Kan man undervise danske 4.-klasse-elever, hvis man selv kun har gået i dansk skole i fire måneder? Ja, lige nu går det så fint for 15-årige Miguel, som kom til Danmark fra Colombia i september, og som kun taler spansk. Han ved at vise en pige fra 4.y, hvordan hun skriver spanske ord med det skriveredskab, hun selv i forrige time har skabt af genbrugsmaterialer. Pigen dypper koncentreret redskabet i petroleumsfarvet blæk og nyder tydeligt at få eneundervisning. Det er anden gang, modtageklassen 8.m underviser 4.-klasserne, og det giver mening for Miguel.

”Jeg kan virkelig godt lide at arbejde med kunst. Og det er rigtig sjovt at kunne give noget videre. Her kan jeg sagtens kommunikere, selv om vi ikke taler samme sprog”, fortæller han på spansk med et stort smil.

Han viser også gerne sine egne produktioner frem, for timen er en del af et større huskunstnerprojekt, hvor 8.m selv er blevet undervist af en keramiker og en grafiker, inden de giver det lærte videre i en light-version til 4.-klasserne.

Eleverne har arbejdet med deres egne indre styrker, og Miguel har valgt ”venlighed, ærlighed og kærlighed” som sine tre vigtigste, som han så har modelleret en skulptur ud fra. Den viser et menneske, der rækker en skål med mad frem til to børn, og hans øjne lyser, da han rækker den frem.

Museumssamarbejde

4.-klasser tegner og skriver guide til Københavns Museum

”Der er ikke nogen i min klasse, der taler spansk, men når vi laver kunst, kan jeg bare vise det, jeg ikke kan sige. Og her i 4.-klassen er der faktisk Coco, som taler spansk, så hende har jeg kunne hjælpe ekstra godt”, fortæller han.

Eleverne kan bruge det, de har med sig

Det er 8.m’s dansk-som-andetsprogslærer Tanja Rolfsen, der står bag projektet i samarbejde med keramiker Alikka Garder Petersen og grafisk designer Annemarie Rongsted. Tanja og Alikka har arbejdet sammen på kunstprojekter tidligere med Tanjas modtageklasser, og for hver gang har de udbygget projekterne.

Rådmandsgades Skole er en af tre københavnske skoler, som har udskolings-modtageklasser. 8.m skulle egentlig have 14 elever i klassen, men der er i øjeblikket 17 børn i alderen 13-16, som taler flere sprog, end de er elever og har gået i klassen i mellem et par uger og halvandet år, fordi der løbende kommer nye til, mens andre blive sluset ud i almenklasserne på Rådmandsgades Skole eller til deres egne distriktsskoler.

I nogle timer om ugen har Tanja Rolfsen en ekstra lærer på, men mange timer står hun alene med eleverne, og hun lægger ikke skjul på, at det er udfordrende. Men i stedet for at skære ind til benet i undervisningen, har hun valgt at gå den anden vej og tænke stort.

”Jeg har tidligere set, hvor meget det giver særligt de her elever at arbejde med hænderne og udtrykke sig kunstnerisk. De får lært sig selv og hinanden bedre at kende og får arbejdet med nogle af de ting, de har med sig. Samtidig lærer de en masse hverdagsdansk”, fortæller hun.

Derfor søgte og fik hun støtte fra Statens Kunstfond til projektet ’Ordbilleder som skrift og form’, som løber over tre måneder og både indeholder kunstnernes og hendes egen undervisning af modtageklassens elever, midtvejs og afslutningsudstillinger af produkterne, og at modtageklassens elever giver det, de har lært, videre til 4.y.

”Det er en del af skolens filosofi, at de store skal undervise de små, og det kan foregå i alle fag, men for mine elever giver det ekstra god mening at gøre det med noget kreativt, hvor de kan bruge alt det, de har med sig og for en gang skyld ikke skal føle sig begrænsede af, at de ikke kan tale dansk endnu”, siger hun.

Spændende at se, hvad kunstnerne kan give

Billedkunstlokalet på Rådmandsgades Skole er et aflangt rum, der går helt til kip med fritlagte loftbjælker og store ovenlysvinduer. Selv om det normalt ville blive opfattet som et stort lokale, er der tætpakket med de to klasser fordelt på otte gruppeborde, masser af genbrugsmaterialer, som de små elever kan vælge fra til deres skriveredskaber, og modtageklasseelevernes ler- og grafikprojekter lagt frem til inspiration. Oveni kommer så 8.m’s dansk-som-andetsprogslærer, de to kunstnere, to støttelærere og 4.y’s billedkunstlærer Stine Lykkebo.

Hun har ikke været med til at planlægge projektet, men hun ser store fordele i det for sin 4.-klasse.

”Det giver eleverne en masse, at der kommer nogle helt andre ind i klassen. Kunstnerne, men også eleverne fra 8.m. Mine elever har været meget begejstrede for at møde og arbejde sammen med de store”.

Krig i Ukraine

Ukrainske Dasha har fået danske venner og drømmer om at blive

Selve billedkunstaktiviteterne, hvor 4.y har lavet lerfigurer, der udtrykker de tre styrker, laver skriveredskaber og afprøver dem på former og mønstre, bogstaver og ord på modtageklasseelevernes sprog, synes hun er gode.

”For mig som billedkunstlærer er det altid spændende at se, hvad kunstnerne kommer med i huskunstnerforløb. De har en anden tilgang og giver eleverne noget andet, som jeg så kan lade mig inspirere af også”, siger hun.

Inspirationen går begge veje. Keramiker Alikka Garder Petersen har været med i flere huskunstnerprojekter og arbejdet med enten at sparre med en helt anden faglighed, som hun gør med dsa-læreren om sprog og bogstaver, eller med billedkunstlærere, hvor de har større fælles viden, er spændende for hende.

Hun arbejder bevidst med håndværkets psykologi, såkaldt craftpsykologi, så for hende er det vigtigt at bruge kunsten til at give eleverne tryghed, fordybelse og en oplevelse af at mestre.

”De får noget til alle sanser og de får følelsen af ro og trygheden ved at kunne noget. Det er magisk at opleve deres mikrosucceser, særligt med de børn, vi har her”.

Hun og den daværende modtageklasse var også med i et huskunstnerprojekt sidste år sammen med Tanja Rolfsen, hvor de arbejdede med vendepunkter i børnenes modtageklasses liv.

”Man kunne mærke, hvordan de fik bearbejdet oplevelser, og hvordan de gav sig selv lov til at være sårbare over for hinanden gennem kunsten og på den måde både lærte sig selv og hinanden bedre at kende. Det betød en masse for sammenholdet, kunne vi se i evalueringerne”, siger hun.

De er stolte af deres skulpturer 

4.-klasseeleverne er næsten alle færdige med deres skriveredskaber og har øvet sig i at bruge dem til mønstre. Nu har de store elever skrevet sætninger på deres egne sprog, som de små skal prøve at kopiere med deres skriveredskab. Narges er fra Irak, så hun hjælper to små piger med at få svung på de arabiske bogstaver.

”Jeg elsker alt ved det her projekt. Både at arbejde med ler og male og at hjælpe de små, og bruge det danske, jeg kan, sammen med dem. Jeg har selv små søskende, og jeg har også hjulpet små børn tidligere hjemme”, fortæller hun smilende.

Benedita fra Cameroun er ikke så pjattet med at arbejde med de små elever. Hun trækker huen lidt ned i panden og læner sig tilbage på stolen. Men da hun bliver bedt om at hente sin lerskulptur, er hun igen helt på. Den viser en gravsten med navne, der står på en hjerteformet bund.

”Jeg bor sammen med min far og stedmor her, for min mor døde i 2018, og mine små søstre er hjemme i Cameroun. For mig er kærlighed den vigtigste værdi, som skulle med i skulpturen, for der er forskel på den kærlighed, man kan få fra forskellige mennesker. Og så har jeg valgt nærhed. Og mod”, siger hun og sætter helt forsigtigt sin skulptur tilbage på hylden, så den er klar til den afsluttende udstilling på det lokale bibliotek om en måned.