"Jeg har valgt at male bøftomater. Jeg havde mange andre ideer til 'Kunst og mad', som jeg har trukket, men det var den her, jeg gik med. Bøftomater ser alle sammen forskellige ud, men når man skærer dem over, er de ens inden i. Ligesom os. De passer ind i hinandens former, men med et lille mellemrum, ligesom vi har det i samfundet".

Alberte er tydeligt både stolt af sit maleri og lidt nervøs.

Og begge dele giver mening, for hun er oppe til sin allerførste afgangseksamen, som kommer til at stå på hendes eksamensbevis - billedkunst, valgfag, 8. klasse.

Samtidig ved hun, at hun har gjort et godt arbejde hele året, hun har læst op til prøven og gjort sig umage med sit produkt, og så elsker hun at tegne og male og være kreativ.

Hendes billedkunstlærer Stine Larsen og censor Tobias Aam gør også, hvad de kan for at få hende til at slappe af og fortælle og de mange produkter, hun har skabt i løbet af de 40 intensive onsdage af hver seks timer i sidste halvdel af 7. klasse og første halvdel af 8. klasse, som faget fylder på Skovbrynets Skole i Gladsaxe.

Bøftomaterne er det produkt, hun har skabt særligt til eksamen, og hun fortæller gerne, hvordan hun har grundet lærredet og brækket farverne for at opnår dybde.

Censor må have maleriet op i hænderne og studere hendes teknik tæt på, og Stine Larsen roser den stoflighed og tekstilitet, hun har fået frem.

"Kender du andre kunstnere, der har arbejdet med tomater?", spørger hun, og Alberte er klar til at svare med det samme, for hun har både fundet et billede af blomstermaleren J. L. Jensen og et af Poul Bjørklund med tomater på.

Men stilmæssigt er det ikke her, hun har fundet inspirationen. Det er hos Eske Kanth med de stærke farver.

Svært at nå at fortælle om hele året

Det er tydeligt, at Alberte ved, hun ikke har så meget tid til at fortælle, så hun skynder sig videre til sit relief, som ligger udstillet blandt hendes holdkammeraters på et stort bord.

Lokalet er ikke af det mindste, men det er alligevel proppet til randen med flytbare opslagstavler, hvor eleverne hver har hængt én til fire plancher op med eksempler på deres arbejdsprocesser.

Ind i mellem står borde med udstillinger. En fra projektet Sten, Saks Papir inspireret af en udstilling på Aros. Her har Alberte skabt en stor bondemand, som smiler trods sit hårde arbejde. Et andet bord med malerier og små kunsthistoriebokse, og et tredje med blanke, keramiske relieffer.

Alberte finder hurtigt sit relief og beskriver, hvordan hun har brugt varme farver for at vise solen i de sidste minutter, inden den går ned.

Hun forklarer, hvordan hun har arbejdet med leret, og censor er tydeligt imponeret over, hvor fin hun har fået glaseringen. Ind i mellem er der ting, hun ikke helt kan huske, men hun kommer i tanke om det, når hun står med sine produkter.

Hun viser sin kunstperiodekasse og gennemgår sine plancher, hvor hun har vist, hvordan hun har arbejdet med farvelære i fire billeder af et æble, med trykketeknik, og med blyanter i forskellige hårdheder, og og da hun først har talt sig varm, er hun tydeligt skuffet, da censor siger, at tiden er gået.

"Men jeg fik jo slet ikke fortalt om det her!".

Hun får lov at fortælle de sidste to minutter, og her kommer hendes egen personlige historie frem, hvor hun lider af cyliaki og blev drillet på en tidligere skole.

Hun har i abstrakt form tegnet alle de sjove ting, der skal være uden for hendes mave og de kedelige grå ting inden i. Og så er det ud på gangen, mens lærer og censor voterer.

Det tager ikke lang tid, for ingen af dem kan finde noget alvorligt, der trækker ned, så de kalder hende ind til beskeden:

"Du får et 12-tal!"

Censor Tobias Aam roser hendes billede, men husker hende på, at næste gange hun skal til eksamen, så er det vigtigt at fortælle meget om eksamensspørgsmålet. Og Stine Larsen giver hende en opfordring med.

"Jeg er jo selv tekstildesigner, og med den form, du har i dit billede, og hvis du fortsætter med at arbejde mod det, så kan du søge ind på den uddannelse om et par år".

"Wauw!", er alt, hvad Alberte kan sige i lokalet.

Værkerne hjælper mod nervøsiteten

Efter Alberte skal Asta ind.

Hun er så nervøs, at hun ikke kan sige noget til at starte med, men det er ikke mangel på hverken talent eller flid, der giver usikkerheden, og det lykkedes lærer og censor at få hende til at slappe så meget af ved at fortælle om sit ualmindeligt flotte maleri, at hun i løbet af de 20 minutter får talt sig fra 02 til et stort 10-tal.

Hun får en stor portion ros med på vejen af censor Tobias Aam.

"Du skal bare tro meget mere på dig selv. Det er virkelig svært at lave et maleri, som det du har skabt, og det tager tid. Du kunne fortælle meget mere om det. Det er vildt flot lavet".

Asta går ud af døren med lige dele glæde og lettelse. Det er godt, at hun har resten af dagen fri, inden den almindelige skoleuge fortsætter dagen efter.

Hvis bare man kan fortælle, hvad man har gjort...

Ind kommer så Frederik, som nok ikke har lagt helt så meget flid og hjerte i faget som sin forgænger.

Til gengæld har han, som han selv siger 'en klæbehjerne', og han har masser at fortælle om sit maleri.

"Jeg har tænkt meget over, hvad mit budskab skulle være inden for emnet Mad i Kunsten, og jeg nåede frem til, at det skulle handle om, hvordan det føles indeni, når man er anderledes. Derfor har jeg arbejdet med frugter, der er skåret over og er blevet store som planeter, der svæver i rummet".

De første sætninger giver han siddende på en stol ved det lille eksamensbord, men censor spørger ret hurtigt, om han må se det, og da Frederik først får sit maleri i hånden, kommer alt det forberedte om teknikker, farveblandinger, og hvilken rækkefølge han har malet frugtplaneterne i, så de overlapper hinanden.

Da censor spørger, om han vil fortælle mere, svarer han først "Nej", men aflæser alligevel situationen og ombestemmer sig, så han også får fortalt, at han har valgt en diagonal komposition, og hvilke tanker han har gjort sig om kolde og varme farver, og hvordan han er inspireret af Eske Kath, som maler naturkatastrofer.

Han har ikke nogen kunstperiodekasse at vise frem, for den dag var han syg, men inden censor går videre, når Frederik at fortælle, at han skulle have haft realismen, og hvis han ikke havde været syg, ville han have lavet noget med Jean Francois, for hans billeder kan han godt lide.

"Særligt et med en begravelse og et, hvor de trækker et skib op", fortæller han.

Der synes at være en forklaring til alt, hvad han har lavet - også der hvor han har afprøvet forskellige lærreder og endt med flamingo, eller hvor blomsten på hans relief er deform, fordi den viser, hvordan man "Godt kan være smukt, selv om man ikke er perfekt".

Han har ikke fået lavet et færdigt produkt til temaet 'Problemer i verden', men han har masser at fortælle om skitserne, og så kan han afslutte med at vise sine billeder fra ferien i New York, som han har sat over for fototuren til Værebroparken med klassen. De er taget fra forskellige perspektiver og holdt i samme farvenuancer.

Frederik ender også med et 10-tal, og det er han bestemt også tilfreds med.

"Du har lavet et flot værk, og du har sat dig godt ind i tingene og fortæller godt om dem. Jeg tror, du har lært en del i løbet af det her år", siger Stine Larsen, og Frederik griner lettet.

Læs også

• 

  Her er de nye DSA-lærere, skolerne så desperat mangler

• 

  Hun frygter, at pigerne kommer på et digitalt b-hold

• 

  Eksperter sår tvivl om ministeriets sammenligning af karakterer fra år til år

• 

  Matematik og kunst – Et kærkomment match