Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Lærer Sidse Haandbæk har rettet en tung kritik af undervisningsmaterialet ”Hvad skal vi med religion”, som jeg har udarbejdet.

Hendes tungeste kritik af materialet finder jeg ligger i de afsnit i debatindlægget, hvor hun skriver, ”at formålet med materialet er … at sikre sammenhængskraft i samfundet … og hjælpe mod truslen fra sekularisering, relativisme, kulturradikalisme, ateisme og ikke-kristne religioners indflydelse.”

Det lyder sandelig også grimt. Det kursiverede er imidlertid Sidse Haandbæks egne tilføjede ord, som groft fordrejer intensionerne med materialet.

I lærervejledningens indledning til materialet står der:

”Tiden spørger efter sammenhængskraft i samfundet. Vi er udfordret af spørgsmålet om, hvilke værdier der skal definere samfundet og udforme fællesskabet og dets grænser. Samfundets værdier er ikke længere noget selvfølgeligt, som tidligere blev overleveret næsten uændret fra generation til generation og især ud fra den dominerende religions værdier. Sekularisering, relativisme, kulturradikalisme, ateisme og ikke-kristne religioners indflydelse på den danske og mange andre vestlige landes kultur og værdier, gør spørgsmålet om samfundets værdier og normer brændende aktuelt. En dannelse og bevidstgørelse heraf begynder i skolen, især i fagene kristendomskundskab/religion og samfundsfag.”

Jeg er overbevist om, at folkeskolens lærere vil kunne nikke ja til lærervejledningens formuleringer og vil kunne genkende skolens hverdag og aktuelle opgave deri.

Mødet med naturvidenskab

Sidse Haandbæks beskrivelse af folkeskolens undervisningsmæssige og oplysende opgave båret af åndsfrihed er i øvrigt ganske glimrende beskrevet, men er også en selvfølge for en folkekirkelig skoletjeneste. Det er ikke ”kirken”, der får ”taletid”, men selvfølgelig får kristendommen taletid i et materiale om den religiøse dimension, - og her sammen med filosofi og naturvidenskab.

Eleverne møder i materialet et væld af spørgsmål, som søger relationer og sammenstød imellem fagene. Sidse Haandbæk påstår, at nogle opgaver er ”tvivlsomme”. Hun påstår at kirken får taletid i nogle af spørgsmålene.

Når livet opleves allerstørst og mest af alt har gavekarakter, som ved en fødsel eller når naturens skønhed og harmoni overvælder, så ændrer sproget ofte karakter i retning af en religiøs sprogbrug eller et semireligiøst sprogbrug. Materialet udfordrer ganske enkelt det semireligiøse sprog og opfordrer til at eftertanke udsagnene.

Sidse Haandbæk indleder sit indlæg med at citere, at jeg i forlængelse af Immanuels Kants tanker om det levendes formålsbestemthed tillægger mennesket en naturlig undren og en logisk spørgen til ophavet til dets former. – Ja, når folk rask væk kalder sig selv for skabninger, så har vi selv lagt op til sådanne spørgsmål. Livet er gådefuldt. Det har Darwin ikke ændret på.

Lærer: Med nyt undervisningsmateriale kryber Gud ind i klasseværelset

Taletiden i materialet er i høj grad helliget en perlerække af store tænkere, teologer og naturvidenskabsfolk, som har uddybet, men også kastet nye blikke på fagenes grænser eller beskæftiget sig med den religiøse dimension.

Jeg har forsøgt at inddrage citater af filosoffer, som sjældent inddrages i folkeskolen: Descartes, Pascal, Kant, Niels Bohr (som filosof), desuden Thomas Aquinas og Peter Kemp. Fra naturvidenskabens verden inddrages Galilei, Kepler, Darwin, Einstein og Jesper Hoffmeyer. Desuden inddrages teologerne Grundtvig og K.E Løgstrup.

Religiøs dimension og skolens fag

En gennemgående tanke i materialet er at skærpe elevernes forståelse for naturvidenskabens system og begreber - og af naturvidenskabens grænser, og at opfattelsen af virkeligheden derfor ikke kan ske alene ud fra fysisk-materielle begreber, men kræver erkendelse af flere dimensioner.

Det er enkelt at erkende, at virkeligheden er noget materielt. Materien er altid lige ved hånden. Bevidsthed, sansning, den åndelige og den religiøse dimension er langt sværere at erkende og at sætte ord på. 

At lære dette og at sætte den religiøse dimension i spil i forhold til nogle af skolens fag har været min ambition med materialet. Intet mindre, men heller ikke mere.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk