Når der er tydelige læringsmål, klarer eleverne sig fagligt bedre. Det er en af konklusionerne i en ny ph.d.-afhandling af Mikkel Stovgaard. Han har undersøgt knap 800 elevers oplevelse af læringsmål i faget dansk henover halvandet år og blandt andet sammenholdt dem med elevernes motivation og faglige resultater.

"Overordnet set ser det ud til, at eleverne præsterer bedre, når undervisningen er karakteriseret ved, at læringsmålene fremstår tydelige for eleverne. De får gennemsnitligt højere karakterer og præsterer bedre fagligt", forklarer Mikkel Stovgaard, der er post.doc. og underviser og forsker på DPU, Aarhus Universitet.

Drenge og elever med anden etnisk baggrund rykker

En anden af hovedkonklusionerne er, at det især er drenge og elever med anden etnisk baggrund end dansk der rykker, når der arbejdes med faglige læringsmål for eleverne og i undervisningen.

"Det vigtigste fund er, at nogle af de elevgrupper, som præsterer relativt svagt fagligt, faktisk er dem, der profiterer mest af en undervisning, hvor læringsmålene er tydelige for eleverne. Drenge og elever med minoritetssproglig baggrund profiterer signifikant mere af en undervisning med tydelige mål", forklarer Mikkel Stovgaard.

Ph.d.-studiet viser, at tydelige mål påvirker flere ting i positiv retning. Blandt andet bliver elevernes motivation, faglige interesse, arbejdsindsats, vedholdenhed og karakterer styrket.

"Drengene ser ud til gennemsnitligt at 'indhente' pigerne målt på afgangskarakterer i de klasser, hvor målene fremstår mest tydelige for eleverne. Det er bemærkelsesværdigt, fordi forskellen mellem drenge og piger i klasser, som er kendetegnet ved mindre tydelige mål, er markant", lyder det fra forskeren.

Med andre ord peger Mikkel Stovgaards forskning på, at der ligger et betydeligt potentiale i at sikre, at alle elever både kender og forstår de faglige læringsmål for det enkelte undervisningsforløb.

Ifølge eleverne opnår de øget fokus, vedholdenhed, gåpåmod, arbejdsindsats, fordybelse, ejerskab, selvstændighed, motivation for at lære, samt at de i nogle tilfælde oplever at huske bedre og lære mere, når de arbejder med faglige læringsmål.

Undervisere opretter 800.000 egne læringsmål i Meebook

Mål kan også blive for stramme

Der er dog forskel på, hvilken type mål eleverne har det bedst med. På baggrund af interview med elever konkluderer Mikkel Stovgaard, at nogle elever oplever størst udbytte af kollektive mål, mens andre profiterer mest af at arbejde med individuelle mål.

"Nogle elever udtrykker det, de kalder en fælles kampgejst, når de arbejder med kollektive mål i klassen", siger Mikkel Stovgaard.

Lykken er ikke nødvendigvis gjort ved at arbejde stramt med læringsmål i undervisningen, for det kan også blive for meget for eleverne. Stram målstyring med (for) klare kriterier og deadlines for målopfyldelse hæmmer tilsyneladende elevernes motivation og faglige præstationer, forklarer Mikkel Stovgaard. Målenes tydelighed handler nemlig dels om synlighed og dels om eleverne er involverede i målene.

"Stram målstyring henviser til en praksis, hvor der opstilles nogle meget faste deadlines for målene, og hvor kriterierne for at opfylde målet er udpindet meget detaljeret. Studiet viser, at når det bliver for rigidt og stramt, så hæmmer det elevernes motivation og faglige præstationer", siger Mikkel Stovgaard og tilføjer, at studiet især på ét område viste en enkelt kedelig udvikling i arbejdet med mål.

"Jeg er ærgerlig over at finde, at graden af hvor meget eleverne bliver involveret i arbejdet med mål, falder fra 2013 til 2015", siger han og forklarer, at mindre inddragelse også kan forventes at medføre mindre motivation og et lavere læringsudbytte blandt eleverne.

Lærerne mangler tid til arbejdet med mål

Blandt lærerne, som Mikkel Stovgaard har interviewet, har hovedparten været positive omkring tankerne i at undervise læringsmålsorienteret. Der er dog også store udfordringer med arbejdet med mål. Det er kun få af de lærere, som Mikkel Stovgaard har talt med, der føler sig klædt på til at undervise målstyret. Derudover oplever lærerne, at der mangler tid.

"Den overordnede kritik går på tids-resurseaspektet, altså lærerne mangler tid til at planlægge, gennemføre og evaluere i overensstemmelse med ambitionerne. De mangler også tid til teamsamarbejdet omkring faglig målsætning. Alt i alt oplever lærerne, at der er nogle forventninger fra ministeriets side, som har været svære at indfri, med de resurser, som findes efter reformen".

Enkelte, især erfarne, lærere har også ytret en skepsis over for, hvad de oplever som øget topstyring. Ifølge Mikkel Stovgaard er det ikke en skepsis mod et øget fokus på læringsmål, men mod arbejdstidsaftalen i forbindelse med lærerlockouten i 2013, manglende inddragelse af lærerne i udvikling af skolereformen og kommunikationen fra Undervisningsministeriet.

"Det har været et par enkelte lærere, der har udtalt en bekymring om læringsmålstyret undervisning. Det kan ses som udtryk for den samme skepsis, som også har været en stor del af debatten på folkeskolen.dk omkring konkurrencestatselementet, problemstillingerne med arbejdstidsaftale og hele accountability-tankegangen", fortæller Mikkel Stovgaard.

Lektor: Læringsmål ændrer elevers og læreres adfærd

Forskel på debatten på nettet og i skolen

Det er hans opfattelse, at det dermed ikke er målene i sig selv, som et par enkelte lærere er skeptiske over for, men alt det der ligger udenom, og som er en forudsætning for arbejdet med mål i skolen.

"Læringsmålstyret undervisning er kommet oppefra og ikke som i Ontario, hvor lærerne også har oplevet det som en bevægelse, der er kommet nedefra. Det er en problemstilling, man godt kan mærke på skolerne".

Mikkel Stovgaard understreger, at lærerne overvejende set finder god mening med fælles mål for undervisningen.

"Jeg oplever, at der er forskel på den debat, man finder på folkeskolen.dk, og så når man spørger lærerne. De fleste lærere i min undersøgelse og i de andre undersøgelser, jeg har læst, er overvejende positive og kan se meningen og ideen med at arbejde læringsmålsorienteret".

Blog: Læringsmål - for eller imod?

Ifølge ham er det dog vigtig at skelne mellem målstyring som henholdsvis politisk resultatstyring, og så den måde hvorpå læreren i praksis, i den konkrete undervisning, anvender mål, altså som et didaktisk anliggende. Men de to former for målstyring bliver indimellem blandet sammen i den daglige debat.

"Målstyring som begreb er lærerene ikke særlig glade for, og ej heller når man taler om nedbrydning af mål. Teoretisk giver begreberne rigtig god mening, men lærernes arbejde handler om at opbygge på alle parametre. Det samme kan man sige om diagnosticering af eleverne. Det kan henlede tankerne på en medicinsk tilgang til best practice, som de fleste lærere vist tager afstand fra - heldigvis. Men undervisning er jo grundlæggende intentionel. Undervisning er kun undervisning, hvis der er et mål - hvad enten det er implicit og i lærerens baghoved eller hænger på en planche i klassen", siger Mikkel Stovgaard.

Ifølge ham er der derfor i høj grad brug for dansk empirisk forskning i, hvordan mål i praksis påvirker elevers læringsforudsætninger og lyst til at lære.