For snart to år siden får Marina Norling en henvendelse fra en af børnehaveklasselederne på Arden Skole, hvor de begge arbejder. Marina Norling er læsevejleder, og kollegaen vil gerne have hende til at kigge på resultaterne af sprogvurderingsværktøjet Sprogvurdering 3-6, som hun har brugt til at teste sin 0. klasse. Kollegaen, der er uddannet logopæd, synes nemlig ikke, at resultaterne hænger sammen.

For elevernes testresultater stemmer tilsyneladende ikke overens med den score, eleverne bliver tildelt. To elever, der har lige mange rigtige i testen, ligger forskelligt på den skala, hvor eleverne placeres – percentilen.

“Jeg kunne ikke forstå, hvordan der kunne være så mange forskellige percentilniveauer med så små intervaller i samme klasse. Det gav ingen mening, for man må jo tænke, at ét antal rigtige giver ét percentilniveau. Men jeg kunne se, at der var meget mere end 15 percentilniveauer i spil, så der var noget galt”, siger Marina Norling, der ud over sin læreruddannelse og diplomuddannelse som læsevejleder har en kandidatgrad i læse- og skrivedidaktik.

Om Sprogvurdering 3-6: Et eksempel fra en børnehaveklasse på, hvordan percentilscorer varierer på køn

Efter at have researchet testen finder Marina Norling frem til, hvad der gør udslaget: Testen er kønsopdelt, så ét af vurderingskriterierne er, om eleven er en dreng eller en pige. Det andet kriterium er alder.

Alt efter om eleven er en dreng eller en pige, er der også forskel på, hvornår testresultatet medfører en anbefaling om, at eleven får hjælp. En dreng med 11 korrekte bogstavopgaver bliver for eksempel anbefalet en fokuseret indsats, hvor en pige med samme resultat bliver anbefalet en særlig indsats. Pigerne får altså hurtigere og mere intensiv hjælp til sproglige vanskeligheder end drengene, på trods af at deres testresultater er ens.

Pigers fejl tæller som mere alvorlige

Sprogvurdering 3-6 er et af de sprogvurderingsværktøjer, der er godkendt til børn i indskolingen. Testen skal bruges til at vurdere børns talesproglige kompetencer, ordforråd, sprogforståelse, bogstavkendskab og generelle kommunikative evner. Formålet med testen er at understøtte børnenes sprog og at opdage de tilfælde, hvor man skal sætte ind med ekstra støtte. I 0. klasse bliver testen udført som klassetest, hvor hele klassen testes på samme tid.

Testen er altså alders- og kønsnormeret. Det betyder eksempelvis, at en elev, der er seks år gammel, bliver bedømt hårdere end en elev på fem et halvt, og at der er højere forventninger til pigernes sproglige formåen end til drengenes.

Marina Norling mener, at testen i sig selv er god. Opgaverne er relevante for børnenes alder, og hun har ikke oplevet de samme adaptive problemer som med de nationale test. Men ifølge Marina Norling opstår problemet, når pigernes fejl bliver taget mere alvorligt end drengenes. Hun frygter, at drenge, der har vanskeligheder, risikerer at blive overset og ikke får den hjælp, de har brug for i den tidlige skolealder.

“Det eneste, der er kønnet ved dem i den alder, er deres cpr-nummer, så hvorfor gøre forskel? Og når det ovenikøbet betyder, at man får øje på piger i vanskeligheder, som jo ikke er dem, der tynger os, så er det da mærkeligt. Det er jo drengene, der halter bagud”, siger Marina Norling.

Derfor skriver hun i december 2020 en klage til Ligebehandlingsnævnet. Hun mener nemlig, at det er en overtrædelse af ligebehandlingsloven, når Sprogvurdering 3-6 bruger køn som et parameter i beregningen af den enkelte elevs resultat. Samtidig kontakter hun Undervisningsministeriet, der har bestilt testen, for at finde ud af, om den er godkendt af ministeriets jurister. De vender ikke tilbage.

Forsker: Drenge og piger kan ikke sammenlignes

I Aarhus sidder en mand, der mener, at han har svar på Marina Norlings undren. Anders Højen er lingvist og ansat på TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet. Han er én af de forskere, der har været med til at udvikle Sprogvurdering 3-6, og ifølge ham giver det god mening at kønsopdele eleverne, når man vurderer testen.

Han forklarer, at testen er opdelt, så piger sammenlignes med piger og drenge med drenge. Piger udvikler sprog lidt hurtigere end drenge, især i den tidlige sprogtilegnelsesalder, og fordi der er forskel på kønnenes sproglige udvikling, skal man vurdere dem separat.

“Man kan sammenligne det med normer for piger og drenges udvikling i højde og vægt. Hvis vi sammenlignede alle børn, ville vi være unødvendigt bekymrede for mange piger, fordi de ville ligge lavt i forhold til gennemsnittet, fordi drengene er større fra naturens hånd. Og mange drenge med en for langsom udvikling, for eksempel på grund af allergi eller lignende, ville blive overset, hvis der også indgår piger i sammenligningsgruppen”, siger Anders Højen.

Han peger på, at forskning viser, at selv om drenge i gennemsnit har et dårligere sprog end piger, når børnene starter i skole, så vil de indhente pigerne hen ad vejen.

“Vi gør det på den her måde, for ellers vil vi tro, at drenge har nogle problemer, som de egentlig ikke har. Men endnu værre er det, at nogle piger med problemer kunne blive overset. Drengene har en senere udviklingskurve end pigerne, der stiger igen senere. Hvis man ikke foretog kønsadskilte sammenligninger, ville man ende med at bruge nogle ekstra resurser på drenge, som man ikke behøver at bekymre sig om, og overse nogle piger, der har brug for den hjælp”, siger Anders Højen.

Han tilføjer, at den nuværende tilgang er det bedste bud med den nuværende forskning, men at der er plads til forbedring:

“Børn udvikler sig forskelligt, og der skal forskes mere i, hvilke markører i den tidlige sprogudvikling der hænger sammen med senere sproglig og faglig udvikling”.

Kontant afregning ved afgangsprøverne

Som læsevejleder mener Marina Norling ikke, at drenge og piger ligger langt nok fra hinanden rent sprogligt til, at en kønsopdelt test giver mening. For når børnene starter i skole, er deres sproglige forskelle ikke markante nok til, at man kan retfærdiggøre en kønsmæssig opdeling af resultaterne i testen.

Hun mener, at kønsnormeringen burde skrottes for at sikre, at drengene kommer op på niveau. Der er nemlig stadig stor forskel på, hvor godt drenge og piger klarer sig til folkeskolens afgangsprøve. I 2019 var forskellen på afgangskarakteren i dansk mellem kønnene på 1,5 i pigernes favør.

“De kønsopdelte resultater i Sprogvurdering 3-6 er med til at fremme den tendens, at drenge klarer sig dårligere end piger i folkeskolen ved afgangsprøverne. Piger og drenge har brug for at blive mødt med de samme krav og forventninger og adgang til fokuseret indsats i børnehaveklassen, hvis de to køn skal kunne klare sig på samme niveau igennem folkeskolen”, siger Marina Norling.

Hun afventer stadig Ligebehandlingsnævnets afgørelse i sagen.

“Jeg har klaget, fordi det er uretfærdigt. Det er også uværdigt, at vi som land og som voksne behandler kønnene så forskelligt. Vi udsætter børnene for forskelsbehandling, og jeg har svært ved at tro på, at det er lovligt”, siger hun