Aarhus Universitet har undersøgt læreres tilegnelse af specialpædagogiske kompetencer gennem uddannelse i Danmark, Sverige, Finland og den canadiske provins Ontario. Det er sket på bestilling af formandskabet for Skolerådet. 

"De studerende på den danske læreruddannelse tilegner sig en grundlæggende forståelse for specialpædagogiske problemstillinger og også værdier og holdninger til, hvad der er god undervisning. Men de formår ikke i tilstrækkelig grad at koble det til handling i praksis. Konsekvensen bliver, at de som nyuddannede lærere ikke besidder de nødvendige kompetencer, der klæder dem på til de specialpædagogiske udfordringer, der følger med lærerjobbet", siger professor i specialpædagogik Susan Tetler, som står bag den nye undersøgelse.

Nyuddannet lærer klædt på til inklusion

Formandskabet for Skolerådet har bestilt undersøgelsen, og formand Jørgen Søndergård kalder det bemærkelsesværdigt, at den danske undervisning er så lidt koncentreret om redskaber og kompetencer.

"Andre steder er man meget bedre til at inddrage forskningsbaseret viden i uddannelserne, end vi er i Danmark. De danske lærere bliver altså ikke klædt lige så godt på som andre steder til at håndtere det praktiske arbejde som lærer, og det kan føre til, at nyuddannede lærere skal på efteruddannelse", siger Jørgen Søndergaard.

Finland og Canada og går praktisk til værks

Der er god inspiration at hente fra andre landes læreruddannelser til en mere kompetenceorienteret tilgang til det specialpædagogiske område, viser undersøgelsen.

"I Finland lægger man stor vægt på, at lærerstuderende udforsker praksis under deres uddannelse. De studerende bliver derfor præsenteret for videnskabelige metoder til at indfange praksis. Og på læreruddannelsen i Ontario arbejder de studerende i højere grad med evidensbaseret og empirisk videnskabelig viden og får dermed en forståelse af den observerede praksis og ikke blot den idealiserede praksis", siger Lotte Hedegaard-Sørensen, lektor i specialpædagogik ved Aarhus Universitet, som er medforfatter af rapporten.

Efterlyser fælles specialpædagogiske kernekompetencer

Også inden for landets grænser er der store forskelle på læreruddannelsen. De 15 professionshøjskoler tilrettelægger selv undervisningen på læreruddannelsen, og det kan ses på forskellen i den litteratur, de studerende præsenteres for. Alle professionshøjskoler prioriterer den filosofiske professionsviden højt, mens den evidensbaserede og den empiriske viden vægtes meget forskelligt. Også på diplomuddannelserne i specialpædagogik er der store forskelle.

De store forskelle peger på nødvendigheden af et tættere samarbejde mellem relevante fagpersoner inden for området, vurderer Susan Tetler.

Kollegerne synes bare, jeg er sød

"Vi er nødt til at udvikle en fælles kerne af specialpædagogisk handleberedskab. Det kan ske ved at sætte fælles standarder for, hvilke kompetencer de lærerstuderende skal tilegne sig, dels i læreruddannelsens forskellige dele og dels i efteruddannelsesforløb. Kun på den måde kan vi håndtere den vifte af special- og inklusionspædagogiske problemstillinger, som udfordrer skolen i dag", siger hun.

Også Jørgen Søndergaard hæfter sig ved, at der ikke er en fælles standard for, hvad faget skal indeholde.

"Jeg mener ikke, at uddannelsen skal være ens på alle uddannelsessteder, men det må alligevel overvejes, om ikke vi bør have et fælles billede af, hvad en specialpædagogisk lærer skal kunne, når hun eller han forlader uddannelsesstedet", siger Jørgen Søndergaard.

Specialpædagogik ikke længere et selvstændigt fag

I Danmark blev specialpædagogik pillet ud af læreruddannelsen som et selvstændigt fag for 30 år siden, og det samme sker for linjefaget specialpædagogik, når den nye læreruddannelse træder i kraft til næste år. I stedet skal alle studerende lære om inklusion og specialpædagogik i et nyt fag om lærernes grundfaglighed.

Specialpædagogik har sejret sig ihjel