Debat

Der er brug for, at vi taler noget mere om elevernes faglige trivsel, lyst og glæde, mener professor Ane Qvortrup

Professor: Danske elevers faglige trivsel er bekymrende. Derfor skal elevperspektivet fylde mere i fagplanerne

Danske skoleelever scorer lavt på den faglige trivsel. Det kan skyldes, at faghæfterne i dag er meget mere interesseret i, hvad eleverne skal vide og kunne, end i deres erfaringer med og engagement i at arbejde fagligt.

Publiceret

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Både på skolerne og i medierne taler man enormt meget om elevernes faglige resultater, mens elevernes faglige trivsel, forstået som positive oplevelser med fagligt arbejde samt positiv faglig selvopfattelse og engagement, fylder mindre.

Det store fokus på faglige resultater er, tænker jeg, en naturlig følge af den måde, de faglige mål for undervisningen i folkeskolen er skrevet på i dag. 

Her fylder abstrakte videns-, kunnen- og gøremål stort set det hele. Kigger vi for eksempel på det nuværende faghæfte for dansk, er der gode formuleringer som, at skolen skal ”give eleverne kundskaber og færdigheder, der … giver dem lyst til at lære mere” og at de skal ”udvikle deres udtryk- og læseglæde”.

Men på de næste 17 sider med kompetence-, færdigheds- og vidensmål er faglig trivsel, lyst og glæde pist væk. Her optræder eleven alene og generaliseret som en, der ”har viden”, ”kan orientere sig” og ”kan gengive”, som det for eksempel lyder i målene for læsning efter 6. klasse.

Formuleringerne ansporer ikke ligefrem til at fokusere på elevers faglige trivsel. Det er et problem, særligt fordi de faglige mål samtidig er så omfattende og detaljerede, at lærernes frihed har været stærkt reduceret. Adskillige evalueringer har vist, at lærerne har oplevet det nødvendigt at bruge målene som rettesnor for undervisningen.

Trivsel er en grundsten for fagligheden

Der er brug for, at vi taler noget mere om elevernes faglige trivsel, lyst og glæde. Vi kan se, at elevernes læseglæde er faldet over årene, og mine egne helt nye studier viser, at danske elevers faglige trivsel ligger lavt, når vi sammenligner med de andre nordiske lande.

Vi ved fra internationale studier, at den faglige trivsel har betydning for elevernes faglige nysgerrighed, engagement og vedholdenhed. Dermed får det også betydning for deres faglige præstationer.

Samtidig hænger trivsel også sammen med udviklingen af elevernes faglige selvopfattelse. På den måde er faglig trivsel ikke alene en vigtig forudsætning for at løfte elevernes faglige resultater. Den er også vigtig for folkeskolens dannelsesformål.

Eleverne skal fylde mere i fagplanerne

Nye fagplaner kan ikke alene løse problemerne med elevernes faglige trivsel, men som skrevet indledningsvist er formål og mål i høj grad med til at anspore, hvor man i undervisningen retter sin opmærksomhed.

I mit arbejde i ekspertgruppen for Fagfornyelsen er jeg derfor optaget af, at de nye fagplaner får et stærkere elevperspektiv. Selv er jeg meget inspireret af den engelske læreplansforsker John White, som blandt andet i 1980 skrev artiklen “Conceptions of individuality”.

White begrunder behovet for at inkludere et elevperspektiv i læreplanerne i nødvendigheden af at uddanne til individualitet. Han fremhæver, at det både giver mulighed for at lade eleven udvikle sig i overensstemmelse med sine egne forudsætninger og med fokus på varierende fremtidige interesser.

Eleverne skal "udforske" og "erfare"

Følger vi John White, skal vi ikke smide læringsmålstænkningen ud, men vi skal kigge på, hvad der er det vigtigste i fagene. Her skal vi indse, det abstrakte vidensmål ikke kan stå alene. Det er også, eller måske endnu vigtigere, at beskrive elevernes omgang med det faglige indhold og deres faglige gøren.

Det kunne vi gøre ved at formulere mål, hvor eleverne skal arbejde med faget på måder, der styrker deres faglige erfaringer: "Eleverne har arbejdet udforskende" eller deres faglige engagement: "Eleverne har trænet faglig nysgerrighed".

Disse faglige mål beskriver ikke, hvordan målene skal løses. Hvordan-spørgsmålet må løses i den konkrete undervisning, og på den måde vil fagplanerne give lærerne teten tilbage og være kortere og langt mere brugbare end de nuværende.

Med den variation, som de giver mulighed for – for eksempel kan erfaringer knyttes såvel indad i fagene som udad mod en generel omverden og mod specifikke anvendelseskontekster – vil læreren både kunne arbejde mod skolens dannelsesværdi, men også synliggøre fagenes relevans i forhold til forskellige elevinteresser og dermed skabe differentiering. Ikke bare i den konkrete undervisning men også i forhold til varierede fremtidige uddannelsesønsker.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk