I løbet af deres uddannelse er de flere gange stødt på sætningen ”man er jo ikke kun ordblind i dansk”. Det har de fulgt som mantra i danskundervisningens lærebøger, undervisning, vejledninger og opgaver. Men det er aldrig blevet foldet mere ud. Og i deres øvrige fag er dysleksi og andre læsevanskeligheder aldrig blevet nævnt.
Det skriver Anne Cecilie Kjær Bendtsen og Ida Staal Højer Christensen i deres bachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via University College. Projektet er nomineret som et af ti til Lærerprofessionsprisen for årets bedste bachelorprojekt.
Som lærere i de praktisk-musiske fag har de nemlig oplevet, at læsning er en central del af fagene – på trods af, at læsning og tekster tillægges forsvindende lille opmærksomhed. I projektet har de derfor kombineret deres fagligheder som lærere i dansk, billedkunst og madkundskab og kigget nærmere på læsning i de praktiske-musiske fag, hvor de som faglærere ikke føler sig tilstrækkeligt klædt på til at arbejde med læseundervisningen.
For er de praktisk-musiske fag et frirum, hvor læsevanskeligheder er ubetydelige? Eller bliver elever med læsevanskeligheder udstillet? ”Hvordan oplever elever i dyslektiske vanskeligheder læsning i de praktisk-musiske fag, og hvilke udfordringer og muligheder kan denne elevgruppe opleve i mødet med fagenes tekster”, spørger Anne Bendtsen og Ida Christensen derfor i problemformuleringen.
Empirien har de fra undersøgelser af valghold i henholdsvis madkundskab og billedkunst på 7. årgang. Tre elever er testet i det røde felt i Ordblindetesten, en elev er testet i det gule felt i Ordblindetesten. De øvrige har ikke dyslektiske vanskeligheder.
Udover observationer på valgholdene har de bedt eleverne om at lave to
tegninger om det bedste og det mest udfordrende ved faget. Derudover har de gennemført
opfølgende interview med en række af eleverne.
Generelt tegner eleverne et billede af, at læsning ikke fylder det store i
billedkunst og madkundskab, og ingen bruger læse-skriveteknologi i de to fag,
selvom de bruger hjælpemidlerne i andre fag.
Det var dog tydeligt, at eleverne med dyslektiske vanskeligheder har forskellige strategier for deres læsning i fagene - især når læsningen ikke lykkes. Den ene elev nævner, at når hun skal læse, bliver hun ”distraheret af noget andet og så kigger man bare væk, og så når man ikke at læse det”, og ”at man blev helt doven og træt over det også”.
Begge strategier handler om at beskytte sit selvværd ved at undgå nederlag. Når hun nævner, at hun bliver doven og træt, kan det være en undskyldning for ikke at have læst teksten, der ikke viser tilbage til utilstrækkelige evner, men i stedet manglende lyst og deltagelse, skriver Anne Bendtsen og Ida Christensen.
En anden elev nævner, at ”man ved ligesom, at der skal laves mad, og derfor er det også helt fint at læse først”, og ”hvis jeg ikke lige forstår den opgave der, så er jeg også god til lige at komme op på hesten igen”. Samme elev bruger sine klassekammerater til at sikre, at han har forstået opskriften korrekt, og ved læsning af længere fagtekster i madkundskab søger han hjælp hos vennerne: ”Jeg plejer at prøve at være sammen med nogen, så jeg også kan få lidt hjælp på den måde, i stedet for bare at række hånden op hele tiden”.
Fordi eleverne ikke beskriver læsning som en stor udfordring, har Anne Bendtsen og Ida Christensen undersøgt fagenes tekster og analyseret læsbarheden af opskriften på en rugbrødslagkage i madkundskab og en informerende beskrivelse af politisk kunst i billedkunst.
At forstå ingredienslisten til rugbrødslagkagen beskriver de som en krævende proces, fordi det blandt andet forudsætter elevernes kendskab til typiske forkortelser som g for gram, at eleverne kender ingredienser som ’hasselnøddekerner’, og at de kan aflæse skjulte handlinger som ’hak hasselnødderne groft’.
Anne Bendtsen og Ida Christensen havde fra projektets begyndelse nogle
antagelser om, at der ikke er fokus på læsning og læseaktiviteter i de
praktisk-musiske fag, at elever i dyslektiske vanskeligheder ikke bruger læse-skriveteknologi
i fagene, og at de derfor ofte oplever udfordringer i mødet med tekster i disse
fag, hvilket påvirker deres muligheder for at deltage.
Undervejs har de dog revurderet deres antagelser og er kommet frem til
følgende:
1. Der er ikke fokus på læsning og læseaktiviteter i praktisk-musiske fag,
hvilket vi ser som problematisk, fordi læsning er en af de fire kompetencer i
den sproglige bevidsthed, som er vigtigt for, at man kan et fag.
2. Elever i dyslektiske vanskeligheder anvender ikke
læse-skriveteknologi, blandt andet fordi de hverken oplever teknologien
nødvendig eller brugbar i mødet med fagenes tekster.
3. Eleverne tillægger ikke udfordringer i mødet med fagenes tekster betydning
for deres deltagelse i fagene.
I konklusionen skriver de, at divergensen mellem fagteksternes potentielle udfordringer og elevernes oplevelse af læsning i fagene hænger sammen med, at både billedkunst og madkundskab ”i høj grad opfylder elevernes behov for selvbestemmelse, kompetence og tilhørsforhold, der er de tre elementer i Deci og Ryans selvbestemmelsesteori”.
Anne Bendtsen og Ida Christensen ser dog ”en risiko for, at elever i dyslektiske vanskeligheder går glip af de sproglige resurser, der ligger i læsning af fagenes tekster”.
”At kunne et fag stiller store krav til elevernes sproglige udvikling. En praksissproglig viden er ikke længere nok, fordi eleverne skal vise, at de kan reflektere og argumentere med fagenes sprog. Derfor mener vi, at øget sproglig opmærksomhed, særligt i forbindelse med læsning af tekster er nødvendig”, konkluderer de.
Som både dansklærere og faglærere i de praktisk-musiske fag ser de nogle
potentialer i et styrket samarbejde mellem lærere i de to faggrupper.
”Vi mener, at et tværfagligt samarbejde vil kunne udvikle elevernes forståelse
for fagenes særlige sprog og teksttyper, og dermed styrke elever i dyslektiske
vanskeligheders deltagelsesmuligheder”, skriver de.
I perspektiveringen foreslår de derfor, at konkrete tekster fra de praktisk-musiske fag skal inddrages i dansk, så eleverne bliver bevidste om de særlige træk og strukturer i teksterne.
”Vi mener, at man ved at styrke samarbejdet om tekster og læsning på tværs af fag, desuden kan sikre, at det ikke bliver eleverne, der i forvejen har vanskeligheder med læsning, der alene står med ansvaret for at anvende viden fra danskundervisningen i de praktisk-musiske fag”, skriver Anne Cecilie Kjær Bendtsen og Ida Staal Højer Christensen i perspektiveringen.
Hvem af de nominerede, der modtager prisen for årets bedste bachelorprojekt, afsløres fredag den 15. november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i København.
