Der er behov for justeringer af den moderne forældreskab, hvis vi skal bekæmpe mistrivsel blandt børn og unge. 

Sådan lød det fra formand for Trivselskommissionen Rasmus Meyer og kommissionsmedlem Lene Tanggaard fast i en kronik i Politiken i weekenden, og det skabte straks debat. 

I går blev den længe ventede rapport så præsenteret for omverden, og under overskriften ’Forældreskab Anno 2025’ kom kommissionen med to anbefalinger rettet mod forældrene.

Den første og allerede omdiskuterede anbefaling lægger op til ’debat om forældreskabet anno 2025 med udgangspunkt i syv opfordringer til de danske forældre’. 

De syv opfordringer råder på hver deres måde forældrene til at opdrage deres børn med mindre fokus på individet og mere fokus på fællesskabet. 

”Forældres optagethed af børn og unges trivsel er i udgangspunktet positiv, men det er kommissionens observation, at det moderne forældreskab i nogle tilfælde fører til, at forældre praktiserer en overbeskyttende, overvågende og forhandlende opdragelse uden blik for de fællesskaber, barnet indgår i, hvilket risikerer at skabe trivselsproblematikker”, står der som optakt til de syv opfordringer. 

Flere siger “Det gider jeg ikke” 

I skolens allermindste klasser kan man mærke, at eleverne har sværere ved at være i fællesskabet end tidligere, og at nogle af de udfordringer kan spores tilbage til forældrenes opdragelse. 

Det fortæller Marianne Giannini, der er formand for børnehaveklasseforeningen.

Børn i dag bliver taget mere med på råd derhjemme i alle mulige spørgsmål, og det er sådan set meget godt, mener børnehaveklasselederen, men det kan spores i klasseværelset, hvor flere elever end tidligere har svært ved at tage imod en instruks i timen . 

”I dag hører vi oftere børn i børnehaveklassen, der siger, 'det gider jeg ikke', når man giver dem en opgave. Og hvis man så forklarer dem, at det ikke var et spørgsmål, man stillede, men en instruks, så siger de, 'men jeg har ikke lyst'”, fortæller Marianne Giannini, der har mange flere eksempler på, hvordan eleverne i dag har svært ved at indgå i fællesskabet.

Flere elever end tidligere synes, at det er uretfærdigt, hvis en fælles beslutning i klassen går imod deres ønsker. Flere har svært ved at rumme følelserne, hvis de taber i konkurrencer. Flere har svært ved selv at starte en leg, og for flere kniber det også med tålmodighed og fordybelse generelt, fortæller hun. 

De mindste elever kræver mere 

Børnene i børnehaveklasserne er dog langt fra er så uterlige, som det kan komme til at lyde, understreger Marianne Giannini. Men opgaven med at undervise dem, er mere krævende end for tyve år siden, mener hun. 

”Vi ønsker jo ikke børn, der bare sidder og nikker til alt, hvad vi siger, og der er for eksempel god energi i at inddrage eleverne. Men som børnehaveklasseleder skal man være meget mere markant i sin rammesætning og give elever færre og mere simple valg, end man skulle tidligere”, siger Marianne Giannini. 

På grund af udbuddet af børneprogrammer er elever i dag også mere vidende, når de starter i skole. Nogle er små eksperter i planeter og stjerner, nogle ved alt om dinosaurer, og nogle kan måske allerede læse. 

Det er positivt, men når elevernes viden stikker i mange retninger, betyder det også, at arbejdet med at differentiere undervisningen bliver meget større, fortæller hun. 

Arbejdet med skolens mindste elever kræver ikke bare en anderledes pædagogisk tilgang, det kræver også flere varme hænder, understreger børnehaveklasselederen.

Debat kan puste til forældres usikkerhed

Også blandt de største børn i folkeskolen kan man spore den modsætning imellem skolens fællesskab og nutidens børn og deres opdragelse, som kommissionen peger på. 

Det mener Anne Jensen, der er lærer i udskolingen på Bramsnæsvigskolen i Ejby i Hornsherred og næstformand i Lejre Lærerforening. 

”De syv opfordringer peger på nogle udfordringer, som vi ser i rigtig mange familier”, siger hun. 

Anne Jensen oplever, hvordan mange forældre har svært ved at håndtere, når deres teenagebørn for eksempel har store humørsvingninger eller ikke tør tage på lejrskole, fordi de har vænnet sig til, at forældrene kun er et kort mobilopkald væk.

Men hvis man vil følge Trivselskommissionens råd og tage forældreskabet op til debat, skal man gå forsigtigt til værks og prøve at forstå forældrenes perspektiv, påpeger hun. 

”Alle syv opfordringer lyder jo som sund fornuft, men forældrene er jo ikke ufornuftige, når man taler med dem. Forældrerollen har bare ændret sig rigtig meget og er mere kompleks end tidligere”, siger Anne Jensen. 

Vi skal hjælpe forældre lidt mere end tidligere

Ofte ved forældre meget mere om børneopdragelse, end de gjorde for tyve år siden, påpeger hun, og det giver en stor usikkerhed, fordi alle de gode råd og opfordringer er svære at honorere i virkeligheden.

”Som forældre i dag kan man nemt få at vide, at man ikke er nærværende nok, fordi man sidder med hovedet begravet i sin telefon, samtidig med at man skal passe på, at man ikke overvåger sine børn og er overbeskyttende”, siger læreren. 

For lærerne betyder det, at de i dag ikke bare skal håndtere en anden type elever end tidligere, men også forældre, der står i en helt anden situation. 

“Vi er som lærere nødt til at erkende, at vi skal hjælpe forældrene lidt mere end tidligere og klæde dem på til forskellige situationer, uden at vi bliver docerende. For forældreopgaven er blevet mere kompleks”, siger Anne Jensen, der har været lærer i 18 år.

Forældre gør det bedre end nogensinde 

“Der er en del af anbefalingerne, hvor det er en åben dør, man sparker ind”

Marianne Giannini er enig med sin kollega i, at forældrene skal hjælpes på vej. 

”Forældre har alle tider gjort det så godt, de kan. I dag gør de det bedre end nogensinde, og de ved mere om opdragelsesopgaven end nogensinde”, siger formanden for børnehaveklasselederne.

Og selvom hun medgiver, at forældrene til tider ”gør for meget”, ser hun også et potentiale. 

”Når børnene starter i skole, skal vi børnehaveklasseledere have tid til at lære forældrene at være gode skoleforældre, så kan vi løse meget. Der ligger en kæmpe energi i den forældregruppe, der vil det allerbedste for deres børn. Alle ønsker jo en skole, vi kan være stolte af, men vi skal samarbejde med forældrene, og vi skal have resurserne til at gøre det”, siger Marianne Giannini.

Spørgsmålet om elevernes mistrivsel handler nemlig i høj grad også om normeringer og investeringer, mener hun. 

”Skal vi løse det her, har vi brug for en børnehaveklasse, hvor der er god tid til at have alle børn med på deres præmisser, men det kan vi ikke, hvis børnehaveklasselederen står alene med en børnegruppe, hvor én græder på toilettet, en anden stikker af og en tredje er bange for alt og skal trøstes. Der er vi nødt til at være flere voksne i klassen”, siger Marianne Giannini. 

Ros til kommissionen 

Marianne Giannini er glad for, at Trivselskommissionen ikke lader til at være blinde for det økonomiske aspekt.

I sin rapport skriver kommissionen nemlig, at der bør tilføres et beløb på over 300 millioner om året de første fire år til at løfte trivslen i folkeskolens almendel og dagtilbud - et beløb, som herefter skal være en varig tildeling på 236 millioner om året. 

Formanden for børnehaveklasselederne synes også, at de seneste år har budt på for meget negativ tale om forældrene. Hun roser derfor kommissionen for, at de i deres rapport også anerkender, at forældreopgaven i dag er kompleks.

Også Anne Jensen har lidt ros til anbefalingerne. Til slut i rapporten finder man den anden og sidste anbefaling, der er rettet mod forældrene.

“Kommissionen anbefaler, at der tildeles økonomisk støtte til foreninger og organisationer, der tilbyder hjælp og rådgivning til udsatte forældregrupper og forældre til børn og unge med særlige behov forstået som fx en funktionsnedsættelse, en psykiatrisk diagnose eller andre behov, der skal tilgodeses for at opretholde en velfungerende hverdag. Kommissionen ønsker hermed at fremme organisationer og indsatser, hvor forældre, der venter barn eller har børn, gratis kan henvende sig for at få hjælp og rådgivning, fx i form af kurser”.

Den anbefaling kan Anne Jensen kun vende tommelfingeren opad til, siger hun.