudså Jens Henrik Thulesen Dahl.

”Skolerne råber ikke på nyuddannede psykologer, men på rådgivere med en kombination af lærerfaglighed og psykologfaglige kompetencer. Derfor skal vi sætte gang i arbejdet. Vi kan godt lave anbefalinger til uddannelsen i dette folketingsår, så vi har dem klar, til analysen af PPR kommer. Vi behøver ikke vente på hinanden. Det bør kunne lade sig gøre at skubbe på, så vi er sikre på, at uddannelsen kommer”.

Det første skridt er taget

Mette Thiesen fra Nye Borgerlige talte også for at komme i gang nu.

”Det er svært for Louise på 25 år, som lige er blevet uddannet psykolog, at skulle rådgive lærere. Det vil være langt bedre, at Bente, som har været lærer i 20 år, tager en overbygningsuddannelse. Så vi skal i gang med arbejdet nu. Så må vi på sigt genindføre den gamle cand. pæd. psych.”, sagde hun.

Lotte Rod fra Radikale Venstre kunne godt lide billedet af Bente.

”Vi er nødt til at skifte fra, at skolerne skal vente på, at der kommer en psykolog ud fra rådhuset, til at lærere kan få hjælp med det samme, når et barn ikke trives. Nu står vi med et beslutningsforslag, som er første skridt, og jeg glæder mig til vores fælles udvalgsarbejde”, sagde ordføreren.

Børne- og undervisningsudvalget skal nu arbejde videre med forslaget.