Mens der siden tirsdagens præsentation har været meget tale om mobilforbud, karakterdannelse og nye opfordringer til forældrene, har der ikke været mange ord om, hvad Trivselskommissionen egentlig har fundet ud af, om hvordan det står til med børn og unges trivsel.  

Folkeskolen har derfor dykket ned i de mange tal, som kommissionen har fundet frem. 

Grundlæggende skriver kommissionen, at det ikke er "retvisende at tale om en generel mistrivselskrise". 

Men der er et vigtigt men. For kommissionen slår samtidig fast, at "et for stort mindretal" oplever trivselsudfordringer - og at denne gruppe er voksende. 

Det har de en række tal, der bakker op om. Men før vi når så langt, mener Trivselskommissionen også, at det er vigtigt, at alle bliver bedre til at tale mere nuanceret om trivsel og mistrivsel. 

Derfor har kommissionen også selv formuleret sin egen definition af begge begreber:

Sproget er ifølge kommissionen helt afgørende ikke kun for at forstå karakteren af de unges trivsel, men ligeså meget for, hvordan de unge forstår sig selv.  

"Tilbyder vi ikke de nye generationer et andet sprog, er de efterladt med et diagnostisk vokabularium, som truer med at oversætte et almenmenneskeligt ubehag til noget sygeligt", skriver kommissionen.

Trivsel i skolen

Men hvad siger de mange tal så om børn og unges mentale tilstand? 

Hvis vi starter med det oplagte, viser de nationale trivselsmålinger, at der generelt er høj skoletrivsel trivsel blandt eleverne i 4. til 9. klasse.

Sidste skoleår (2023/2024) oplevede 88 procent af drengene og 84 procent af pigerne en høj generel skoletrivsel.

Samtidig følte 82 procent af eleverne høj faglig trivsel, hvilket bygger på indikatorer som, at de føler, at de kan koncentrere sig, udfolde deres evner i skolen, og er motiveret og involveret i undervisningen.

Her er de nye trivselsanbefalinger

Drengene har det generelt lettere

Kigger man de mange tal igennem, viser der sig hurtigt et mønster om, at markant flere piger end drenge oplever trivselsudfordringer. Og det er også oftest piger, hvor der er sket den største negative forskydning. 

Et af de tal, hvor det kommer tydeligst til udtryk, er over deres livstilfreds i den 20-årige perioden 2002 til 2022. 

For mens andelen af drenge med høj livstilfredshed har været nogenlunde stabil i perioden (lige med undtagelse af 9.-klasserne, der er faldet fra 38 til 26 procent) er kurven for pigerne  over en bred kam styrtdykket:

Den kønsmæssig forskel fortsætter også, når man kigger på drengenes og pigernes selvværd.

I 9. klasse har kun 5 procent af pigerne højt selvværd, mens hele 50 procent har lavt. For drengene ser tallene helt anderledes ud. Her er der faktisk en lille overvægt - 25 procent - med højt selvværd sammenlignet med de 21 procent, der har lavt selvværd. 

Der er også langt flere piger, der i dag ofte lider af fysisk ubehag. I 2010 led hver tredje pige i 9. klasse næsten hver uge eller oftere af hovedpine. I 2022 var det tal steget til 54 procent. For drengene var stigningen i samme periode på 5 procentpoint. 

Mistrivslen rammer ofte skævt

Udover forskellene mellem kønnene peger Trivselskommissionen også på, at især en række specifikke grupper af børn og unge er særligt hårdt ramt af mistrivsel:

• Har lav socioøkonomisk baggrund.
• Er i udsatte positioner (fx anbragt udenfor hjemmet).
• Vokser op i hjem med psykisk sygdom eller anden alvorlig sygdom.
• Har anden etnisk baggrund end dansk.
• Er LGBT+.
• Har funktionsnedsættelse (dækker både over somatiske, sensoriske og psykiske funktionsnedsættelser samt adfærdsforstyrrelser, autismespektrumforstyrrelser, indlærings-, ord-, tal- og talevanskeligheder og ordblindhed).

Derfor er karakterdannelse afgørende ifølge trivselsformand

Danske unge har det relativt "godt"

Kommissionen slår også fast, at stigende mistrivsel langt fra er et dansk fænomen. Når vi sammenligner os med andre vestlige lande, er den triste udvikling nemlig ikke unik. 

Til gengæld viser flere indikatorer, at danske børn og unge faktisk tilsyneladende trives bedre end deres jævnaldrende i andre vestlige lande – og også endda i forhold til deres nordiske naboer.

For eksempel oplever 44 procent af de danske 15-årige piger og 27 procent af drengene pres fra skolearbejdet, mens de tilsvarende tal i Sverige er henholdsvis 78 og 51 procent. 

Det samme mønster gør sig gældende for ensomhed, hvor dobbelt så mange af de svenske 15-årige føler sig ensomme sammenlignet med deres danske jævnaldrende.

Diagnose ≠ mistrivsel

Kommissionen taler viser også, at der har været en kæmpe stigning i antallet af børn og unge med en registreret psykiatrisk diagnose. 

I dag har været 10. person mellem 0-24 år en psykiatrisk diagnose i dag. Dermed er antallet af diagnoser ca. fordoblet på 20 år. Tallene viser, at der er en smule flere drenge med diagnoser end piger. 

Men selvom tallet er højt, er det reelle tal faktisk formentlig endnu højere, skriver Trivselskommissionen. For der er et mørketal. Og det skyldes, at tallene ikke dækker børn og unge, der diagnosticeres af privatpraktiserende psykiatere. 

"Mens der ligeledes forventes at være personer, der lever med en psykisk lidelse uden at være diagnosticeret", tilføjer kommissionen. 

Trivselskommissionen påpeger dog, at selvom mistrivsel generelt er mere udbredt blandt børn og unge med en psykiatrisk diagnose, er der ikke nødvendigvis en sammenhæng.