Ghettopakken: Sanktioner over for dårligt præsterende folkeskoler 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremhævede på dagens pressemøde den nye ghettoplan for, at den ikke kun skal give muligheder, men også pligter. Èt af elementerne i den omfangsrige ghettopakke går på at sikre bedre danskkundskaber hos de børn, som bor i et af de såkaldte ghettoområder. Det betyder helt konkret at børn, der er bosat i et af ghettoområder skal gå daginstitution minimum 30 timer om ugen, så snart de er fyldt 1 år.

Konsekvensen for de forældre, der vælger ikke at indskrive deres børn i en daginstitution, kan være, at de kan få frataget deres børneydelse. Lars Løkke mener, at børn skal vokse op med sunde forbilleder, der minimum kan tale dansk til hverdagsbrug, så hvis forældre ikke formår at give deres børn de nødvendige sprogkompetencer, er han villig til at regulere deres frihed:

"Det falder mig da ikke let at sige at børnene skal gå i dagsinstitution. Men frihedsgrader hviler på at vi alle benytter dem. Her bruger nogle deres frihedsgrader på at formørke deres børn. Så svigter man da de børn", sagde Lars Løkke:

"Det handler ikke om hudfarve. Det handler om at man ikke tager ansvar, ikke deltager, ikke bruger de muligheder, vi har her i Danmark. Men det handler om at man fravælger Danmark. Det vil jeg ikke acceptere".

Selvom tvang ikke er det, man forbinder med frihed, mener økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), at friheden ligger i at give alle børn lige muligheder for at klare sig i samfundet:

"Det handler om at tage børnenes parti og give dem de bedste forudsætninger for uddannelse".

Stopprøve i børnehaveklassen 

Regeringens ghetto-pakke omfatter også stopprøver fra børnehaveklassen til 1. klasse for at finde de børn, der ikke kan godt nok dansk til at få lov til at begynde i 1. klasse. Der skal også være sprogtest i børnehaven - begge dele kun i skoler, hvor mere end 30 procent af børnene kommer fra boligområder, der har været på regeringens ghettoliste indenfor de seneste tre år.

"Forældrene mødes med klare krav om, at barnet har et funktionelt sprog, inden de møder i skolen", står der i regeringens forslag.

Første sprogprøve i skolen får barnet ved skolestart i børnehaveklassen. Derefter følger endnu en prøve i februar og én inden skoleårets afslutning. De elever, der ikke har tilstrækkelige sprogkundskaber ved skoleårets afslutning kan få et sommerskoleforløb med intensiv sprogstimulering. Derefter skal eleven til en fjerde sprogtest, og hvis han/hun ikke består den, kan det betyde endnu et år i børnehaveklassen.

"Hvis barnet klarer sig godt ved sprogprøven, sker der ikke yderligere. Men de børn, der har sprogproblemer, får mere hjælp i skolen, og deres forældre får at vide, at de skal arbejde med at sprogstimulere børnene", siger undervisningsminister Merete Riisager til folkeskolen.dk

"Hvis man har bosat sig i Danmark, så må man hjælpe sine egne børn med at tale det sprog, der tales. Sprogtestene handler kun om de børn, der ikke har et funktionelt dansk sprog. Hvis de ikke klarer sprogtestene, får de ekstra støtte i børnehaveklassen. De kan kun én gang komme til at gå børnehaveklassen om", siger ministeren.

Ministre mødt med beboer-demonstration i Mjølnerparken 

"Vi har i den bedste mening ikke tidligere haft den konsekvenspædagogik, så vi er nu nødt til at gøre noget mere. Vi skal have en klar dialog med forældrene, for det er ikke skolens opgave at lære børnene at tale dansk. Forældrene får stillet en slags sprogkuffert til rådighed til sprogstimulering".

Merete Riisager fortæller, at dette er regeringens udspil. Der er såkaldt sættemøde i morgen, og så skal der forhandles med partierne ud fra denne model, der blev præsenteret i dag.

"Børnene skal følges meget tættere, fordi sprogproblemer kan forfølge dem resten af skoletiden", siger ministeren.