Prisnomineret: Lad eleverne bruge alle deres sprog i engelsk, siger Anne-Line og Frederik

Antallet af elever i folkeskolen, der defineres som indvandrere, er siden 2005 næsten femdoblet – fra 6.733 elever i 2005 til 32.830 elever i 2023. I 2021 var omkring hver tiende elev i folkeskolen flersproget. Det skaber et behov for, at lærerne ved, hvordan de kan inkludere og støtte de flersprogede elever. 

Det skriver Anne-Line Kristensen og Frederik Lund Kjeldsen i deres bachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg ved professionshøjskolen UCN. Projektet er nomineret som et ud af otte til særprisen ”Sprog i skolen”. 

Behovet for støtte og inklusion gælder også i engelskundervisningen, da det kan være et vanskeligt fag for flersprogede elever at tilegne sig, fordi mange forklaringer og oversættelser foregår på dansk, skriver de. 

Anne-Line Kristensen og Frederik Kjeldsen henviser til et notat fra Danmarks Evalueringsinstitut fra 2023, hvor det problematiseres udelukkende at bruge det danske sprog som sproglig resursekilde i undervisning i fremmedsprog. På den baggrund mener de, at det bør overvejes, om læreren udelukkende skal trække på de sproglige kompetencer fra dansk, eller om alle elevernes sproglige resuser kan og bør bringes i spil. 

De peger på den amerikanske lingvist Ofelia Garcias bud på en andetsprogspædagogik via begrebet translanguaging, som er en dynamisk sprogpraksis, hvor elevernes flersproglige repertoire inddrages bevidst i undervisningen. 

”Hvilken betydning har brugen af translanguaging for de flersprogede elevers fremmedsprogstilegnelse i engelskundervisningen i 5. klasse? Og hvilke udfordringer kan man møde ved at inddrage de flersprogede elevers samlede sproglige resurser i undervisningen”, spørger Anne-Line Kristensen og Frederik Kjeldsen derfor i problemformuleringen.

Eleverne kan lære mere 

I translanguaging ses elevernes flersprogethed som en resurse i klasserummet, så eleverne gerne må bruge deres fulde lingvistiske kundskaber i sprogundervisningen. Noget, der kan gavne både elevernes læring og lige deltagelsesmuligheder for alle elever. 

Garcia skelner mellem tre dimensioner i lærerens praksis i en translanguaging-pædagogik: ’grundsyn’, ’design’ og ’spontane valg’. De tre dimensioner fungerer i samspil med hinanden, og lykkes man med at bruge dem alle, vil de styrke hinanden indbyrdes, skriver Anne-Line Kristensen og Frederik Kjeldsen. 

Skal det pædagogiske arbejde med translanguaging lykkes, skal læreren i sit ’grundsyn’ opfatte elevernes livsverden og sprog som en brugbar og betydningsfuld resurse i læringen. Samtidig skal læreren i sit ’design’ planlægge undervisningen – både fysisk og didaktisk - ud fra et translanguaging grundsyn, så eleverne kan tænke, tale, skrive, lytte og læse på det sprog, som understøtter dem bedst. Også i lærerens ’spontane valg’ i løbet af undervisningen bør der være fokus på elevernes flersproglige resurser. 

Det stærkeste sprog 

Anne-Line Kristensen og Frederik Kjeldsen henviser også til professor Anne Holmen og lektor Helene Thise og deres værktøjer, didaktiske greb og aktiviteter, som lærere kan lade sig inspirere af, hvis de vil arbejde med translanguaging. 

Og de beskriver brugen af pyramiden som en metode til at få eleverne til at trække på deres samlede sproglige resurser i undervisningen. Øverst i pyramiden skal eleven tænke individuelt på stærkeste sprog. I anden del af pyramiden skal der foregå en samtale i makkerpar eller mindre grupper på deltagernes fælles stærkeste sprog. Tredje og sidste del af pyramiden er en fælles samtale i klassen på målsproget. 

12 flersprogede i klassen 

Empirien har de fra et praktikforløb på seks uger på en multikulturel skole i Aalborg Kommune i engelsk i en 5. klasse. Der var 23 elever, og 12 af dem var flersprogede med et andet modersmål end dansk. 

Anne-Line Kristensen og Frederik Kjeldsens undervisningsforløb handlede om filmen ’Bjørnebrødre’ ('Brother Bear'), som drejer sig om livet for to fiktive bjørne i istiden i Nordamerika. Forløbet var bygget op om pyramiden, og i første lektion lavede de sprogportrætter, hvor eleverne tegner, farvelægger og sætter ord på alle de sprog, de kan i større eller mindre grad.

Før praktikkens start havde de observeret i klassen for at se, hvordan engelskundervisningen foregik. Derudover har de interviewet tre flersprogede elever fra klassen. To drenge med henholdsvis arabisk og kurdisk som modersmål og en pige med russisk som modersmål. 

Det samlede sproglige repertoire er vigtigst 

Ud fra empiri og teori konkluderer Anne-Line Kristensen og Frederik Kjeldsen, at ”brugen af translanguaging har en afgørende betydning for de flersprogede elevers fremmedsprogstilegnelse i engelsk i den konkrete 5. klasse”. 

De oplevede dog nogle udfordringer, når elevernes samlede sproglige resurser skulle inddrages.

”Dette projekt viser med al tydelighed, at den tidligere oplevede subtraktive og additive tilgang til sprogundervisningen spænder ben for translanguaging-pædagikkens udfoldelse i praksis. Derfor konkluderes det, at translanguaging bør være en del af elevernes skolegang fra begyndelsen for at sikre en fælles forståelse for flydende sprogbrug samt en anerkendelse af elevernes individuelle sproglige resurser,” skriver de i konklusionen. 

De fremhæver også brug af sprogportrætter som en måde at opnå kendskab til elevernes sproglige profiler og konkluderer, at ”pyramiden som didaktisk greb i særdeleshed har sin relevans i engelskundervisningen med fokus på inddragelse af flersprogede elevers sproglige repertoire”. 

En central udfordring ved brugen af translanguaging ligger i foreningen mellem udviklingen af den kommunikative kompetence og anvendelse af flere sprog på vejen til målet. Derfor vurderer de, at det vil være relevant med en udvidelse af pyramiden for at understøtte elevernes effektive og meningsfulde sprogbrug gennem forståeligt input.
”Det kan konkluderes, at denne udvidelse vil bidrage til foreningen mellem de to tilgange, hvorfor denne bør indgå i en fremtidig engelskundervisning”, konkluder de. 

Samlet set konkluderer Anne-Line Kristensen og Frederik Lund Kjeldsen, ”at en kobling mellem engelsk og elevernes samlede sproglige repertoire er mere relevant end en kobling til dansk, der er et fremmedsprog for de flersprogede elever”. 

Hvem af de nominerede, der modtager særprisen ”Sprog i skolen”, afsløres fredag den 15. november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i København.