De nye modulprøver er ikke en ekstra eksamen, understreger Sofie Carsten Nielsen.
Foto: Kim Vadskær
Præciseret: Det skriftlige skal være i orden for at bestå som lærer
Nu bliver det præciseret, at man kun kan bestå lærereksamen i dansk, matematik og sprogfagene, hvis man samlet set har undervisningskompetence i fagene. Er der fx ikke styr på det basale i skriftlig dansk, kan man ikke bestå, selvom man klarer den mundtlige eksamen til topkarakter. Samtidig indføres nationale modulprøver i bl.a. stavning og grammatik.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Censorer slår alarm: Nu kan man blive lærer uden at kunne regne eller stave
Efter det første år med eksaminer i den nye læreruddannelse slog censorerne i alle sprogfag og matematik alarm. De bedømte store afsluttende eksaminer i undervisningsfagene med både en mundtlig og en skriftlig del, men fordi de kun må give én samlet karakter, kunne en jævn karakter dække over absolut dumpeniveau i den skriftlige del, hvis den mundtlige præstation var flot.
Sammen med Lærerstuderendes Landskreds appellerede de til uddannelsesministeren om at få mulighed for at give karakter i begge fagets dimensioner, men sådan bliver det ikke.
"Hele ideen med en kompetencemålsprøve er, at professsionshøjskolen bedømmer den studerendes samlede undervisningskompetence i faget. Det er på mange måder et paradigmeskift i læreruddannesen, men det er mit indtryk, at det fungerer rigtig godt. Hvis vi skulle til at indføre to prøver, ville det lige pludselig blive to kompetencemål", forklarer uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen til folkeskolen.dk.
Ideen med én samlet bedømmelsen af den studerendes undervisningskompetence bliver altså bevaret, men samtidig præciseres det, at det også medfører, at censorerne kan og skal dumpe studerende, der samlet set ikke har den undervisningskomptence, fordi de fx slet ikke har det basale i orden med hensn til stavning og grammatik. Professionshøjskolerne har over for ministeriet anerkendt, at der har været forvirring om bedømmelsesgrundlaget ved sidste sommers eksaminer.
Censorer: Ministeren må også have misforstået noget
Nationale modulprøver
For at sikre at stavning, grammatik og regnefærdigheder er på plads, indfører professionshøjskolen nationale modulprøver, som bliver kvalitetssikret på samme måde som de nationale kompetencemålsprøver. Dermed fastlægges en national standard for de studerendes skriftlige færdigheder, og så kan man fokusere på de kompetenceorienterede prøver ved fagets afsluttende kompetencemålsprøver.
Men er det ikke imod trenden i øvrigt, at man indfører ekstra nationale eksaminer i en uddannelse?
"Det er er ikke en ekstra eksamen", understreger Sofie Carsten Nielsen. "Professionshøjskolerne har hele tiden haft mulighed for indføre modulprøver".
Hvem, der skal betale for udvikling og afvikling af de nye modulprøver, har hun ikke viden om.
Professionshøjskolerne indfører desuden kurser, som de studerende frivilligt kan melde sig til, hvis de ikke har den grundlæggende grammatik og stavning med sig, når de starter på læreruddannelsen.
