Elever med autisme og ADHD skal ofte lære sociale kompetencer fra bunden på samme måde, som andre børn skal lære matematik. Derfor udviklede to pædagoger på Øen - kompetencecenter for struktureret pædagogik' i Faxe allerede for mange år siden et ekstra fag - Socialfag - til deres elever med særlige behov. Da flere elever med særlige behov blev inkluderet i almenskolen, begyndte de to pædagoger at tage ud i almenskolen for at hjælpe lærerne og børnene med den samme udvikling, så de kunne fungere i klasserne. Undervejs fandt de ud af, at det faktisk er et fag, som alle elever har rigtig godt af. Så fra i år er Social Læring på skemaet hos alle elever i 2. og 6. klasse i Faxe Kommune.

"Det her passer som fod i hose ind i det, som vi bruger understøttende undervisning til på Midtskolen", fortæller skoleleder på den ene af af kommunens tre kæmpeskoler Mette Løvbjerg . "Skolebestyrelsen har vedtaget at UU skal handle om bevægelse, faglig fordybelse og trivsel. Og det her indskriver sig perfekt i trivsel. Det understøtter pædagogernes arbejde med understøttende undervisning, og det ligger så fint i tråd med deres kompetencer".

Mette Løvbjerg var skoleleder på Sofiendalskolen, før Faxe Kommune valgte at lægge alle skoler sammen til tre. Og specialafdelinge Øen var forankret på Sofiendalskolen. Så hun har allerede oplevet, hvordan tankerne i Socialfag har bredt sig ud til almeneleverne, og hun er overbevist om, at faget har værdi for alle parter.

"Det giver dem en struktur, som børn virkelig har brug for nu om stunder. Når vi får dem i indskolingen, er der mange ting, de ikke kan, som de før havde med hjemmefra, og som de skal kunne for at fungere i skolen. Her lærer de, hvordan man indgår i et fællesskab, hvem er jeg, og hvem er de andre, og hvad kræver det af mig at gå i skole og være en god kammerat. Det betyder utroligt meget".

Ny læseplan vedtaget af byrådet

Faget er udviklet af Elina Sommer og Jane Sterup. De er begge oprindeligt pædagoguddannet, efterfølgende har de taget en række specialpædagogiske kurser, og nu er de i gang med en pædagogisk diplomuddannelse. De har siden 2007 arbejdet med elevernes sociale kompetencer, først på Øen og siden også ude i almenskolen.

"Vi har læst os til en masse redskaber og metoder, som vi har prøvet af, og ofte har vi også opfundet ting ud fra, hvad vi har hørt og læst. Senere valgte man at gøre os til vejledere for lærerne, så der udviklede vi det videre. Det blev så også til kurser for lærerne. Lærere vil jo gerne have et materiale at arbejde ud fra, hvor det er systematisk, så derfor gik vi også i gang med det", fortælle Jane Sterup.

Den første udgave af bogen Socialfag blev lavet meget hurtigt i 2012. Så efterfølgende har de to pædagoger haft lyst til at revidere den. Og nu er bogen netop udkommet i en ny gennemarbejdet udgave med tilhørende vejledning og øvehæfter til eleverne.

Anmeldelse: Alt lykkes med en mega translator

De har også udviklet en læseplan til faget, som netop er blevet revideret og vedtaget af byrådet i sidste uge. Den indeholder et fagformål (se boks) og viden og kompetencemål i tre trin.

"Der står i Folkeskoleloven, at skolen skal fremme den alsidige udvikling. Alle andre fag har meget konkrete mål og vejledning til, hvordan man skal opnå målene. Men det med den alsidige udvikling står der ikke noget om, hvordan og hvornår lærerne skal tage sig af. Risikoen er jo, at det bare flyder ud, når der er så mange andre ting, man skal gøre. Vi mener, at det er utroligt vigtigt, og derfor har vi også prøvet at lave nogle mål - i samme ramme som de nye Forenklede Fælles Mål for at tydeliggøre, at de bløde værdier også skal tages alvorligt", fortæller Jane Sterup.

Smartphone-generationens børn i skolen

Eleverne med særlige behov arbejder én til én med en pædagog eller lærer om øvebogen og de sociale kompetencer, mens eleverne i almenklassen arbejder med kompetencerne i klassen. Men fokus er det samme.

"Når vi har været ude i en klasse, der har samarbejdsproblemer, handler det ofte om, at vi går ind og laver en meget tydeligt ramme. Vi forklarer dem, hvad der skal til, for at klassen er et godt sted at være for alle. Vi giver dem en forståelse for, hvorfor man reagerer forskelligt, arbejder med problemløsningsstrategier og frustrationsstrategier. Jeg har ikke været et sted, hvor børnene ikke har kunne forholde sig til det, for vi har jo alle sammen prøvet at blive vrede og frustrerede", fortæller Jane Sterup.

Udgangspunktet er, at eleverne får udviklet deres selvforståelse.

"Når man får en forståelse for, hvordan man selv reagerer, så kan man også bedre reagere på, hvordan andre har det. Det handler helt grundlæggende om selvforståelse og empati".

Og de to pædagoger og skoleleder Mette Løvgren er enige om, at behovet blandt almeneleverne er blevet større.

"De kan ikke det samme, som de kunne tidligere socialt. Vi ved jo ikke, hvad det handler om, men vores teori er, at vi nu har fået ipad- og smartphone-generationens børn i skole. De unge mødre tjekker facebook, mens de ammer, så helt fra spæd får man ikke øjen- og ansigtskontakt. Og senere kan det være svært at blive set eller hørt. Familierne spiller ikke brætspil sammen mere, fordi man sidder med hver sin skærm, så de sociale kompetencer bliver ikke lært på samme måde som før".

Jane Sterup og Elina Sommer har fået tid til at fordybe sig i materialet og skrive bøgerne.