34 elever fra børnehaveklassen og 14 elever fra de større klasser har været nødsaget til at gå en klasse, fordi de ikke klarede sprogprøven.

Det viser nye tal fra Styrelsen for It og Læring (Stil).

821 elever i børnehaveklassen og 256 elever i 1.-9. klasse var sidste år til den meget omdiskuterede sprogprøve, fordi de går på en skole med mere end 30 procent elever såkaldt ’udsatte boligområder'.

Langt de fleste klarede prøven i ét af de fire forsøg, de har til det.

I børnehaveklassen, hvor alle elever på de 24 udvalgte skoler skal testes, er niveauet det samme som de to foregående år. 96 procent af eleverne rykker op, men fire procent må tage et år mere i børnehaveklassen.

I alt svarer det til 34 elever, hvilket er lidt færre end de foregående år, fordi langt færre skoler i år er med på listen.

Formand for Børnehaveklasseforeningen Marianne Gianinni synes, det er 34 elever for meget.

"En sprogtest er et alt for snævert udgangspunkt for at gå om. Det er en stor ting for dem. De har brugt et år på at socialisere sig med de børn, der er i klassen, så med mindre de også er fagligt og socialt svage på andre områder, så synes jeg, det er en frygtelig beslutning".

"Jeg ville hellere have, at man satte ind over for deres sproglige udfordringer, hvor de er", siger hun.

Flere af elever på mellemtrinnet skal gå om

På de øvrige klassetrin er det kun elever, som skal ophøre med at modtage undervisning i ’dansk som andetsprog – supplerende’, enten fordi skolelederen vurderer, at de skal stoppe, eller fordi de har modtaget undervisningen i fire år, der skal testes.

Langt størstedelen af eleverne går på mellemtrinnet, og det er da også her, eleverne befinder sig, som efter fire forsøg ikke havde klaret den.

14 elever – svarende til fem procent – måtte derfor vinke farvel til deres klassekammerater, da skoleåret slutte op til årets sommerferie. Året inden år var det otte elever, der var nødsaget til at gå deres klassetrin om.

Skoleleder: Vores prøve gik stille og roligt

Humle-Højskolen i Sønderborg er en af de 24 skoler, der havde elever til sprogprøven. Her bestod alle elever. Cirka halvdelen første gang, og de resterende i et af de øvrige forsøg.

Derfor havde skolen ikke behov for at lave sommerskole for at få dem igennem på 4. forsøg, fortæller skoleleder Iben Vind-Hansen.

"Det foregår stille og roligt med læsevejlederen i børnehaveklassen, som de kender, og med deres DSA-lærer i 4. klasse. De er superkompetente og meget stærke til at undervise tosprogede, og jeg tror ikke eleverne ved, at de er til en prøve, som kan få konsekvenser for resten af deres skoletid", fortæller hun.

"Men for læreren, der sidder med en elev, der er oppe for tredje gang, kan det helt sikkert være ubehageligt, fordi man ved, hvor vigtigt det er", tilføjer hun.

Iben Vind-Hansen mener heller ikke, at det er den rigtige løsning at lade elever gå om.

"Jeg må sætte spørgsmålstegn ved, hvordan det skulle hjælpe eleven at blive flyttet fra den klasse, de har gået i i fire år, hvor de har trygge relationer, og i stedet flytte dem ned i en helt ny klasse, hvor de skal bruge en masse energi på at danne nye relationer".

"Man skulle da hellere hjælpe dem ved at lade dem fortsætte med DSA-undervisningen, som man gjorde tidligere og så lade dem bruge energien på at lære dansk i stedet for at flytte dem rundt", siger Iben Vind-Hansen.