OM LÆRERPROFESSION.DK
• Lærerprofession.dk drives i fællesskabaf Folkeskolen og professionshøjskolerne.
• Formålet er at støtte videndeling og inspirere studerende ogundervisere til at fokusere på sammenhæng mellem uddannelse ogskolehverdag, mellem teori og praksis og mellem forskning oglærerpraksis.
• Eksaminatorer og censorer kan indstille bachelorprojekter fralæreruddannelsen og pædagogiske diplomprojekter. Tre uafhængigedommergrupper med lærere, skoleledere, skolechefer,universitetsforskere og undervisere fra læreruddannelsen nominererog udpeger derefter vinderne.
• Foruden de to priskategorier uddeler Lærerprofession.dk i årogså en dannelsessærpris, og Folkeskolen uddelerogså en formidlingspris.
• Prisfesten finder i år sted fredag den 20. november. Du kanfølge med på lærerprofession.dk
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Professionsbachelorprojekter top 3
Helle Videbæk og Josefine Køhrsen fra læreruddannelsen i Silkeborg ved professionshøjskolen Via bygger deres projekt på et forløb i dansk på 7. årgang. De underviste i seks uger og ønskede, at eleverne skulle stifte bekendtskab med lydfortællingsgenren ved at lytte til og analysere udvalgte lydfortællinger. De mener, at eleverne skal undervises i lyttestrategier for at udnytte lydfortællingernes potentiale i danskfaget. Afsluttende stiller de også spørgsmålet, om man overhovedet kan forsvare ikke at inddrage lyddannelse i folkeskolen.
Helle Jørgensen fra læreruddannelsen i Aarhus ved professionshøjskolen Via undersøgte, hvordan og med hvilken effekt man kan implementere diagnostisk matematikundervisning i folkeskolen. Hun skriver blandt andet, at ved at tilrettelægge undervisningen, så den kaster lys over elevernes begrebsforståelse i matematik, kan lærere opdage elevernes misopfattelser. Opmærksomheden på den diagnostiske undervisning håber hun vil skubbe til den dominerende diskurs i faget og åbne op for diskussionen om alternative strategier til at imødekomme matematikvanskeligheder.
Josephine Møllenbach fra læreruddannelsen på professionshøjskolen Absalon ønskede at undersøge, hvordan arbejdet med den norske tv-serie »Skam« som æstetisk tekst i danskundervisningen kan medvirke til kvalificering af udskolingselevers identitetsdannelse. Hun argumenterer blandt andet for en danskundervisning, der åbner for fiktion som for eksempel »Skam«. Serien behandler mange dilemmaer, som unge kan møde i hverdagen, og hermed kan eleverne blive klogere på deres egen og andres virkelighed og identitetsdannelse.
Øvrige
Tilde Dahlmann fra læreruddannelsen i Aalborg ved professionshøjskolen UCN har undersøgt, hvordan litteratursamtalen kan bidrage til tosprogede elevers kendskab til dansk sprog og kultur. Når flygtningebørn har svage sproglige kompetencer, kan det påvirke udbyttet af fagene i skolen og dermed også deres mulighed for videreuddannelse. Hun fandt ud af, at det kan styrke elevernes tilegnelse at arbejde med multimodale tekster, da eleverne kan afkode illustrationerne samtidig med læsningen, og at man gennem litteratursamtalen kan styrke deres kulturforståelse og gøre ordforrådet mere produktivt.
Joan Randrup fra læreruddannelsen i Aalborg ved professionshøjskolen UCN ville udfordre de sejlivede hverdagsforestillinger inden for forskellige fagområder i biologi hos elever i 7.-9. klasse. Ifølge hende bør biologilærere bruge tid på elevernes forforståelser, så de kan gennemføre en undervisning, der udfordrer og modificerer hverdagsforestillingerne til naturvidenskabelige forståelser. De kan nemlig ifølge Joan Randrup være til hinder for at lære naturvidenskab, da eleverne kan kæmpe imod at acceptere, lære og huske, når hverdagsforestillingerne ikke udfordres i folkeskolen.
Andrea Thoft Riis fra læreruddannelsen i Aalborg ved professionshøjskolen UCN stillede spørgsmålet om, hvorledes dansklæreren gennem en narrativ tilgang og feedbackorienteret mundtlighedsdidaktik kan kvalificere stille elevers mundtlige kompetencer og deltagelsesmuligheder. Hun fandt frem til, at de stille elevers tavshed baserer sig på utryghed og forestillinger om omgivelsernes krav og reaktioner. Det er derfor afgørende, om omgivelserne formår at skifte syn på den stille elevs adfærd gennem en narrativ tilgang, hvor læreren stiller flere handle- og deltagelsesmuligheder til rådighed for at motivere eleven.
Anne Rasmussen og Jeppe Lind Søndergaard fra læreruddannelsen i Aalborg ved professionshøjskolen UCN har undersøgt, hvordan lærere kan tilrettelægge og gennemføre matematikundervisning i folkeskolen, som vil mindske det faglige overgangsproblem i forhold til erhvervsuddannelserne. De fandt ud af, at eleverne har brug for, at undervisningen er konkretiseret og kan relateres til virkeligheden. Det vil i større grad indfri elevernes faglige potentiale, hvis undersøgende og anvendelsesorienteret matematikundervisning implementeres i folkeskolen.
Karoline Dyppel og Nadia Reinhold Nielsen fra læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole har i deres bachelorprojekt undersøgt, hvilke didaktiske faktorer madkundskabsfagets ideal om maddannelse faciliterer, og hvordan det kan gøres i praksis. På baggrund af deres analyse præsenterer de en »værktøjskasse« med ni råd til, hvordan man kan opbygge og udforme sin undervisning, så eleverne flytter sig på deres maddannelsesrejse.
Mathilde Kuntz Jensen og Michelle Jacqueline Gorgulla Pedersen fra læreruddannelsen på UC Syd i Haderslev undersøgte, hvordan man som underviser kan understøtte litteraturundervisningen ved brug af flere typer af klasserumssamtaler. Det kan man ifølge de to bachelorer blandt andet gøre ved at inddrager skriftlige elementer som redskaber til at fremme det mundtlige. Derudover skal man som underviser være bevidst om sin handling i klassen for at understøtte litteraturundervisningen, ikke dominere klasserumssamtalerne og være en del af det dialogiske aspekt.
Paula Marie Tebbens fra læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole sætter i sin opgave fokus på, i hvilken grad forløbet »First Love« fra Gyldendals engelskportal inkluderer diverse kønsidentiteter, og hvilke aspekter det er vigtigt at have i baghovedet, når man arbejder med interkulturalitet, køn og seksualitet i kultur- og fremmedsprogsundervisningen. Hun mener, at forløbet giver et snævert billede af kønsidentiteter, og så håber hun på en større diversitet i de kønsopfattelser, eleverne møder i engelskundervisningsmaterialet.
Pædagogiske diplomprojekter top 3
Louise Nielsen Mejlholm undersøgte en skoles arbejde med professionelle læringsfællesskaber, PLF, for at udvikle matematiklærernes fagdidaktiske kompetencer og derigennem elevernes læring. Hun satte fokus på forventningsafstemning mellem ledelse og personale i arbejdet med PLF, hvordan det bliver brugt som personaleudviklende værktøj, og hvilke udfordringer der måtte være i forbindelse med det. Der er gode udviklingsmuligheder i professionelle læringsfællesskaber, men lærerne må tage ansvar, og ledelsen skal slippe tøjlerne og lade være med at være så bureaukratisk, skriver hun i sit projekt.
Svend Merring Madsen har i sit projekt beskæftiget sig med, hvordan han som vejleder kan facilitere en udviklingsproces, der styrker læreres og pædagogers udvikling af den pædagogiske og didaktiske praksis og samtidig mindsker elevernes ulovlige fravær. Han skriver blandt andet, at det pædagogiske personale gerne vil gøre en forskel i forhold til elevernes fravær, men at det er uvant for dem, hvordan de skal gøre. Desuden lægger han vægt på en spændende og varieret undervisning samt gode relationer til elever og forældre, hvis man vil komme fraværet til livs.
Carina Larsen og Pi Monica Lysemose blev en del af skolens matematikvejlederteam, og de fik til opgave at sætte matematik på dagsordenen. I begyndelsen havde de fokus på at løfte de elever, der havde udfordringer med faget, men med tiden fik de tilføjet en ny opgave: At skabe grundlag for, at de dygtigste elever bliver udfordret og forløser deres særlige forudsætninger. Lærerne skal blive bedre til at identificere elever med særlige forudsætninger og tilrettelægge undervisning, der udfordrer dem. Dygtige elever, der ikke udnytter deres potentiale, kan blive underydere, skriver de i projektet.
Øvrige
Stine Lyders Larsen stiller spørgsmålet, hvordan skolen kan fremme elevens trivsel og læring gennem en styrkelse af lærer-elev-relationen. Hun er optaget af, hvordan vi påvirker hinanden til at blive dem, vi er på vej til at blive. I sit projekt beskriver hun blandt andet, at det ikke er et mål i sig selv at have gode relationer, men lærere og ledere skal udvikle et fælles sprog for, hvad professionel relationskompetence er.
Tina Humlebæk og Tina Weng undersøger i deres projekt, hvordan de kan bidrage til en udvikling, der optimerer den specialpædagogiske indsats i forhold til normaltbegavede børn med autismespektrumforstyrrelser. Feltet rummer en lang række dilemmaer og udfordringer, der er svære at løse for den enkelte. Lærere og pædagoger på det specialpædagogiske område er pressede og ikke klædt fagligt godt nok på til at forstå og hjælpe børn med autismespektrumforstyrrelser, skriver Tina Humlebæk og Tina Weng.
Rikke Beith undersøger i sit projekt, hvordan dansklæreren kan bygge en stilladserende og inkluderende skriveundervisning op, så ordblinde elever ikke mødes med reducerede krav og lavere forventninger. Det gør hun med henblik på at styrke og motivere ordblinde elever i deres skriveudvikling. Opgaven har fokus på læsevejlederens og lærerens opgave med at inkludere alle elever i grundskolen, og på baggrund af det anbefaler hun blandt andet, at lærerne har årlige obligatoriske vejledninger med en læsevejleder.
