Til kamp for dannelsen i kreativitetsfremmende læringsmiljøer

Af Rikke Berggreen Paaskesen

Undervisning af nutidens børn, af fremtidens borgere, bør stræbe efter et større mål end at kun løse den tekniske opgave, som favoriserer acceptable måleresultater i form af tests, eksamen og PISA undersøgelser.

Ifølge Hargreaves (britisk forsker i skoleudvikling) er kommende lærere og deres måde at tilgå lærergerningen på af afgørende betydning for, hvordan professionen vil udvikle og udfolde sig samt afgørende for, hvad professionen er i stand til at præstere med samfundets børn de næste 20-30 år.

Derfor nytter det ikke udelukkende at tænke i uddannelsesmæssige formål, der medfører profit. Vi risikerer på den måde at eliminere kreativiteten i skole og i uddannelse – og kreativitet er forudsætningen for innovation og nytænkning, som ellers både erhvervsliv og politikere efterspørger.

Vi er nødt til at medtænke glædesoplevelser, plads til spontanitet, rum for en eksperimenterende tilgang, personlig udvikling, værdifulde og tilfredsstillende liv, hvis vi skal sikre et bæredygtigt samfund.

Men hvad er et godt (fremtids-)liv? Snakker – og prioriterer vi dannelse for livet eller dannelse for arbejdslivet, når vi (ud)danner fremtidens borgere?

Måske har vi brug for en fornyet og en mere indgående drøftelse af dannelsesbegrebet?

Dannelsestænkning

Comenius (1592-1670), hvis ambition var at lære alle alt, var den første til at proklamere ”uddannelse for alle”. Senere, fra den store klassiske dannelsesperiode (1770-1830) udspringer vores demokratiske værdier som selvbestemmelse, frihed og myndighed, værdibegreber som i Skandinavien og Tyskland ligger til grund for vores moderne demokrati. I 1957 kommer den tyske dannelsesteoretiker Wolfgang Klafki (1927-) i sin disputats Das pädagogische Problem des Elementaren und die Theorie der kategorialen Bildung på banen med en kritisk teoretisk dannelsesdidaktik og senere, slut 80’erne orientererende omkring epokale nøgleproblemer såsom fredsspørgsmål, miljøspørgsmål, den samfundsskabte ulighed og de tekniske styrings-, informations- og kommunikationsproblemer forbundet med dem.

Denne artikels formål er ikke at sammenligne og argumentere for forskellige dannelsesteorier og traditioner. Artiklens formål er snarere at belyse samt at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi måske skulle nytænke og videreudvikle en mere tidssvarende dannelsesopfattelse, der netop fremmer idérigdom, evne til problemløsning af (frem)tidens udfordringer og en bæredygtighed, der fremmer samarbejdskompetence og individuel robusthed. En dannelse til et fremtidsliv, der indebærer et liv som menneske og som borger i et meget omskifteligt samfund præget af stadigt fornyede teknologier og deres indvirkning i dagligdagen.

Et af de elementer, som beslutningstagerne ikke har taget højde for i deres iver med at reformere uddannelsespolitikken er, at alt hvad der er måleligt automatisk opprioriteres på bekostning af det, vi ikke blot kan måle og veje – men som har særdeles stor betydning i vores nutidige samfund. Det er vigtigt, at elever og studerende lærer faglighed, det står sådan set ikke til diskussion, men hvis man samtidig skal mestre at være fleksibel, omstillingsparat, personligt robust, kreativ og innovativ, så er det andre end strikt faglige veje, vi skal favorisere og give plads til. Det forudsætter rum og tid til fordybelse, afprøvning og eksperimenteren, plads til at fejle og starte forfra, plads til vovemod og idérigdom. En læringspraksis der værdsætter og belønner idérigdom.

Vi lærer sjældent i samme omfang under pres, og læring bundfælder sig sjældent hos børn og unge, der mistrives, enten socialt eller i hjemmet. Naturligvis er der mørke huller, som af andre årsager hindrer læringen i at være fyldestgørende; de typer af mere personlige årsagssammenhænge er ikke medtaget her.

Er nutidens tilgang til læring hensigtsmæssig og tidssvarende?

Hvis vi ser på, hvilke udfordringer, børn og unge står overfor i dag, er der i høj grad brug for at udvikle livsfærdigheder og sociale færdigheder. Dette har blot ikke meget plads i skolen. Når vi taler om dannelse betyder færdigheder som ’at kunne mestre sit eget individuelle liv’ samt at kunne fungere i- og indgå i sociale relationer meget for barnets udvikling. Hvis den individuelle bæredygtighed (sustainability) skal være holdbar i et fremtidsperspektiv, drejer det særligt om at udvikle tro på egne evner samt at kunne fungere socialt med andre; kammerater, mennesker man møder i det offentlige liv, kommende kolleger. Dette skal have plads til at udfolde og udvikle sig i skolen i forlængelse af – og ikke på bekostning af - den faglige udvikling, som stiler meget målrettet efter standardiserede evalueringssystemer, der favoriseres af uddannelsespolitikerne og hvoraf nutidige børn og unge bedømmes individuelt i uddannelsessystemet. Et kreativt udviklende læringsmiljø forudsætter, at man bryder med noget allerede eksisterende på vejen til at skabe noget andet. Lidt ligesom en forsker går til værks. Der skal være plads til at stille spørgsmål ved de etablerede sandheder. Rum for at tænke anderledes og overskridende. Vi har brug for at bryde med den faste struktur, der gør undervisning meget bundet og retningsgivende. Brug for mere vildskab og plads til at udvikle vovemod i læreprocessen, så vi kan ændre det kognitive landskab i elevernes hoveder (Ziehe 2008).

Læring er meget mere end resultater i viden. Her er det vedkommende, som Illeris (læringsforsker) er kommet frem til i sin forskning af læringsbegrebet at ”mængden og arten af energi vi mobiliserer i forbindelse med en læreproces er en del af processen og en del af resultatet” (Illeris 2010). Hvis vi har været engageret vil det øge anvendeligheden meget stærkt. Det vil øge sandsynligheden for, at vi kommer i tanke om det i de situationer i livet, hvor vi har brug for det. Og her sætter kompetencebegrebet ind; potentiale til at bruge det lærte i nye situationer.

Det fordrer dog nye måder at undervise på, herunder på Lærerseminariet. Det kunne forhåbentlig have en inspirerende og afsmittende effekt på de studerende at modtage undervisning på nye og anderledes måder, end de selv er blevet undervist på, så de selv, som kommende lærere, får inspiration og værktøjer til at arbejde med læring på nye måder i løsning af skolens dannelsesopgave. At arbejde kreativitetsfremmende i stedet for kreativitetshæmmende (i form af standarder og tests).

Hvad der eksperimenteres med på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier

Coding Pirats – et eksempel

I et samarbejde med ”Center for Undervisningudvikling og Digitale Medier” samt Hovedbiblioteket arbejder foreningen Coding Pirats på at børn får lært at programmere og arbejde med it på en eksperimenterende og legende måde. De får således værktøjerne til at kunne programmere. En gang ugentligt mødes en gruppe børn i alderen 7-15 år og voksne (it-folk, lærere mm.) for sammen at kode, programmere, eksperimentere og udvikle.

Et af Coding Pirats hovedformål er, at børn skal opnå en større forståelse for de it-systemer, der omgiver dem i hverdagen. At de får et indblik i – og en forståelse for programmering, som er en stadigt vigtigere ekspertise i det samfund, der omgiver dem; ikke mindst i fremtiden.

Hovedafdelingen af Coding Pirats har sit afsæt i lokaler på DTU og hos Microsoft i Hellerup foruden en afdeling i Farum, Aalborg og i Aarhus. I hver afdeling arbejder der 4-8 frivillige undervisere, som hver tilgodeser omkring 5 børn. Her er mulighed for at arbejde med en række forskellige teknologier og programmeringssprog. Det være sig eksempelvis workshops, som arbejder med Makey Makey, Schratch, Arduino, Mindcraft, spilprogrammering, LEGO WeDo og Mindstorm.

Der er højt til loftet, når Coding Pirats én gang ugentligt kaster sig ud i eksperimenter og projektforløb med børnene. Der eksperimenteres med at skabe rum for en legende, kreativ og samtidigt fordybende tilgang til programmering og brug af it. Der eksperimenteres, afprøves, startes forfra og for os undervisere opnås der inspiration til at afprøve nye måder at tilgå undervisning i it og programmering. Ligeledes er der rigtigt gode åbninger for at tilgodese differentiering og varierede tilgange til læring. Vi er en flok Georg Gearløse, der eksperimenterer i flok og hvem ved, om der pludselig fremkommer en genial idé.

Lad os gøre plads til flere af sådanne undergrundsprojekter og læringsplatforme, som ikke er tynget og presset af overordnede standardiseringer, formålsparagraffer og tidspres, men som i etablerede rammer har mulighed for at udvikle sig og sætte sit præg på retningen indenfor undervisningsudvikling.

En appetitvækker på Hovedbiblioteket i Aarhus

Er du blevet nysgerrig på at se og høre lidt mere til, hvad Coding Pirats laver, så kom forbi på Hovedbiblioteket onsdag d. 22. oktober klokken 17-19. Her kan du opleve kode-piraterne i aktion med forskellige teknologier.