Pisa 2018: Danmark holder skansen i læsning – tilbagegang i naturfag

OECD har netop offentliggjort den syvende Pisa-undersøgelse i rækken, denne gang med fokus på læsning. Og mens der har været tilbagegang i de nationale læsetest, viser Pisa, at danske elever fortsat læser bedre end OECD-gennemsnittet.

Offentliggjort

PISA 2018

• Pisa skal måle, hvor godt 15-16-årige er klædt på tiluddannelses- og arbejdslivet.

• Pisa er ikke en læse- og regnetest. Den består afhverdagslignende opgaver, hvor man skal bruge sine fagligekompetencer på nye og kreative måder. Det spiller ingen rolle forresultatet, hvor hurtigt eleverne svarer på opgaverne.

Stavning og skriftlig orden indgår heller ikke i vurderingen.Det handler alene om, hvordan de løser opgaverne. Der er opgaverinden for matematik, naturfag og læsning samt et spørgeskema omelevernes skolegang og hverdag.

• 80 lande deltager på verdensplan, og testen har væretgennemført hvert tredje år siden år 2000.

• I 2018 besøgte Pisa-konsortiet skoler i Danmark i perioden fraden 22. marts til den 12. april. 

Læsning er hoveddomænet i Pisa 2018.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pernille Rosenkrantz-Theil: Drengene sakker bagud 

Med 501 Pisa-point i læsning ligger Danmark 14 point over OECD-gennemsnittet og på linje med bl.a. Sverige og USA.

I top blandt OECD-landene ligger Estland, Canada og Finland, som dog alle overgås af ikke-OECD-landene Singapore, Hong Kong og andre dele af Kina, der deltager i Pisa.

Danmark også fortsat pænt over gennemsnittet i matematik. Her scorer danske 15-årige 509 point, mens OECD-gennemsnittet lyder på 489.

Men i naturfag er de danske præstationer blevet dårligere, og ligger med 493 point cirka på OECD-gennemsnittet.

40 procent af de danske Pisa-deltagere går ikke i folkeskolen

Hoveddomænet i Pisa 2018 er læsning, og selvom de danske 15-årige læser bedre end gennemsnittet, har Danmark færre rigtig dygtige læsere end gennemsnittet i OECD.

Kun 8 procent af de danske elever mod 9 procent i OECD-landene ligger i Pisas læseniveau 5 eller 6. Det vil sige, at de kan sætte sig ind i lange tekster, håndtere abstrakte og kontraintuitive koncepter og adskille fakta fra holdning baseret på en vurdering af indhold eller kilde.

Mindre uro i klassen

I de første Pisa-år var det tydeligt, at undervisningen i danske klasser var præget af meget larm og uro. Sådan er det ikke længere, tyder den nye undersøgelse på.

Kun 14 procent af de danske elever oplevede i 2018, at dansklæreren i næsten hver eneste time må vente længe, før eleverne falder til ro, mod 26 procent i OECD-landene i gennemsnit.

41 procent af de danske 15-årige har svaret, at deres dansklærer aldrig eller næsten aldrig må vente længe, før eleverne falder til ro, og det er langt flere end i sidste Pisa-undersøgelse med fokus på læsning fra 2009.

Havde anstrengt sig mere, hvis der var mere på spil

Danmark er det land i hele Pisa-undersøgelsen, hvor eleverne har taget undersøgelsen mest alvorligt. Det er opgjort ved at kigge på hvor mange, der har brugt mindst fem sekunder på hver matematik- eller naturfagsopgave, de har mødt i Pisa-testen.

Samtidig er Danmark sammen med Tyskland dér, hvor flest elever - tre fjerdedele - har svaret, at de ville have gjort mere ud af deres besvarelse, hvis den havde haft indflydelse på deres karakterer. 

Som i tidligere Pisa-undersøgelser ligger Danmark fortsat pænt i forhold til social lighed med en svagere sammenhæng mellem socioøkonomisk baggrund og læsescore end i resten af OECD.

Sverige i markant comeback

 Sverige: Landet, der ødelagde folkeskolen på 20 år

Gennem to årtier raslede Sverige ned ad skalaerne i alle internationale undersøgelser, men nu er vores naboland i dén grad tilbage i den pæne ende af OECD-landene.

Sverige passerer i den nye Pisa-undersøgelse lige nøjagtig Danmark i både læsning og naturfag. Det er dog væsentligt at bemærke, at flere end 11 procent af de svenske 15-årige har været undtaget fra Pisa-testen.

Pisa: Dårligere resultater i naturfag, men pigerne ligger over drengene

Det er den absolut højeste eksklusionsandel blandt de 80 deltagende lande. Det skyldes formentlig, at Sverige modtog så mange flygtninge i perioden 2015 til 2018, at en betydelig andel af eleverne ikke var sprogligt i stand til at deltage i Pisa-testen.

Reglen i Pisa er, at landene må undtage op til 5 procent af de 15-årige, men en række lande lever ikke op til kravet. I Danmark var denne gang 5,7 procent af eleverne undtaget.