Der er næppe nogen, der vil kalde det en overdrivelse at kalde  redegørelsen fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om folkeskolereformen for længe ventet.

Redegørelsen markerer det endelige punktum for det massive 6-årige følgeforskningsprogram til 75 millioner kroner, som politikerne satte søsatte med fødslen af folkeskolereformen.

Programmet har ført til intet mindre end 57 rapporter, hvoraf slutrapporten fra det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) blev præsenteret for offentligheden 18. januar sidste år. Eller sagt med andre ord for 1 år, 4 måneder og 10 dage siden.

Oprindeligt var planen, at børne- og undervisningsministeren skulle have været klar med sin endelige redegørelse sidste forår. Den plan blev udskudt til efteråret på grund af corona, men da kalenderen viste november var meldingen fra ministeren, at regeringen gerne ville vente på opsamlingen af erfaringerne fra covid-19-perioden.

Minister udskyder den endelige evaluering af skolereformen 

V: Mon den nogensinde kommer?

Den nye tidsplan blev derfor en offentliggørelse primo marts i år. Den plan blev siden rykket til sidste halvdel af marts - for så at blive til slutningen af april, som så igen blev til starten af maj - for så at blive til slutningen af maj.

De mange forsinkelser har undervejs fået Venstres Ellen Trane Nørby til retorisk at spørge "Mon den nogensinde kommer?", og den tidligere undervisningsminister har også kaldt udskydelserne for en "disrespekt over for hele folkeskoleverdenen".

Politikerne har ikke tid til reform-forskningen 

26 nej'er

Men meget tyder på, at den kommer i dag. Undervisningsministeren har sammen med DLF, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, Bupl og Børne-og Kulturchefforeningen i dag i en kronik i Berlingske lanceret et nyt initiativ, som hedder 'Sammen om skolen'. I kronikken gør parterne klart, at der ikke er brug for en ny skolereform.

Minister og skolefolk går sammen: Der er ikke brug for en ny skolereform 

Undervejs har der været mange forskningsrapporter folkeskolereformen. Rapporterne gør, at vi allerede inden i dag ved rigtigt meget om folkeskolen efter reformen.

Det er blandt andet ikke første gang, at Undervisningsministeriet har skullet give en statusrapport på reformen. Siden reformen har det været en årlig opgave for den siddende undervisningsminister at præsentere en statusredegørelse for, om målene for folkeskolereformen er indfriet. Det gjorde Pernille Rosenkrantz-Theil senest tilbage i efteråret 2019, og her blev det til et 'nej' til alle 26 delmål.

Fem år efter: Ingen af målene for folkeskolereformen er indfriet

Ligesom sine to forgængere Ellen Trane Nørby (V) og Merete Riisager (LA) før hende havde gjort, kunne Pernille Rosenkrantz-Theil konstatere, at den forventede fremgang i de nationale testresultater var udeblevet. Faktisk var det gået tilbage i testene, mens udviklingen i de nationale trivselsmålinger havde stået helt stille siden reformen.

Da politikerne blev enige om folkeskolereformen, indførte de en ambition om, at mindst 80 procent af eleverne skulle være 'gode' til at læse og regne målt på deres resultater i de nationale test. Men resultaterne i 2019 viste, at andelen af gode elever var faldet i læsning på alle klassetrin og i matematik 3. klasse.

Folkeskolereformen: Fra Emils fugleus til 26 gange nej

Politikernes andet resultatmål med reformen har været, at andelen af de allerdygtigste elever i de nationale test i læsning og matematik skulle stige. Heller ikke dét er lykkes. Andelen af de dygtigste elever er faldet lidt i læsning i 6. klasse, mens andelen er uændret i 2., 4. og 8. klasse, mens andelen er steget en smule i matematik på alle klassetrin.  

Tredje resultatmål var, at andelen af elever i de dårligste kategorier skulle falde. Men i stedet er andelen af dårlige læsere steget en smule i både 2., 4. og 6. klasse. Det samme gælder andelen af elever, der er dårlige til at regne i 3. klasse, mens andelen er uændret på de øvrige klassetrin.

Tilbagegangen er størst hos børn af lavtuddannede

Ambitionen med reformen har også været, at folkeskolen skulle blive bedre til at mindske betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater. Heller ikke her, har det været god læsning for den siddende minister.

For faldet i andelen af elever, de er 'gode' til at læse og regne i de nationale test er nemlig dobbelt så stort blandt elever med forældre uden uddannelse efter grundskolen, som blandt elever hvis forældre har en lang videregående uddannelse.

Politikere: Vi bruger det, som vi synes om 

Undervisningen er blevet mindre varieret

Følgeforskningsprogrammets sidste kortlægninger af eleverne, lærerne og pædagogerne, skolelederne og skolebestyrelsernes oplevelse af skolen sammenlignet med året før reformen udkom i december 2018.

Elever efter fire år: Skoledagen er den samme 

Her lød det fra både lærere og pædagoger, at elevernes skoledage ikke var blevet mere varierede, selvom det har været en af hovedmålene med reformen.

Den større variation skulle blandt andet komme ved, at skolerne skulle åbne sig mere op for det lokale samfund ved at invitere helt andre fagfolk ind i undervisningen, og så skulle eleverne i højere grad på eksempelvis virksomhedsbesøg.

Men det er tilsyneladende ikke sket. Forfatterne konkluderede i stedet, at der fire år inde i rapporten ikke var nogen udvikling i skolernes brug af den åbne skole.

Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret

Kortlægningen viste også, at eleverne heller ikke bevægede sig mere i løbet af skoledagen, selvom eleverne siden reformen har skullet bevæge sig mindst 45 minutter om dagen.

Lærerne svarede også, at de lidt sjældnere benyttede undervisningsmetoder tilpasset den enkelte elevers behov.

Undersøgelsen af forældrenes oplevelse af reformen viste desuden, at markant flere forældre oplevede "meget forstyrrende støj i undervisningen". Det oplevede 20 procentpoint flere af forældre fire år efter reformen sammenlignet med året før reformen ifølge en rapport fra Rambøll.

Forældre efter fire år: Der er kommet markant mere larm i timerne 

Mere målstyring fra kommuner og ledere

Følgeforskningen har også vist en øget mål- og resultatstyring fra kommunerne, som har fastsat flere resultatmål og fulgt mere op på dem, end de gjorde før reformen.

Samme udvikling har man også set blandt skolelederne, men her var der en større variation i holdningen til, "hvor nyttig og anvendelig mål og resultater er for styringen internt på skolerne", viste en rapport fra Vive i 2019.

Forskerne bag rapporten fandt i øvrigt ingen sammenhæng mellem kommunernes brug af mål- og resultatstyring og elevernes læring og trivsel.

Følgeforskning: Ingen sammenhæng mellem målstyring og elevernes resultater 

Også triste internationale nyheder

Udover de triste meldinger fra følgeforskningsprogrammet har der også været nedslående resultater at finde i de internationale målinger siden reformen. Tilbage i december 2017 blev skoledanmark sendt på juleferie med en nedslående nyhed om, at danske elever ikke længere læste sig ind blandt OECD-toppen i den internationale læseundersøgelse Pirls, der hvert femte år sammenligner 4.-klasseelevers læsekompetencer.

Ved den seneste måling i 2011 lå de danske elever på en delt femteplads i den internationale måling. I den nye måling indtog de danske elever en mere beskeden 13.-plads sammen med lande som Litauen, Tjekkiet og Italien.

Danske elever falder markant tilbage i international læserundersøgelse

Også i matematik har der været dårligt nyt. I december sidste år viste den nyeste Timms-undersøgelse, at eleverne i 4. klasse klarer sig dårligere end i 2015 ved den seneste måling. Modsat Pirls-undersøgelsen havde de danske elever i denne undersøgelse kun gået i skole under skolereformen.

Timss 2019: Klar tilbagegang for danske elever i matematik

Lærere: Vores fag er ikke blevet styrket

Folkeskolen har også undervejs spurgt lærerne til deres oplevelser. Senest tilbage i december, hvor redaktionen spurgte lærerne, om folkeskolereformen har styrket deres respektive fag. Nej, lød svaret fra 96 procent af 971 lærere. Lærerne savner tiden til at skabe og fordybe sig i forberedelsen af en kreativ og varieret undervisning, som motiverer eleverne - især i skoledagens sidste lektioner. Blot fire procent oplever, at deres fag er blevet styrket.

Fra lærerne i undersøgelsen lyder det blandt andet, at "børn i dag får mindre af den sjove og anderledes undervisning end tidligere, fordi der simpelthen ikke er tid nok til at forberede god og inspirerende undervisning til hver lektion", og at et "øget lektionstal og flere opgaver uden tidsramme (som har medført mangel på forberedelsestid) har gjort undervisningen mindre varieret, mindre involverende og mindre fyldt med bevægelse".

Lærerne: Reformen svækkede vores fag