Med skolereformen skal folkeskolerne åbne sig op og involvere omverdenen - men hvordan kan man bedst gøre det i de æstetiske fag? Det var opdraget til halvandet år med partnerskaber mellem skoler, kulturinstitutioner og kunstnere i ni fynske kommuner - Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø Kommune.

På Danmarks Forsorgsmuseum lavede eleverne med kunstner Ann-Kerstina Nielsen en 'graphic novel' af collografi-tryk om den historiske person Peter Jørgensen, der var kendt som Fattiggårdens Skræk. På Danmarks Jernbanemuseum har animationskunstnere og en lyddesigner lært eleverne at lave animationsfilm i surrealistisk collagestil og med lækker lyd. Og i et samarbejde mellem Museum Midtfyn og billedkunstner Christian Elovara har eleverne arbejdet malet malerier inspireret af den fynske maler D. Dreyer og lavet røgbomber - og det er blot tre af de ni meget forskellige partnerskaber, som har været i gang.

Lektor Tatiana Chemi fra Aalborg Universitet har fulgt partnerskaberne tæt, og det har nu ført til en bog fyldt med erfaringer og anbefalinger til andre, som gerne vil lave forløb med kunstnere og kulturinstitutioner.

Forskningspublikationen indeholder ikke håndfaste konklusioner eller opskrifter, for der kan ikke måles og vejes på en enkelt effekt af åben skole-forløb, forklarer Tatiana Chemi. I stedet kan de mange forskellige kvaliteter og udbytter beskrives af deltagerne, og der kan laves kvalitative observationer.

"Eleverne har oplevet forløbene som virkelig givtige brud på skolens rutiner - men det er ikke noget nyt, at elever er glade for den slags afbræk. Det interessante er, hvor velreflekterede og bevidste de har været om, hvad de får ud af det: Læring om sig selv, om kreativitet, om kunst og om andre fagligheder - og meget andet", fortæller hun og fortsætter:

"Det, vi kan se, er, at forløbene har virket for eleverne, når skolens rutiner er blevet brudt, når eleverne er blevet overraskede, og når de har haft hands-on, er blevet aktivt involverede og oplever nye sociale relationer i forløbet".

Eleverne er bevidste om egen læring

Noget af det, som især har overrasket Tatiana Chemi, er, at eleverne har givet klart udtryk for deres eget læringsudbytte.

"Eleverne er bevidste om, om de lærer noget, og hvad de lærer. Det har også overrasket mig, at eleverne ikke vurderer, at det kun har været positivt. Forløbene har ikke været et frikvarter eller ren leg for dem - det har også været skræmmende og udfordrende. Men det har aldrig været frustrerende for frustrationens skyld, for det har altid udfordret eleverne til original problemløsning og ny læring ", siger hun.

Den Åbne Skole mellem læring og kunst: partnerskab, konflikt eller høflig samtale?

Hun er imponeret over, hvor specifikt eleverne gav udtryk for, hvad de havde lært af forløbene.

"Det er fantastisk, hvor skarpe eleverne er på, hvad de har lært. De siger direkte ting som 'viden om kunstnere, følelser og lokalområdet' eller 'kreativitet' og 'sociale relationer'. Men de hentyder det også ved at sige: "Jeg troede ikke, jeg var til den slags aktiviteter, men nu har jeg lært, at..". Det er rigtig godt", siger hun og forklarer, at eleverne også fortæller, at de har lært, at kunst kan være noget andet og mere end det, de forventede.

Noget helt andet end skole - i skolen

Hun mener samtidig, det er interessant at se, at eleverne fra én af skolerne ikke nødvendigvis pegede på, at de havde lært noget historiefagligt, selvom det er dét fag, deres lærer havde sat forløbet og samarbejdet med kunstneren i gang ud fra - og også selvom læreren vurderede, at eleverne havde lært netop historie. Det overraskede læreren, som følte, hun havde gjort det meget tydeligt for eleverne, fortæller Tatiana Chemi.

"Eleverne oplever forløbene som noget helt andet end et skolefag - også selvom flere af forløbene i projektet er foregået ude på skolerne og i stil med de fag, eleverne normalt har. Det tyder på, at dét at inddrage en kunstner eller en kulturinstitution med en anden faglighed får eleverne til at opleve det som noget andet end at lære", siger hun og understreger, at det dog ikke er en konklusion, der kan drages fra partnerskaberne, men blot en interessant 'finding'.

Forsker: Åben skole er en enestående chance

"Hvad er det, der gør, at de oplever det som noget andet end læring? Vi kan se, at det er sådan, men vi kan ikke konkludere hvorfor. Det er et interessant dilemma, projektet efterlader os med."

Det betyder dog ikke, at forløbene med kunstnerne ikke kan opfylde læringsmål, påpeger hun.

"Kunstnerne kan tilbyde et læringsrum, som opfylder mål om kreativitet, mangfoldighed og tværfaglighed. Så man skal ikke være bange for at sætte forløb i gang på grund af læringsudbyttet - for partnerskaberne kan give en god variation i hverdagene, hvor eleverne bliver præsenteret for noget helt andet og får mulighed for at lære på tværs af fag".

Ingen fast opskrift - men en vejviser

Hun håber, rapporten kan være med til at vise mangfoldigheden af, hvordan de kunstneriske projekter kan organiseres på skolerne med forskellige involverede parter, aktiviteter og niveauer.

"Der findes ikke nogen opskrift på partnerskaberne - og det kan både være skræmmende og befriende. Skræmmende, fordi der ikke er noget fast at gå ud fra, og befriende, fordi projektet har vist, at der er mange forskellige måder at skrue det sammen på - og at de alle sammen har haft en positiv betydning for både elever, lærere, kulturinstitutioner og kunstnere."

Hun anbefaler, at skoler ikke søger faste opskrifter, men i stedet går på opdagelse i det inspirationskatalog fra Kulturens Laboratorium, som er udarbejdet på baggrund af projektet, og lader sig inspirere af de anbefalinger og udfordringer, forskningspublikationen har opsamlet fra deltagerne.

Billedkunst: Åben skole-samarbejde er afhængigt af ildsjæle

"En helt gennemgående faktor under udfordringer og anbefalinger er tid - eller manglen på samme. Både lærere, elever, kulturinstitutioner og kunstnere peger på, at der skal afsættes rigeligt tid, hvis det skal lykkes. Eleverne ønsker sig også stilhed til at koncentrere sig om opgaverne, mens lærerne blandt andet peger på, at det er vigtigt med en høj kvalitet, så tingene kan laves ordenligt. Så selvom der ikke er en opskrift, er der mange gode råd at blive klogere af, før man selv kaster sig ud i det". 

Erfaringerne fra de ni partnerskaber i projektet skal blandt andet bruges, når der til efteråret skal forberedes 36 nye partnerskaber i de ni deltagende fynske kommuner. Det fører til, at flere end 2600 elever fra foråret 2018 får besøg af kunstner eller kommer på besøg på en kulturinstitution.