24 forskere i børns sprogudvikling retter nu en skarp kritik mod et af de værktøjer, der bruges i børnehaveklasserne til at vurdere børns sprogudvikling, nemlig Sprogvurdering 3-6, som læsevejleder Marina Norling for nylig har klaget til Ligebehandlingsnævnet over.

De 24 forskere mener, det er baseret på en hel række misforståelser og fejlslutninger, når en rapport fra Indenrigsministeriet for nylig konkluderede, at omtrent hvert femte barn er sprogligt udfordrede ved skolestart, og at det særligt gælder børn med anden etnisk herkomst end dansk. For man kan slet ikke bruge et sprogscreeningsværktøj som Sprogvurdering 3-6 til at identificere børn med sproglige vanskeligheder. Det skriver forskerne i et fælles opråb på pov.international

”Man kan slet ikke sætte lighedstegn mellem at have sproglige vanskeligheder og at score under 15 i testen”, forklarer lektor, ph.d. Laila Kjærbæk, Center for Sprog og Læring på SDU.

Flersprogede fejlvurderes

En p-score på 15 i Sprogvurdering 3-6 betyder, at 15 pct. af de etsprogede, danske børn af samme køn har klaret sig på det niveau eller dårligere.

”Rapporten konkluderer så, at der er for mange elever med anden etnisk herkomst end dansk, der har sproglige problemer. Men man må antage af mange af disse børn er flersprogede, og man kan ikke sprogvurdere flersprogede børn på etsprogedes præmisser”, forklarer Laila Kjærbæk til folkeskolen.dk. Flersprogede børn med en god sprogudvikling kan simpelthen risikere at score lavt i testen, fordi de dels skal tilegne sig flere sproglyde, ord og grammatiske strukturer end etsprogede børn, dels har spredt deres sproglige erfaringer på flere sprog. Laila Kjærbæk giver som et eksempel et flersproget barn, der kan 100 ord på sit førstesprog og 100 ord på sit andet sprog – i alt 200 ord, men som bliver vurderet til at være forsinket i sin sprogudvikling i sammenligninger med et etsproget barn, der kan 150 ord.

Forskerne retter også en skarp kritik mod Sprogvurdering 3-6, fordi den kun tester ganske få aspekter af børns sprog. Den tester for eksempel slet ikke barnets egen sprogproduktion, og om barnet for eksempel danner sætninger korrekt. Den tester derimod rim, bogstavkendskab og sprogforståelse. Det vil sige, at børn, der tilfældigvis har gået i en børnehave med et stærkt fokus på at lære børnene bogstaver har en stor fordel i forhold til børn, der har gået i en børnehave, hvor man har lagt vægt på nogle andre ting. For børnene testes så tidligt i børnehaveklassen, at de ikke har nået at lære bogstaverne at kende i skolen.

Børnehaveklasseledere risikerer at blive vurderet på baggrund af testene

”Jeg mener slet ikke at pædagoger og lærere skal sprogteste børn. I stedet skal de sikres en grundlæggende viden om børns sprogudvikling og hvilke tegn på sprogvanskeligheder, de bør lægge mærke til i hverdagen. Det kan både være i barnets sprog og adfærd, for eksempel et barn, der laver ballade, eller et barn, der har svært ved at indgå i lege med jævnaldrende. Og så skal de gå i dialog med forældrene, og hvis der er mistanke om problemer med barnets sproglige udvikling, skal barnet henvises til en audiologopæd”, siger Laila Kjærbæk og frygter, at man vil begynde at vurdere læreres og børnehaveklasselederes arbejde ud fra deres elevers score i sprogvurderingen, sådan som der i rapporten er tegn på, at man gør med pædagoger i dagtilbud. Med det resultat, at de vil lægge et uforholdsmæssigt stor fokus på træning af eksempelvis rim og bogstaver i deres undervisning.

”Der er simpelthen ikke nok evidens internationalt for, at sprogscreening af alle børn er den bedste måde at finde de børn med sprogvanskeligheder, der har brug for en særlig indsats”.

Dén konklusion kan undre, eftersom Laila Kjærbæk selv har været med til at udvikle den obligatoriske sprogprøve, som i henhold til den såkaldte ghettopakke skal gennemføres i børnehaveklassen på skoler i udsatte boligområder.

Læsevejleder går til Ligebehandlingsnævnet: Test overser drenges sproglige problemer

”Sprogprøven i børnehaveklassen er jo netop ikke en typisk test, men sprogpædagogiske aktiviteter som stimulerer børnenes sprog samtidig med at man kan danne sig et indtryk af børnenes sprogkompetencer. Materialet er lavet sådan, at det ikke kan lade sig gøre at træne direkte til testen ved at øve bestemte ord og rim. Så den er et udmærket værktøj at have liggende og bruge for eksempel en gang om måneden for de børnehaveklasseledere, som synes, at det er en god måde at arbejde med sproget på, men det bør være frivilligt”, mener Laila Kjærbæk.

Hun frygter, at politikerne på basis af rapportens fejlagtige konklusioner og for simpel en sprogtest vil udvide antallet af obligatoriske test uden den mindste positive effekt på børns sproglige udvikling.

Med hensyn til den kritik, som læsevejleder Marina Norling rejser i fagbladet Folkeskolen og i Ligebehandlingsnævnet, siger hun til gengæld:

”Hvis sprogscreening gav mening, og hvis Sprogvurdering 3-6 var god til at identificere børn med sprogvanskeligheder, så er der faktisk evidens for, at man bør vurdere drenge anderledes end piger – ellers vil mange drenge blive vurderet til at være sprogligt udfordrede, selvom de ikke er det, fordi drenge har en senere sprogudvikling end piger, og mange piger med sproglige udfordringer vil samtidig blive overset”, påpeger Laila Kjærbæk.