Bjarne Nielsen har før skrevet til politikere på Christiansborg, og nu er han aktuel med et åbent brev til undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og uddannelsesminister Christina Egelund (M). 

Anledningen er regeringens oplæg til en ændret folkeskole, som indeholder et ønske om, at PPR går fra brandslukning til forebyggende arbejde. 

Det skal blandt andet ske gennem en ny psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger.

Bjarne Nielsen, som har en fortid som ledende skolepsykolog, børne- og ungechef og formand for Pædagogiske Psykologers Forening, har to konkrete forslag til, hvordan lærere med en psykologfaglig uddannelse kan være med til at styrke undervisningsmiljøet i klasserne. 

Bjarne Nielsen benævner dem konsekvent skolepsykologer.

”I arbejdet med at udvikle et stærkere fællesskab i klassen er der to områder, hvor skolepsykologen kan spille en vigtig rolle”, skriver han i brevet.

Skolepsykologer kan styrke miljøet

Bjarne Nielsen forslår, at der arbejdes målrettet med undervisningsmiljøet i alle børnehaveklasser og 1. klasser, så der bliver skabt positive vaner for dialog og samarbejde.

”Der skal laves konkrete planer for det på skoleniveau i et samarbejde mellem ledelse, lærere og skolens faglige resursepersoner inklusive skolepsykologen, og det udmøntes for hver enkelt klasse i et samarbejde mellem lærerteam og resursepersonerne,” skriver han til de to ministre og nævner igen specifikt, at skolepsykologen også skal deltage her.

Samarbejdet indebærer såvel forberedelse som gennemførsel og evaluering, og at resursepersonerne indgår i alle faser, betoner Bjarne Nielsen.

”Det vil være muligt at grundlægge en positiv klassekultur i alle klasser, som kan være temmelig robust i det videre skoleforløb, også selv om nye lærere tager over. Der skal ligeledes være løbende opbakning fra skolens faglige resursepersoner”.

Skolepsykologen kan bistå lærerteamet

Det andet forslag handler om lærerteamene.

”Det enkelte lærerteam har en helt central rolle for fællesskabet i klassen. Desværre ses det ofte, at samarbejdet i overvejende grad består i at give information til hinanden samt koordinering”, lyder det fra Bjarne Nielsen.

Der er brug for, at enhver skole målrettet søger at kvalificere alle lærerteam til at udgøre positive og konstruktive dialog- og refleksionsfora, hvor lærerne har et fælles ansvar for at løse de udfordringer, som opstår i enhver klasse, mener han.

”Der må tilrettelægges en plan for faglig udvikling af alle lærerteam på skolen, og her kan de faglige resursepersoner inklusive skolepsykologen med stor fordel medvirke”, anbefaler Bjarne Nielsen.

Samtidig skal lærerteamet i det daglige kunne inddrage relevante resursepersoner fra skolen til konkrete drøftelser, ligesom resursepersonerne skal kunne medvirke i praksis i konkrete forløb.

”Jo mere det lykkes at få kvalificeret disse to områder, jo stærkere klassefællesskaber til gavn for flest mulige elever”, sammenfatter Bjarne Nielsen sine to forslag.

Forståelse og interesse kan ikke stå alene

Det er afgørende, at skolepsykologen har viden og forståelse for skolens opgaver og situation, og at vedkommende arbejder med engagement og interesse sammen med skolen og dens medarbejdere, fremhæver Bjarne Nielsen.

”De to første temaer har skolepsykologen automatisk fra sin læreruddannelse og fra erfaringen med at undervise. De to sidste må antages at være til stede, når vedkommende har brugt kræfter og resurser på at gennemføre uddannelsen til skolepsykolog”, argumenterer han.

Forståelse og interesse kan dog ikke stå alene. Den psykologfaglige uddannelse skal rumme høj teoretisk og praktisk viden om alle relevante forhold om børns individuelle udvikling og eventuelle fejludvikling, påpeger Bjarne Nielsen.

”Det vigtige er, at skolepsykologen har viden og forståelse for at sætte det enkelte barns situation ind i en sammenhæng eller kontekst. Ingen børn må alene forstås ud fra en faglig specialist eller for eksempel en diagnose eller ordblindhed. Derfor skal skolepsykologen uddannes til at forstå systemer, grupper og institutioners funktion og muligheder for, at de kan indrettes til at klare flest mulige opgaver, så skolen ikke risikerer at være med til at forstærke eller ligefrem fremprovokere problemer”.

Skolepsykologen skal beherske bred viden

Bjarne Nielsen kalder det et skrækscenarium, hvis for eksempel psykologer eller psykiatere kun fokuserer på børns individuelle problemer, mens andre primært er uddannet til at forstå gruppers og organisationers funktion. Her nævner han de nuværende kandidater i pædagogisk psykologi fra DPU.

”Alle børn er først og fremmest børn – nogle med særlige vanskeligheder, men de må altid ses som børn i deres konkrete kontekst. Det skal skolepsykologen kunne, hvorfor en uddannelse må rumme undervisning primært i pædagogisk psykologi. Det er også nødvendigt med uddannelse i udviklingspsykologi, klinisk psykologi, social psykologi og organisationsteori. Hertil kommer en grundig indføring i specialpædagogik og sammenhængen med almen pædagogik og didaktik”, skriver Bjarne Nielsen i sit åbne brev.

Alle med vanskeligheder kan komme i fokus

Alle disse krav kræver en kandidatuddannelse på to år, erkender Bjarne Nielsen. Til gengæld vil der være mulighed for, at de 15-20 procent af eleverne, som ikke har et godt skoleforløb i dag, får et bedre udbytte af undervisningen, og det kan føre til, at der udskilles færre fra det almene miljø.

”Der vil samtidig være mulighed for, at fokus ikke primært rettes mod elever med mulige psykiske vanskeligheder, men at alle elever med skolevanskeligheder kan blive opprioriteret. Det gælder blandt andre læsevanskeligheder, sproglige vanskeligheder og omfattende vanskeligheder i alle fag. Skolepsykologen har haft tradition for at være involveret i disse vanskeligheder, men de er desværre ikke i fokus for PPR-psykologerne i dag”, skriver Bjarne Nielsen.

Navnet skolepsykolog vækker genklang

Den tidligere formand for Pædagogiske Psykologers Forening har før slået et slag for, at politikerne genindfører begrebet skolepsykolog. Det gentager han i sit aktuelle brev, hvor han peger på, at det er en alment kendt betegnelse i befolkningen.

”Autorisationsuddannelsen til psykolog er lavet for at sikre borgere en vis sikkerhed for kvalitet, når de skal modtage psykologisk behandling. Skolepsykologer skal ikke behandle, men skal medvirke til at sikre de 15-20 procent af eleverne den bedst mulige skolegang. Derfor er skolepsykologens fokus undervisning, elever og skolens muligheder for at give den bedst mulige skolegang for alle”, skriver Bjarne Nielsen.

Psykologloven må derfor have en lille tilføjelse, hvor skolepsykolog omtales - uden autorisationsret - da det vil gøre det muligt at anvende skolepsykologbegrebet, tilføjer han.

Psykologer vil have en beskyttet titel

Bjarne Nielsens synspunkt strider mod Dansk Psykolog Forening, som vil holde fast i psykologernes titelbeskyttelse.

”Der har været ønsker om, at lærerne kunne kalde sig ’skolepsykologer’ med den nye overbygning. Men psykologernes titel er beskyttet, så den går ikke. I bund og grund handler det om, at vi skal pulje vores fagligheder og styrke det, vi som psykologer, lærere og pædagoger kan sammen, så vi kan sikre, at hele kæden hænger sammen for de børn og unge, der har behov for hjælp”, sagde psykologernes forperson Dea Seidenfaden for 14 dage siden i en nyhed på foreningens hjemmeside om regeringens folkeskoleudspil.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har tidligere fremlagt seks modeller for, hvordan en psykologfaglig uddannelse til lærere og pædagoger kan skrues sammen:

• Justering af kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
• Ny kandidatuddannelse
• Erhvervskandidatuddannelse
• Etårig akademisk overbygningsuddannelse
• Masteruddannelse
• Diplomuddannelse

Du kan læse hele Bjarne Nielsens åbne brev her. Indtil videre har ingen politikere bedt de to ministre om at kommentere indlægget.