Hvad gør vi med de emner og temaer, som i dag er obligatoriske i folkeskolen, men som ikke specifikt er placeret i nogen af skolens fag? Det har ekspertgruppen om de kommende  fagplaner de kommende fagplaner også skullet forholde sig til.

Svaret er, at det skal være slut med at lade dem fremstå som timeløse fag, dvs. selvstændige selvstændige elementer med deres egne læreplaner.

Konkret lyder anbefalingen fx, at indholdet af sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) skal fordeles på de fire fag dansk, natur/teknologi, biologi og historie. Det lægges op til, at fagudvalgene for de fire fag hver vurderer, hvad der er relevant i deres fag.

Faget Uddannelse og job placeres fremover i dansk fra 4. til 9. klasse, som skal have ansvaret for en del af området. Det anbefales desuden, at udvalgene for ale de andre fag forholder sig til, om fagets fagplan ”skal adressere, at faget kan give eleverne billeder af og erfaringer med forskellige uddannelser og job – bredt set”.

I forhold til færdselslære placeres det ikke i et bestemt fag. Her er anbefalingen, at skolerne bliver forpligtet via en lov- eller bekendtgørelsesbestemmelse til at arbejde med trafiksikkerhed på alle klassetrin.

Ekspertgruppen foreslår desuden, at de tværgående emner innovation og entreprenørskab helt udgår som elementer i fagene for at skabe mere plads i fagene.

”Endvidere vurderes det, at den tilgang til undervisning, som ligger i Fagfornyelsen vil betyde, at tilgange og metoder fra de to temaer i stigende grad bliver integreret i undervisningen”, skriver ekspertgruppen.

Klar med model: Sådan skal planerne for skolens fag se ud

Fagplaner vil ikke i sig selv vil skabe ny undervisning – men her er grundene til, at vi tror på, at de bliver en succes