På fredag er det sidste chance for at give udtryk for anerkendelse eller kritik af skoleforligskredsens planer for folkeskolen, som har fået det mundrette navn 'Udkast til lovforslag om kvalitetsprogram for folkeskolen'.
En række af de faglige lærerforeninger har indsendt høringssvar, som bliver sendt til Christiansborg sammen med Danmarks Lærerforenings høringssvar. I de faglige foreningers svar kommer de enkelte fags særlige interesser frem.
Overordnet er der fire områder, der får foreningerne til at reagere, og de handler alle sammen om fjernelser: fagtimer, prøver, kompetencedækning og læseplaner.
På tide, man også ser på de store fag
Lad os begynde med timerne. For med henblik på at give eleverne en kortere skoledag, er der lagt op til færre fagtimer. Her er det særligt de små fag, der har måttet bøde, og det er lærerne på ingen måde tilfredse med.
Engelsk står til en decimering af timetallet på en lektion om ugen, faget starter senere, og der sker en omrokering af timer fra 8.-9. og 5.-6. klasse. Sproglærerforeningen "udtrykker sin største misbilligelse mod dette lovforslag".
"Det er fuldstændig uforståeligt, at engelsk skal nedgraderes. Det er et fag, som de fleste elever er glade for, og et af de fag, som har det højeste gennemsnit ved prøverne", siger Sproglærerforeningen.
Natur/teknologi bliver beskåret på både 2. og 4. klassetrin, og biologi får flyttet en time fra 8. til 9. klasse. Både Geografforbundet og Biologiforbundet er stærkt kritiske overfor reduktionen i timetallet i natur/teknologi.
De foreslår begge flere lektioner til deres fag i udskolingen og en sidestilling af timetallene for de tre fag biologi, geografi og fysik/kemi.
Biologiforbundet advarer desuden mod at flytte en lektion i biologi fra 8. til 9. klasse, fordi foreningen mener, at timerne i 9. klasse handler mere om at forberede eleverne til afgangsprøve,
Billedkunst og håndværk og design bliver også skåret, håndværk og design med en time i 4. klasse, og billedkunst med den ene time, eleverne har om ugen i 1. klasse.
Det har fået Danmarks Billedkunstlærere til at køre en storstilet kampagne med underskriftsindsamling, og en række kendte støtter. Deres høringssvar indeholder syv siders billeder og beskrivelser af projekter, som 1.-klasser har lavet i billedkunst.
"Vi mener, det lyder hult, når man taler om øget praksisfaglighed og booster de praktiskmusiske fag i udskolingen, hvis man samtidig fratager eleverne i 1. klasse et af de få praktiske fag, de har", lyder det.
Dansklærerforeningen kommer de små fag til undsætning og kalder fjernelse af billedkunst helt uforståeligt, og understreger, at det ikke er billedkunstundervisning, når der tegnes en umiddelbar tegning til en tekst, klippes et gækkebrev eller laves en foldebog i dansk.
"Det er en uambitiøs timetalsfordeling, da man rykker rundt på de små fags timer og tager fra ét valgfag for at give til et andet valgfag. Det er på tide, at man kigger på de store fag, dansk og matematik, så man ikke i sin iver efter at komme flere fagligheder eller obligatoriske emner ind i de to fag ender med at udvande dem", skriver Dansklærerforeningen.
De små kan godt klare at have mere end én lærer
Lovforslaget vil fjerne kravet om fuld kompetencedækning i indskolingen - altså at læreren skal være uddannet til det fag, han/hun underviser i. Her reagerer både Danmarks Matematiklærerforening, Musiklærerforeningen, Den faglige forening Håndværk og Design, Dansklærerforeningen og Danmarks Billedkunstlærere.
"Undervisning i et fag af en ikke-linjefagsuddannet lærer kan, på såvel kort som lang sigt, give udfordringer på senere klassetrin, da underviseren måske ikke har fagets progression for øje", skriver Den faglige forening Håndværk og Design.
De faglige foreninger reagerer også på, at projektopgaven gøres frivillig. Næsten alle foreninger har underskrevet et åbent brev, hvori de beskriver, hvad projektopgaven kan for eleverne i udskolingen, og advarer mod at fjerne den.
Det gælder dog ikke Geografforbundet, som i deres høringssvar skriver, at selvom det er vigtigt, at eleverne arbejder med tværgående emner og problemstillinger, så "behøver det ikke at ske i form af et formaliseret projektarbejde, der i 9.kl.
afsluttes som en selvstændig prøve"
At udskolingseleverne får et ekstra praktisk-musisk valgfag billiges af de fire praktisk-musiske foreninger, selv om Musiklærerforeningen gør opmærksom på, at der kommer til at blive endnu større mangel på uddannede musiklærere.
Som et nyt valgfag kommer teknologiforståelse ind, og her understreger foreningerne for matematik, geografi og dansk, at de mener, at teknologiforståelse burde være et selvstændigt fag.
Hvorfor fjerne netop den prøve?
Prøvetrykket skal sænkes, det er foreningerne enige i. Men det betyder ikke, at de er tilfredse med den løsning, politikerne har fundet på.
Biologiforbundet og Geografforbundet frygter at fjernelsen af den naturfaglige onlineprøve risikerer at fjerne fundamentet for, at eleverne udvikler naturfaglige kompetencer. De ønsker desuden begge, at den fællesfaglige mundtlige prøve fjernes og erstattes af tre monofaglige udtræksprøver i biologi, geografi og fysik/kemi.
Sproglærerforeningen er stærk kritiske over, at den mundtlige prøve i engelsk er 'degraderet' til en udtræksprøve, og at man har fjernet den skriftlige prøve.
Danmarks Billedkunstlærere og Den faglige forening håndværk og design er godt tilfredse med, at der ikke bliver ændret ved deres nye prøver, men understreger, at de trænger til at blive evalueret.
Både Danmarks Matematiklærerforening og Dansklærerforeningen kalder på færre og anderledes prøver. Matematiklærerne ønsker de to skriftlige prøver i matematik erstattet af en obligatorisk mundtlig prøve. Dansklærerforeningen opfordrer til at se på de igangværende forsøg med praktiske prøver og til også at ændre på de skriftlige prøver i dansk.
Tidligere karakterer og læseplaner eller ej?
Et område, der deler vandene er afskaffelsen af krav om læseplaner. Dansklærerforeningen hilser det velkommen, og det samme gør Geografforbundet. Det gælder ikke Den faglige forening håndværk og design, som mener, at læseplanen er et "brugbart og anvendeligt hjælpemiddel".
Og Danmarks Matematiklærerforening mener, at det er et af folkeskolens vigtigste styredokumenter.
"Frihed er godt, men læseplanen er med til at sikre progressionen og at undervisningen er relevant, indholdet er opdateret og giver os et fælles hele. Uden dette risikerer vi at få en fragmenteret folkeskole og ikke folkets skole", skriver de.
Høringen omfatter også et lovforslag om mulighed for karaktergivning på 6. og 7. klassetrin. Det har flere foreninger afgivet et særligt svar på, og de fraråder det på det kraftigste.
"Karakterræs går ud over undervisningsmiljøet og elevernes trivsel. Det flytter elevernes fokus fra det, der er vigtigt, nemlig selve undervisningen, som vi er fælles om til det lille tal, og fra vigtigheden af at lære og være nysgerrig på nyt stof, til det at være strategisk i forhold til karakterer; man bliver på den banehalvdel, man spiller sikkert på", skriver Dansklærerforeningen.
