Ringkøbing Skole har så gode erfaringer med at arbejde i 3D, at elever fra kommunens andre skoler også skal have mulighed for at designe og printe blandt andet skakbrikker, børster og bæltespænder i nedbrydeligt plast, nylon og andre fleksible materialer.

"Vi laver et stort makerspace på Ringkøbing Skole med 3D-printere, laserskæring, kodning, kredsløbsdesign, programmering og robotteknologi og supplerer med miniudgaver på de otte andre overbygningsskoler i kommunen", siger lærer og it-vejleder Rene Bremer Sinkbæk fra Ringkøbing Skole.

Han er fra nytår ansat som konsulent på projektet i de næste fire år sammen med Mads Krogsgaard. De to lærere har selv skaffet finansieringen til udbredelsen af teknologiværkstedet via Erhvervsvækst Forum, som består af lokale erhvervsfolk, der med en bevilling fra kommunen, understøtter innovation, udvikling, vækst og branding af kommunen.

"Vi er den geografisk største kommune i Danmark, og vi får ikke lærere og elever fra Hvide Sande til at køre til Ringkøbing for at være i et par timer i vores makerspace. Så ved at placere værksteder på de ni overbygningsskoler og på sigt give fødeskolerne adgang til dem, kommer vi til at dække hele kommunen. Vi får også et mobilt anlæg, så vi kan komme ud med printere til de små skoler", siger Rene Bremer Sinkbæk.

En elev skal ikke vente 14 dage på at få sit design printet

For at afprøve om teknologien var egnet til skolebrug, købte Ringkøbing Skole for et par år siden to 3D-printere til 5.000 kroner stykket.

"Vi fandt hurtigt ud af, at teknologien er værd at satse på. Men det viste sig også, at vi skulle have bedre udstyr. Det dur ikke, at en elev skal vente 14 dage på at se sit design på print, fordi vi skal bruge tid på at få printeren til at køre", fortæller Rene Bremer Sinkbæk.

Derfor søgte skolen kommunen om penge til fire printere a 20.000 kroner. De har nu kørt i over 5.000 timer til sammen. De står i et glasbur i sløjdlokalet, så eleverne kan følge med i, hvad der bliver printet, uden at de af nysgerrighed stikker fingrene i den dyre teknologi.

Printeren kvitterede med pænt store øjne

Der er mange fordele ved at arbejde i 3D. Blandt andet tænder digitalt design mange af de elever, som ellers har svært ved at arbejde kreativt.

"Vi fanger de elever, som ved alt om it og iPads, men som ikke er så dygtige med deres hænder. At kunne skabe digitalt giver en ny måde at tænke i produkter på, og samtidig får eleverne en mere eksperimenterende tilgang. De kan hurtigt lave en prototype, justere til og prøve igen, hvor man skal begynde helt forfra, hvis man snitter forkert i et stykke træ. Det gør det nemmere at holde dem fast i den kreative proces", siger Rene Bremer Sinkbæk.

I 3D stopper man et print, så snart man ser, at noget er forkert.

"Vi har bygget figurer i centicubes, som eleverne skulle lave kasser til. Nogle glemte, at figuren skulle passe ned i det indvendige mål og ikke det udvendige. Det opdagede de, da de begyndte at printe, og så modellerede de videre".

Det kan også snyde, at et design ser lille ud på computerskærmen.

"I et tema om superhelte skulle eleverne designe deres egen superhelt med kostume fra top til tå. En elev troede, at han printede øjne til et bæltespænde i 30 millimeter, men de kom ud i 30 centimeter. Det var nogle pænt store øjne", siger Rene Bremer Sinkbæk.

Eleverne er stolte af at vise deres produkter frem

Satsningen på 3D betyder ikke, at lærere og elever i Ringkøbing-Skjern dropper sav og symaskine.

"I 4. klasse skal eleverne udvikle deres basale færdigheder og syr derfor på symaskine og arbejder i træ. Når de kender materialernes egenskaber, kan de også bedre designe. Det tager vi typisk hul på i 5. klasse, hvor elevene er åbne for at arbejde i kreative processer", siger Rene Bremer Sinkbæk.

Arbejdet i 3D kan også kombineres med brugen af hænder.

"Vi har printet børster i plast, hvor eleverne selv skulle trække hår igennem hullerne. Det kunne printeren ikke gøre for dem. Men de opnåede et produkt med en helt anden kvalitet og finish, end hvis de skulle have skåret børsterne i træ. Vi lægger stadig vægt på processen, men det tænder en flamme i eleverne, når de får et produkt, som de stolt kan vise frem derhjemme. Vi har elever, som har designet knapper til deres tøj. Det giver dem et meget personligt produkt. Teknologien giver plusser uden at tage noget fra det traditionelle", siger Rene Bremer Sinkbæk og tilføjer, at der stadig er elever, som foretrækker at save, sy og hækle.

3D et oplagt redskab i mange andre fag

Det er meningen, at skolerne i Ringkøbing-Skjern skal inddrage deres makerspaces i andre fag end blot håndværk og design. Det er blandt andet oplagt i matematik, fortæller Rene Bremer Sinkbæk.

"Nogle elever har svært ved at forstå et begreb som rumfang. Hvis de designer figurer i centicubes og ser dem fra forskellige vinkler på skærmen, får de en helt anderledes fornemmelse for figurenes dybde. På den måde kan man bruge 3D til at øge elevernes forståelse for et begreb".

Matematikken kommer også på banen, når eleverne skal arbejde med ind- og udvendige mål på en kasse.

I naturteknik kan eleverne scanne insekter og andre dyr og printe dem i stor størrelse, så man kan se detaljerne. Og i billedkunst kan man scanne en grundmodel, som eleverne kan arbejde videre på.

"Det har vi ikke prøvet endnu, men man behøver ikke designe alt fra bunden", siger Rene Bremer Sinkbæk.

Projektet er formentlig landets største på sit felt

Ud over at Rene Bremer Sinkbæk og Mads Krogsgaard i den kommende tid skal etablere makerspaces på overbygningsskolerne i Ringkøbing-Skjern, skal de undervise lærere i, hvordan de bruger de forskellige teknologier. Det indgår også i deres jobbeskrivelse, at de skal skræddersy undervisningsforløb til forskellige fag og årgange.

"Vi skal etablere en materialebank, så lærerne ikke behøver bruge af deres dyre forberedelsestid, for så risikerer vi, at de vælger teknologierne fra. Vi stiller grej og undervisningsforløb til rådighed, og med arbejdskraft fra to mand i fire år bliver det formentlig det største projekt på dette felt i Danmark. Hvis vi ikke kan løfte skolerne på fire år, fortjener vi ikke disse teknologier", konstaterer Rene Bremer Sinkbæk.

De første tre år finansieres projektet af Erhvervsvækst Forum med knap seks millioner kroner, mens kommunen betaler det fjerde år.