To ugers tema om 1. verdenskrig i samfundsfag i 9. klasse. Det lyder som klassisk skoleundervisning.

Men hvad sker der, hvis eleverne i stedet for kun at læse tekster arbejder i grupper med kendte billedkunstværker, digte og musikvideoer for at få direkte, sanselige og intuitive erfaringer med krigen gennem kunsten, og at de så bagefter skal omforme deres indtryk af 1. verdenskrig ved at modellere, skrive digte, tegne, lave film, collage eller musik?

Forløbet er et af tre, som ph.d.-studerende i pædagogik ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet Hanne Alterhaug har fulgt i sin forskning. I de to andre forløb skaber eleverne matematisk kunst inspireret af geometriske former i Alhambra og dramatiseret Peer Gynt.

Hanne Alterhaugs mål er nemlig at undersøge, hvilken effekt æstetiske udtryksformer har i undervisningen – også når man breder dem længere ud end til fx billedkunst, musik og håndværk og design.

Hanne Alterhaugs studie

Mere information om studier kan findes i den videnskabelige artikel "Fordypning, frihet og fravær af stress Erfaringer med estetiske udtryksformer i teoretisk fag på ungdomstrinnet"i Acta Didactica Norden.

”Studie viser, at æstetiske udtryksformer kan være frugtbare i teoretiske fag, fordi æstetisk aktivitet kan relateres til fravær af negativ stress i undervisningen. Det ser for det første ud til at hænge sammen med det overskridende element ved æstetisk oplevelse og udfoldes, hvor man fordyber sig og opsluges af aktiviteten og glemmer både tiden og sig selv. For det andet ser det ud til at hænge sammen med selvbestemmelse, fordi der er mere frihed og rum til fortolkning, så eleverne kan relatere stoffet til det personlige”, fortæller Hanna Alterhaug.

Gennem de æstetiske processer får eleverne et kropsligt og emotionelt forhold til fagenes indhold. De bidrager med hele deres personlighed og erfarer det faglige indhold. ”Det bliver en personliggørelse”, fortæller Hanna Alterhaug.

Og gennem interviewene viser det altså oveni, at eleverne fortæller, at de føler sig mindre stressede, når de arbejder æstetiske i undervisningen.

De unge lærere har ikke fået den æstetiske dimension med

Hanne Alterhaug understreger, at æstetisk undervisning på ingen måde skal reduceres til at være et redskab til at reducere stress eller til at lære de teoretiske fag bedre. De æstetiske fag har deres egen berettigelse. Men hun mener, at de mere teoretiske fag kan lære af de æstetiske fag.

”Det kognitive dominerer i skolen. Det er et fokus, der kom med Pisamålingerne i Norge, og jeg tænker, det er det samme i Danmark. Man har fokus på det målbare, og der er opstået et hierarki, hvor de æstetiske kundskaber ligger nederst. De nye læreplaner, der er ved at blive udviklet i Norge, tager fat i det, men der er lang vej endnu”, fortæller Hanne Alterhaug.

Hun mener, at det er meget vigtigt, at æstetiske kompetencer tillægges lige så stor værdi som de kognitive. Men selv om man øger fokus i læreplanerne, kræver det også, at kompetencerne er der hos lærerne.

”Fra 2008 blev muligt i Norge at tage en læreruddannelse helt uden æstetiske fag, og siden er der kommet stadig flere lærere ud, som slet ikke har den dimension med. Det var symptomatisk, at der kun var ældre lærere, som ønskede at deltage i mit studie. Mange af de unge lærere mangler den æstetiske bevidsthed, fordi det ikke har været en naturlig del af deres uddannelse, og de er vænnet til en skole, hvor man har fokuseret på det resultatorienterede”.