Hverken de danske venner eller de danske gloser stod ligefrem i kø, da fagbladet Folkeskolen sidste år besøgte Dasha i hendes ukrainske modtageklasse på Sundbyøster Skole.

Selvom skolens lærere forsøgte med sociale arrangementer og såkaldte praktikordninger, hvor ukrainske elever fulgte enkelte fag i danske klasser, var det svært for de ukrainske elever at bryde ud af den trygge boble og blande sig med de danske elever.

Men her et år senere er billedet et andet. Siden august har 13-årige Dasha gået i en dansk 6.-klasse, 6.v., og det har hjulpet på venskaberne.

”Jeg har fundet nogle nye venner, en hel gruppe af venner faktisk, der er rigtigt søde”, siger hun og fortæller, at hun ikke længere ser så meget til de andre elever fra ukraineklassen.

Ifølge de seneste tal fra Undervisningsministeriet går der 5.158 ukrainske elever i den danske folkeskole. Flere af dem har været her i knap to år og skal altså ifølge loven snart sluses ud i de danske klasser. På Sundbyøster skole er de ukrainske modtageklasser allerede nedlagt, og eleverne går enten i danske klasser eller i nogle af skolens traditionelle modtageklasser med elever fra andre lande.

Forleden meldte Københavns Kommune da også ud, at mange af kommunens ukrainske modtageklasser står over for at blive afviklet i løbet af i år.

Venner er afgørende for sproglæringen

Dasha har fået danske venner stort set uden de voksnes indblanding, fortæller Jesper Bering, der er lærer for Dasha på Sundbyøster Skole. Og de er en vigtig brik i hendes vej til at lære dansk.

”De taler dansk til mig, og jeg taler engelsk til dem, og nogle gange også dansk”, forklarer Dasha, og fortæller, at hun ofte er sammen med sine danske venner efter skole.

Det er er en stor fordel, at både Dasha og de andre elever i 6. klasse er så gode til engelsk, at al kommunikationen ikke behøver at være på dansk, fortæller Jesper Bering.

2023

Svært at koncentrere sig, når mobilen vibrerer om nye russiske angreb: Jeg krammer dem lidt oftere, så de føler, at vi tager hånd om dem

Det er lidt svært at følge med i undervisningen, fordi der tit er ord, som Dasha ikke forstår, men hun kan altid spørge lærerne, og de er gode til at hjælpe, fortæller hun.

Spørger man Jesper Bering, går det rigtig godt med Dasha sproglige udvikling.

Andetsprogsteknikker gavner hele klassen

”Hun har rykket sig meget og også hurtigere, end man ville forvente af en tosproget helt generelt. Det er er flot udvikling”, siger Jesper Bering.

Og det faglige går også fint.

”Differentieringsopgaven i forhold til det faglige niveau er ikke så anderledes, og efterhånden handler det mest om at sikre sig, at hun har forstået det, der er blevet gennemgået i timen”, forklarer han.

Jesper Bering har også fem timer om ugen i en af skolens modtageklasser, og han brugte mange af de klassiske dansk-som-andetsprog-indsatser, da Dasha og en anden ukrainsk elev startede i 6.v i august.

”Jeg bad hende for eksempel om at skrive to ord ned, som hun kunne huske fra timerne, efter hver undervisningsgang, for at udvide hendes faglige ordforråd. Da vi arbejdede med kilder i historietimerne, printede jeg også nogle faglige begreber ud og hængte op i klassen”, siger han.

I denne uge var det fire ord, der staves anderledes end de udtales, der kom op og hænge i klasselokalet, fortæller Jesper Bering. Havde, lagde, sagde, spurgte. Ord som flere af klassens andre elever også har svært ved at stave til.

Krigen spøger stadig

At være ukrainsk flygtning er en særlig sårbar situation, og lærerne i modtageklasserne stod med en stor opgave i forhold til at håndtere elevers traumer og utryghed, fortalte de sidste år.

Det er hårdt at tænke på, at der stadig er krig i Ukraine, fortæller Dasha

”Men jeg kan jo ikke gøre noget ved det, så…”, siger hun og trækker på skuldrene. Altså ikke andet end at forsøge at tænke på noget andet.

Derfor har hun også afinstalleret den app, som hun havde på telefonen sidste år, der kom med opdateringer, hver gang, der var et nyt bombeangreb et sted i Ukraine.

”Jeg var ret stresset, fordi jeg hele tiden tjekkede, hvad der skete i Ukraine. Men det er jeg stoppet med nu, og det er meget bedre”, siger hun.

Jesper Bering tjekker en gang i mellem, men oplever heller ikke, at krigen fylder noget i forhold til det faglige og Dashas dagligdag i skolen, fortæller han.

Dashas klassekammerater er er generelt gode til at spørge Dasha, hvordan hun har det, og de forstår godt, at hendes situation er svær, fortæller hun. Det kan hun godt lide.

Vil gerne blive i Danmark

I Danmark bor Dasha med sin mor, sin bedstemor og sine to fætre. Hendes anden fætter og tante er stadig i Ukraine.

Hun drømmer ikke om at tage tilbage til Ukraine. Hvis det står til hende, så lærer hun dansk og får en uddannelse og et job i Danmark.

En del af de ukrainske skolebørn i Danmark følger undervisningen i hjemlandet ved hjælp af onlineundervisning. En tendens, der går igen i mange af de lande, der huser ukrainske flygtninge, viser en ny rapport fra EU, FN og Verdensbanken. Her fremgår det også, at det ofte stresser de unge, at skulle følge to skolesystemer på én gang.

Dasha går ikke i ukrainsk onlineskole, men hun tager en række prøver i matematik, ukrainsk og historie hvert halve år, som hun skal bestå for at fortsætte på niveau med sine jævnaldrende, hvis hun en dag vender hjem til Ukraine. Hun forbereder sig til prøverne ved at søge på nettet, fortæller Dasha, men det er ikke noget der er så tidskrævende, at det ligefrem stresser hende.