I forrige uge udkom bogen 'Børnekultur i Danmark 1945-2020'. Det er den første bog, der giver et samlet overblik over børnekulturen fra forsøgsstadie på ildsjæleniveau til et professionelt forankret kulturområde i Danmark. I den bog er der selvfølgelig også et afsnit om billedkunstfaget og fagets rolle i udviklingen og formidlingen af billedkunsten til børn og unge.

"Folkeskolen er vores største kulturformidler", siger kapitlets forfatter Kirsten Møller til folkeskolen.dk/billedkunst. "Derfor må billedkunst aldrig blive et fyldfag, hvor børnene blot fremstiller noget 'kunstagtigt' uden grundig undervisning".

Forskning: Kunst-projekter har givet elever både afbræk og selvindsigt

Kirsten Møller har undervist i billedkunst, siden faget hed formning. Hun er uddannet lærer, blev fagkonsulent i København og siden leder af Københavns Billedskole og har bidraget til flere bøger om kunst- og arkitekturformidling til børn.

"Billedkunst er jo et specielt hjørne af børnekulturen, fordi det - sammen med musik - har været en selvfølgelig del af skolens fagrække. Indtil 1958 hed faget tegning, og det blev i høj grad betragtet som et kundskabsfag, noget der var godt at kunne i forhold til de håndværk, som mange elever senere skulle ud og arbejde med.

Formning blev et pædagogisk nybrud

Efter 1958 skiftede faget navn til formning, og fokus skiftede til børnenes egen billedfremstilling og brug af fantasi og kreativitet.

"Det var en helt ny og meget moderne måde at forholde sig til eleverne på", fortæller Kirsten Møller.

"Og jeg elskede det, det gjorde eleverne også. Dengang var der stor forståelse i samfundet, bredt set. For hvis ikke børnene fik mulighed for at udvikle deres kreativitet og håndværksmæssige kunnen, er vort samfund ilde stedt. Der er så mange områder - arkitektur, mode, håndværk og reklame - som er afhængige af, at unge mennesker har tæft, erfaring og smag for de sider af livet."

Billedkunst - det starter i barndommen

Tidligt i sin lærerkarriere var Kirsten Møller med til et forsøg på Snejbjerg Skole ved Herning, hvor en stor del af timerne i dansk og matematik i 1. og 2. klasse blev erstattet af timer i de praktisk-musiske fag. Efterfølgende viste evalueringen, at de involverede elever var mindst lige så dygtige som deres jævnaldrende - også i de såkaldt boglige fag. Og effekten holdt år efter, at forsøget var afsluttet. Et lignende forsøg fra Østrigsgades Skole på Amager viste tilsvarende resultater.

"Men det blev desværre glemt", fortæller hun. "Det slog aldrig igennem på politisk niveau".

Billedkunst under politisk pres

I 1991 skiftede faget igen navn og har heddet billedkunst siden. Men fagets status har skiftet i takt med, at forskellige pædagogiske og politiske strømninger har sat deres præg på folkeskolen, siger Kirsten Møller.

"Da eksempelvis Ole Vig Jensen, Elsebeth Gerner Nielsen og Marianne Jelved var uddannelses- og kulturministre, var der fremskridt for faget. De havde forståelse for vigtigheden af både den dannelsesmæssige og de kreative aspekter af faget. Mens Anders Fogh nedvurderede faget, der ikke kunne måles og blev kaldt 'spild af tid' og 'rundkredspædagogik'."

Håndens arbejde som pause eller primær faglighed

På den baggrund er Kirsten Møller glad for, at faget nu er blevet udvidet til også at være for de store elever, hvis de vælger det som valgfag med dertilhørende eksamen. Lige det sidste bryder hun sig dog ikke om, for hun mener dybest set ikke, at fag som billedkunst egner sig til at måle og få karakterer i.

"Hvis jeg skulle bestemme, skulle eleverne slet ikke til eksamen i nogen fag. Der er jo privatskoler, hvis elever klarer sig glimrende uden at blive målt og testet i alt. Der er så mange vigtige ting i både skole og kulturliv, der slet ikke kan sættes på formel eller tal. De kunstnere, der har klaret sig godt, er jo ikke nødvendigvis, dem, der har haft de højeste karakterer i skolen."

Kursusleder: Billedkunstlærere er usikre på fagets eksamen

Generelt mener Kirsten Møller, at faget billedkunst er inde i en positiv udvikling i den danske folkeskole, men hun har dog et stort ønske til forbedring fremover: 

"Jeg så gerne en bedre og mere respekteret uddannelse af lærerne, samt god mulighed for efteruddannelse for de lærere, der underviser i faget. At faget nu er blevet eksamensfag understreger kun, hvor betydningsfuldt det er med dygtige lærere. Lærere, der forstår hvor vigtigt det er, at eleverne får mulighed for selv at skabe noget helt fra grunden. Kirkegaard siger blandt andet, at 'fantasi er grundlaget for al refleksions mulighed'. Det har han ret i, så blandt andet i faget billedkunst skal vi medvirke til at udvikle børnenes fantasi og kreativitet og dermed sikre en rig kultur i Danmark".