Mindst tre gange i hver elevs skoletid på Skovbrynet Skole står han eller hun badet i rampelyset og modtager publikums applaus. 

Men før de når så langt, ligger timers undervisning, træning og ikke mindst mange timer i værkstedet, hvor eleverne selv bygger forestillingernes kulisser og rekvisitter.

Til den seneste forestilling, ”Den Sorte Tåge”, malede eleverne et gigantisk bagtæppe, byggede en tre meter lang raket, sætstykker med murbrokker efter rakettens eksplosion, og et væld af sorte laptops med udskårne logoer og syede fronte.

Alt det foregår i Stine Larsens to værksteder til billedkunst og håndværk og design, hvor hun med fast hånd guider eleverne igennem de kreative processer.

”De kunne ikke have lavet alt det her, hvis jeg ikke i forvejen havde haft dem i håndværk og design og billedkunst og givet dem håndværket og materialekendskabet”, understreger Stine Larsen. 

Og den pointe viser sig tydeligt i elevernes hjemmevante omgang med værktøj og pensler. 

De kommer, før timen starter, går med det samme i gang med at tage malerdragter på og går ikke i stå, hvis hun forlader lokalet.

Jeg vil ikke stå med 20 indtørrede pensler i vasken

I teaterforløbene er eleverne altid inddelt i hold, som roterer mellem teatersalen, hvor de øver, faglokaler, hvor de for eksempel lærer dansk eller naturfag, og værksteder, hvor de bygger scenografi. 

Ved tidligere opsætninger har lærerne fulgt eleverne rundt, men det giver ikke mening at have lærere i værkstederne, som ikke er uddannet til det, forklarer Stine Larsen. Så nu er hun i værkstederne i næsten alle sine timer i de tre-fire uger, en produktion varer, og så kommer eleverne til hende.

"Så fedt at få lov at fordybe os i det kreative sammen"

”Vi fungerer langt bedre, når vi gør det, vi hver især brænder for, og er uddannet til. Musiklærerne er jo også lykkelige over, at de får al tiden i teatersalen. Og for mig er det fantastisk at få så mange sammenhængende timer her”, siger Stine Larsen.

Det er også mere effektivt i timer og resurser, for hvis eleverne er i værkstederne alene eller uden en faglærer, risikerer hun, at de bruger unødige mængder eller unødigt dyre materialer, eller at eleverne glemmer 20 indtørrede pensler i vasken.

”Det er ret simpelt. De koster 15 kroner stykket, så hvis de ikke bliver renset ordentligt, er der færre penge til andre ting”, siger hun.

Valgholdselever med sikre hænder

"Ned på knæ! Hvis jeg gamle mand kan, så kan I også"

Når en teaterproduktion bliver sat i værk, kommer skolens tre musiklærer til hende og fortæller, hvad de godt kunne tænke sig af scenografien. 

Hun har så en portion timer til at få det til at blive til virkelighed og gøre det muligt for eleverne at arbejde med.

Til den seneste forestilling, "Den sorte Tåge", har de fx malet et kæmpe bagtæppe med bygninger på.

”Jeg har en pige i udskolingen, som er vanvittigt dygtig til at tegne. Hun har tegnet, hvordan det skulle se ud, og så forstørrer vi, skitserer, maler, og nu, hvor vi er tæt på, har jeg fået lov til at beholde tre af de dygtigste elever fra mit valghold, som jeg ved har sikre nok hænder til at kunne tegne alle konturer op her til sidst”, fortæller hun.

De har også bygget stiliserede laptops, hvor de har designet logoer og skåret dem ud, så der kan komme lys igennem. Og syet sorte klæder, der fuldender illusionen. På spørgsmålet om, hvordan hun sikrer, at eleverne lærer noget håndværk og design- eller billedkunstrelateret af forløbet, svarer Stine Larsen.

”Jeg tror faktisk, jeg vil sige det omvendt. De kan det her, fordi jeg har haft dem i billedkunst og håndværk og design. De kender mig, og jeg kender dem hver især og ved, hvad de kan. Hvis jeg lader en gå i syværkstedet, så skal jeg vide, at de selv kan tråde maskinen, ellers kunne det her slet ikke lade sig gøre”.