Debat
Der er brug for, at vi taler noget mere om elevernes faglige trivsel, lyst og glæde, mener professor Ane Qvortrup
Foto: SDU/David Binzer
Professor: Danske elevers faglige trivsel er bekymrende. Derfor skal elevperspektivet fylde mere i fagplanerne
Danske skoleelever scorer lavt på den faglige trivsel. Det kan skyldes, at faghæfterne i dag er meget mere interesseret i, hvad eleverne skal vide og kunne, end i deres erfaringer med og engagement i at arbejde fagligt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Både på skolerne og i medierne taler man enormt meget om
elevernes faglige resultater, mens elevernes faglige trivsel, forstået som positive
oplevelser med fagligt arbejde samt positiv faglig selvopfattelse og engagement,
fylder mindre.
Det store fokus på faglige resultater er, tænker jeg, en naturlig
følge af den måde, de faglige mål for undervisningen i folkeskolen er skrevet
på i dag.
Her fylder abstrakte videns-, kunnen- og gøremål stort set det hele. Kigger vi for eksempel på det nuværende faghæfte for dansk, er der gode
formuleringer som, at skolen skal ”give eleverne kundskaber og færdigheder, der
… giver dem lyst til at lære mere” og at de skal ”udvikle deres udtryk- og
læseglæde”.
Men på de næste 17 sider med kompetence-, færdigheds- og
vidensmål er faglig trivsel, lyst og glæde pist væk. Her optræder eleven alene og generaliseret som en, der
”har viden”, ”kan orientere sig” og ”kan gengive”, som det for eksempel lyder i
målene for læsning efter 6. klasse.
Formuleringerne ansporer ikke ligefrem til at fokusere på elevers faglige
trivsel. Det er et problem, særligt fordi de faglige mål samtidig er så
omfattende og detaljerede, at lærernes frihed har været stærkt reduceret.
Adskillige evalueringer har vist, at lærerne har oplevet det nødvendigt
at bruge målene som rettesnor for undervisningen.
Trivsel er en grundsten for fagligheden
Der er brug for, at vi taler noget mere om elevernes faglige trivsel, lyst
og glæde. Vi kan se, at elevernes
læseglæde er faldet over årene, og mine egne helt
nye studier viser, at danske elevers faglige trivsel ligger lavt, når vi
sammenligner med de andre nordiske lande.
Vi ved fra internationale studier, at den faglige trivsel
har betydning for elevernes faglige nysgerrighed, engagement og vedholdenhed. Dermed
får det også betydning for deres faglige præstationer.
Samtidig hænger trivsel også sammen med udviklingen af
elevernes faglige selvopfattelse. På den måde er faglig trivsel ikke alene en
vigtig forudsætning for at løfte elevernes faglige resultater. Den er også vigtig
for folkeskolens dannelsesformål.
Eleverne skal fylde mere i fagplanerne
Nye fagplaner kan ikke alene løse problemerne med elevernes
faglige trivsel, men som skrevet indledningsvist er formål og mål i høj grad
med til at anspore, hvor man i undervisningen retter sin opmærksomhed.
I mit arbejde i ekspertgruppen for Fagfornyelsen er jeg
derfor optaget af, at de nye fagplaner får et stærkere elevperspektiv. Selv er
jeg meget inspireret af den engelske læreplansforsker John White, som blandt
andet i 1980 skrev artiklen “Conceptions of individuality”.
White begrunder behovet for at inkludere et elevperspektiv i
læreplanerne i nødvendigheden af at uddanne til individualitet. Han fremhæver,
at det både giver mulighed for at lade eleven udvikle sig i overensstemmelse
med sine egne forudsætninger og med fokus på varierende fremtidige interesser.
Eleverne skal "udforske" og "erfare"
Følger vi John White, skal vi ikke smide læringsmålstænkningen
ud, men vi skal kigge på, hvad der er det vigtigste i fagene. Her skal vi
indse, det abstrakte vidensmål ikke kan stå alene. Det er også, eller måske
endnu vigtigere, at beskrive elevernes omgang med det faglige indhold og deres
faglige gøren.
Det kunne vi gøre ved at formulere mål, hvor eleverne skal
arbejde med faget på måder, der styrker deres faglige erfaringer: "Eleverne har
arbejdet udforskende" eller deres faglige engagement: "Eleverne har trænet
faglig nysgerrighed".
Disse faglige mål beskriver ikke, hvordan målene skal løses.
Hvordan-spørgsmålet må løses i den konkrete undervisning, og på den måde vil
fagplanerne give lærerne teten tilbage og være kortere og langt mere brugbare
end de nuværende.
Med den variation, som de giver mulighed for – for eksempel
kan erfaringer knyttes såvel indad i fagene som udad mod en generel omverden og
mod specifikke anvendelseskontekster – vil læreren både kunne arbejde mod
skolens dannelsesværdi, men også synliggøre fagenes relevans i forhold til
forskellige elevinteresser og dermed skabe differentiering. Ikke bare i den
konkrete undervisning men også i forhold til varierede fremtidige
uddannelsesønsker.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk