Som lærer i et område, der også tæller socialt udsatte familier, er det hverdag for Helle Kaare Lindberg og hendes kolleger at skulle håndtere elever med forskellige problemer på hjemmefronten. Heriblandt børn af forældre, der sidder i fængsel.

“Man er ikke bare lærer, men en ekstra voksen i børnenes liv, og for mig har det været naturligt, men også nødvendigt at tage den rolle på mig”, fortæller Helle Kaare Lindberg.

Hun er 46 år og har undervist i Hvidovre Kommune i 18 år, hvor hun ad flere omgange har haft elever med forældre siddende i fængsel. På et tidspunkt havde hun en elev, hvis storebror sad inde for mord. Især denne situation var vanskelig at håndtere, fordi andre på skolen kendte til og var berørte af sagen.

Når far sidder i fængsel: Et råb om hjælp

Nanna Maria Christensen er vokset op med en kriminel far. I dag vil hun gerne skabe opmærksomhed omkring børn af indsatte.

“Det kom som et chok, da vi blev orienteret om sagen af vores skoleleder, og det var hamrende svært at tale med klassen og eleven om det, men det blev vi nødt til, for de sad alle sammen med en masse følelser”, fortæller Helle Kaare Lindberg.

Det er længe siden nu, men dengang var hun forholdsvis ny lærer uden de store erfaringer.

“Jeg mindes, at det var svært. Jeg havde masser af tvivl undervejs. Gør jeg nu det rigtige for den pågældende elev? Og hvad med resten af klassen?” husker Helle Kaare Lindberg.

Hvert år oplever cirka 4.000 børn og unge i Danmark at have en forælder i fængsel. Det svarer til, at omkring fem-seks procent af en årgang i løbet af deres barndom har en forælder, der afsoner en kortere eller længere dom, viser en undersøgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Undersøgelsen “Indsat far, udsat barn” fra 2016 viser blandt andet, at især tiden umiddelbart efter fængslingen kan føre til, at nogle børn pjækker eller sygemelder sig fra skolen, ligesom svære tanker og følelser i forbindelse med fængslingen kan påvirke børnenes koncentration i skolen. Tal viser også, at børn af fængslede vurderer sig selv til at have et lavere fagligt niveau end deres jævnaldrende i skolen. Alle er det faktorer, som kan påvirke børnenes trivsel og faglige niveau i skolen negativt, konkluderer forskerne.

Lærerne mangler træning i den svære samtale

Helle Kaare Lindberg har i årenes løb oparbejdet en vis erfaring med at håndtere de svære sager, men hun efterspørger generelt på læreres vegne noget træning og nogle redskaber.

“Vi kunne godt bruge et rum til at træne det at tale om kontroversielle og svære emner i undervisningen, for jeg tror, at mange lærere kan føle usikkerhed i den forbindelse”, siger hun og peger på, at det kan være i form af enten kurser eller også bare et rum på skolen, hvor kollegerne kan dele erfaringer med hinanden i forhold til at håndtere elever i svære livssituationer.

“På den måde undgår vi, at det ene og alene bliver den pågældende lærers personlighed og erfaring, der bliver afgørende for, hvordan situationen håndteres”.

Dermed ikke sagt, at Helle Kaare Lindberg tror, at der findes en facitliste til at håndtere problematikker i elevernes familieliv. Det gør der naturligvis ikke. For ingen børn er ens, og de reagerer også meget forskelligt på deres problemer. Men bare det at give lærere mulighed for at tale sammen og dele erfaringer kan gøre en forskel.

“Nogle problematikker kan være så vigtige at få talt om, at man som skole og lærer ikke skal være bange for at lægge fagbogen og årsplanerne lidt væk og sige: Nu taler vi om det, der er vigtigt”, siger Helle Kaare Lindberg.

Det er helt essentielt for hende at vise sine elever, at hun er til rådighed, hvis de gerne vil tale om deres problemer. Hvis de ikke har lyst, kan hun godt finde på at foreslå at gå en tur og snakke om alt muligt andet. Nogle gange åbner eleven sig stille og roligt, andre gange ikke. Men uanset hvad har eleven følt sig set og forstået af sin lærer. Og det kan give en ro hos eleven.

“Det vigtigste er, at man ikke går udenom, selv om angsten for at sige noget forkert er der. For en elev, hvis far eller mor sidder i fængsel, er der jo et grundlæggende savn af den forælder, og jeg vil gerne vise min elev, at jeg ved, hvad der foregår hjemme, og at jeg står klar til at støtte”, siger Helle Kaare Lindberg.

Min far er rocker

I undervisningen i dansk vælger hun indimellem materialer, som behandler nogle af de problematikker, som er eller har været aktuelle i hendes klasse. For eksempel arbejdede en klasse med DR’s dokumentarserie “Min far er rocker” på et tidspunkt, hvor en elevs far sad i fængsel.

I serien fortæller tre unge mennesker om at elske og ære en far, som for alle andre er det værst tænkelige forbillede. Det gav klassen mulighed for at tale om det at have en kriminel far og savne ham, uden at klassen opdagede, at det i virkeligheden også handlede om en klassekammerats situation.

“Det er sindssygt vigtigt, at børn ikke føler sig alene med deres følelser, og det kan være meget nemmere at byde ind med noget i en samtale om et svært emne, når man tager udgangspunkt i en film eller en tekst. Det hele bliver lidt mere ufarligt, fordi der kommer et filter imellem”, fortæller Helle Kaare Lindberg.

Hun tror på den gode klassesamtales effekt. En samtale, hvor der bliver skabt et trygt fællesskab, så eleverne tør åbne sig omkring de svære emner. Og hvor det er okay at blive ramt af elevernes fortællinger.

“Nogle gange bliver jeg berørt af noget, der foregår i undervisningen, men det gør ikke noget, synes jeg. Man er ikke kun lærer for børnene, men også et menneske, og det skal man turde vise,” siger Helle Kaare Lindberg.

Rækker hånden ud til forældrene

Ud over opmærksomheden på børnene lægger den 46-årige klasselærer stor vægt på samarbejdet med forældrene. For uanset hvor forskellige familierne er, og uanset hvor forskelligt de håndterer, at den ene forælder kommer i fængsel, så hjælper det barnet, hvis familien har tillid til skolen og læreren, mener hun.

“Hvis jeg bliver bekymret for barnet og kan mærke, at barnet er i krise, måske fordi han eller hun gemmer på en hemmelighed, synes jeg, det er utrolig vigtigt at få familien i tale”.

Det tætte forældresamarbejde tager altid udgangspunkt i barnet og barnets trivsel, understreger Helle Kaare Lindberg.

“Jeg har aldrig nogensinde oplevet forældre, der har sagt nej til at samarbejde om deres børns trivsel. Hvis man rækker hånden ud og dropper den løftede pegefinger, så siger forældrene næsten altid ja tak”.

Ud over at undervise på Engstrandskolen i Hvidovre er Helle Kaare Lindberg også forfatter til en række socialrealistiske ungdomsromaner, som blandt andet omhandler temaer som sugardating, hjemløshed, stoffer og kriminalitet, men også de helt genkendelige problematikker og følelser, som unge, uanset baggrund, går og tumler med.

“Det er vigtigt for mig at give udsatte unge en stemme, men samtidig også nuancere billedet af, hvem de er”, siger hun.