Det centrale spørgsmål, som er styrende for hele bogen, er, hvordan æstetiske oplevelser og aktiviteter kan vække elevernes fordybelse og virkelyst og styrke deres faglige udvikling og dannelse. Med afsæt i en didaktisk model med de fire virksomhedsformer æstetik, analyse, håndværk og kommunikation kommer især bogens hovedforfatter, Peter Brodersen, grundigt ud i stort set alle hjørner og problemstillinger. Sproget flyder, og begreber defineres klart og tydeligt. Det hele formidles i hvert kapitel med afsæt i en case fra skolevirkeligheden: Sådan gjorde læreren, det ville hun opnå, sådan reagerede eleverne. Og eksemplerne bruges igen og igen, så man som læser hele tiden kan ”afprøve” den nye viden på virkeligheden.

Der er ingen teoretisk tørsvømning her, og man kan mærke personen bag teksten: Læreren kan måske være skeptisk over for det tvangsmæssige, der ligger i at beslaglægge elevens opmærksomhed og presse nysgerrigheden og opmærksomheden ind i bestemte baner, skriver Brodersen for eksempel i et afsnit om ”det pædagogiske paradoks”. ”Den tvivl er berettiget”, svarer han selv. For ”læreren er hverken officer, reklamemand eller sælger. Eleven er ikke soldat, kunde eller køber, og undervisning er ikke kamptræning, blikfang eller underholdning”.

Bogen har gode krydshenvisninger, så man kan springe frem og tilbage, men det giver god mening at læse den fra begyndelsen. Hvert kapitel slutter med et godt resumé og med sjældent gode studiespørgsmål og ideer.

Thomas Illum Hansens kapitel om æstetik og fordybelse tager afsæt i en spændende case om matematik i 8. klasse med mønstre fra Alhambra. Men her skal man sætte læsehastigheden ned, for sproget er tætpakket. Læseren må i den grad komme teksten i møde og ikke omvendt som i resten af bogen. Læs for eksempel denne godbid: ”Til sammenligning er integrerende og kontrasterende multimodalitet mere udbredt inden for den æstetiske virksomhedsform, og det kan blandt andet forklares med, at man her typisk ikke søger den analytiske entydighed, der især er karakteristisk for en specificerende multimodalitet, men derimod en æstetisk flertydighed”. Så blev man så meget klogere. Men tungt er det sgu.

I et fornemt nuanceret kapitel om evaluering virker beskrivelsen af fremgangsmåden ved udvikling af casebeskrivelser måske vel staccatoagtig. Her mangler jeg nogle konkretiseringer.

Bogen slutter med et kapitel, hvor Thomas Ziehe skriver om at dyrke æstetiske øjeblikke og om at supplere sin egen verden med andre verdener, hvor han kritiserer en alt for instrumentel forståelse af læring: ”At man altid spørger: ’Hvad skal det bruges til?’ Æstetisk dannelse har en værdi i sig selv”.

Bogen kan sagtens blive en klassiker til læreruddannelsens didaktikundervisning og i efter- og videreuddannelsen.