"Udnyt nærområdet. Der er altid noget, man kan bruge ude-området til i naturfagsundervisningen. Man kan måle temperatur, samle blade, samle smådyr eller som her samle sten. Find ud af efter hvilke kriterier I vil samle sten ind, skal de være forskellige eller indenfor samme kategori? I har uanede mængder af materiale", sagde lektor Peter Mikael Bom Hansen fra UCC, Campus Carlsberg.

Kursisterne satte i trav mod stranden, hvor sten blev vendt, indsamlet eller kastet bort igen.

Naturfagskursus: Det kniber med progressionen i naturfagene

De tre bjergarter er de magmatiske bjergarter, de sedimentære og de metamorfe bjergarter. De magmatiske er for eksempel lava, de grovkornede kan være granit, mens de finkornede kan være basalt. De er dannet direkte af vulkansk magma. De sedimentære bjergarter er oprindeligt dannet som aflejringer. Det er enkeltkorn, der er kittet sammen for eksempel sandsten eller kalksten. Flint er egentlig dannet af kisel-alger. Og de metamorfe er kemisk ændret ved høj temperatur og/eller tryk - en omdannelse af de magmatiske eller de sedimentære. 

Pludselig sten fra Bornholm Den største gruppe af indsamlede sten er umiddelbart "de ubestemmelige", men så kan man studere dem nærmere i lup, tjekke dem for sandkorn eller hælde lidt syre på og se om de reagerer som kalksten. Der er flere bestemmelses-fif.

"Granit har krystaller i puslespilsmønster, altså er der tale om størknet magma".

"Hov, her er en Balka-sandsten fra Bornholm", lyder det.

Naturfagskursus: Lær eleverne at stille de gode spørgsmål

"Hvis der er striber i, så hører den til i gruppen metamorfe bjergarter, og hvis der er fossiler i, så kan det være sandsten eller kalksten", siger Peter Mikael Bom Hansen, der går rundt og studerer gruppernes sten.

Kursisterne lægger stenene i et geologisk kredsløb og diskuterer, hvordan de kan bruge sten i undervisningen.

Voxpop: "Jeg kender ikke udskolingen og lærerne dér - det er den største udfordring"