Svend Merring Madsen er lærer, vejleder og en del af det pædagogiske læringscenter på en skole i et udsat boligområde. I sit pædagogiske diplomprojekt undersøger han, hvordan lærere og pædagoger kan være med til at nedsætte det høje fravær blandt eleverne. 

"Jeg er som vejleder blevet bedt om at stå for den lokale fraværsindsats på baggrund af den kommunale fraværsanalyse. I forbindelse med den opgave, er jeg blevet nysgerrig på at undersøge et lærer/pædagogperspektiv, så det pædagogiske personale inddrages i skabelsen af løsningerne omkring fravær. Samt for at kvalificere løsningerne og skabe et meningsfuldt ejerskab for dem hos kollegerne", siger Svend Merring Madsen i sit diplomprojekt fra Københavns Professionshøjskole.

I projektet undersøger han desuden, om betegnelse ​ulovligt​ fravær er en hensigtsmæssig term at bruge overfor elever og forældre, hvis man vil skabe et godt samarbejde mellem hjem og skole. Målet med projektet er, at blive klogere på, hvordan man bedst modvirker fraværet på hans skole, og problemformuleringen lyder således:

"Hvordan kan jeg som vejleder facilitere en udviklingsproces, der styrker lærere og pædagogers udvikling af den pædagogiske og didaktiske praksis og samtidig mindsker elevernes ulovlige fravær?"

Hurtigere hjælp fra ledelsen

Med afsæt i forvaltningens fraværsanalyse og egne fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger konkluderer han, at lærere og pædagoger er meget motiverede for at være med til at nedbringe fraværet, men at det er uvant for dem at arbejde specifikt med en indsats mod fravær. De har hovedsageligt fokus på spændende undervisning og på at skabe gode relationer til elever og forældre.

"Ud fra fokusgruppeinterviewene tegner der sig et billede af, at det er vigtigt for lærere og pædagoger, at undervisningen er spændende, at der er et godt klassefællesskab med plads til fejl, og at der er gode relationer mellem lærere og elever. Men svarene er primært en del af en samlet pædagogisk og didaktisk praksis og ikke specifikt rettet mod at understøtte fremmøde", siger Svend Merring, og fortsætter:

"Det tegner et samlet billede af lærere og pædagoger, der gerne vil eleverne didaktisk og pædagogisk, men oplever grænser for deres rækkevidde pga. forhold i hjemmet, hos eleven eller hjælp fra ledelsen".

Lærere og pædagoger efterlyser på den ene side større råderum til professionel vurdering af elevernes fravær og på den anden side hurtigere hjælp fra ledelsen, når de oplever, at de ikke længere kan gøre en forskel.

Ledelsesværktøjer og drømme

Svend Merring foreslår, at man inddrager projektledelsesværktøj som ​målhierarkiet​ i fraværsindsatsen. Det kan nemlig tydeliggøre, "at fraværsregistrering er sat i verden for at undersøge om undervisningspligten overholdes. Og undervisningspligten er sat i verden for, at kunne lykkes med folkeskolens formål. Hvis der kommer rod i, ​hvordan​ og ​hvorfor, mister skolen fornemmelsen af, hvad arbejdet med kerneydelsen er", siger han.

Skolens kerneydelse er nemlig ikke kun, at eleverne kommer derhen, men også at de lærer noget, når de er der.

Desuden er det vigtigt, at skolen benytter en anerkendende udforskning i fraværsindsatsen. Skolen skal ikke kun fokusere på det, som man ikke vil have, nemlig højt fravær, men også fokusere på det, man gerne vil have.

"Skolen skal væk fra et højt ulovligt fravær særligt i indskolingen, men hvad er det lærere, pædagoger og elever drømmer om, at skolen er? Kan vi lede efter drømmen og gå på jagt efter de erfaringer, der ligger og venter på, at vi spørger til dem?", spørger Svend Merring Madsen i sit projekt. 

Sproget skaber virkelighed

Han påpeger desuden at det, set fra et socialkonstruktivistisk og narrativt synspunkt, er problematisk at fravær kaldes "ulovligt fravær". På den måde betegnes eleven indirekte som en form for forbryder, og det er ikke et gunstigt afsæt for et godt skole-hjem-samarbejde.

"At tale om en ulovlighed er narrativt set et unødvendigt hul at grave sig ned i. Det bidrager simpelthen ikke til skolens arbejde med kerneydelsen. I værste fald bidrager det til oplevelsen af fiasko hos eleverne og modarbejder arbejdet med kerneydelsen", siger han og fortsætter:

"Jeg ser et stort potentiale i en større sproglig bevidsthed blandt både medarbejdere og ledelse. Selvfølgelig ikke som en enkeltstående handling, men som en sproglig grundramme, der gennem lærere og pædagogers tale og handling åbner for nye meningsfulde identiteter for eleverne".

DET FANDT JEG UD AF, DET KAN VI BRUGE

(tilføjet den 6.01.2021.)

Svend Merring Madsen modtog Lærerprofession.dk's andenpris og fagbladet Folkeskolens pris for fornem formidling for sit afsluttende projekt fra diplomuddannelsen.

Efter prismodtagelsen, som på grund af corona-pandemien i 2020 foregik over Zoom, skrev han denne beretning om, hvad han fandt ud af, og hvad, han mener, det kan bruges til i skolen:

"For at eleverne kan lykkes, må vi som en del af vores praksis beskrive dem på måder, der gør det muligt for dem.

I mit projekt har jeg undersøgt, hvordan jeg som vejleder kan fremme og understøtte en udviklingsproces, der styrker lærere og pædagogers udvikling af den pædagogiske og didaktiske praksis og samtidig mindske elevernes ulovlige fravær.

Det fandt jeg ud af

Jeg fandt ud af, at det i denne facilitering og formidling til kolleger og ledelse kan være fordelagtigt at tage et systemisk udgangspunkt og grundlæggende arbejde med narrative værktøjer. Det systemiske udgangspunkt oversætter jeg konkret i ikke at være fordømmende eller vurderede i forhold til mine kollegers praksis. Jeg kom med vilje ikke og sagde, at de gjorde noget forkert. Jeg har spurgt til deres praksis og fandt ud af, at de blandt andet følte, at deres relation til elever og forældre kom i klemme, når de skulle fokusere negativ på "ulovligt fravær". Det var simpelthen ikke pædagogisk meningsfuld for dem, og de oplevede det mest som noget, der bare skal gøres.

I udskolingen oplevede de ligefrem, at registrering af halvdags-fravær faktisk producerede mere fravær, for hvorfor blive på skolen, hvis man alligevel har fået halvdags-fravær? Kort sagt oplevede de ikke, at fokus på ulovlighed hjælper eleverne. 

Jeg fandt ud af, at fraværspraksis er svar på et spørgsmål. I mit projekt har jeg derfor problematiseret en praksis, der stiller spørgsmålet "Hvordan nedbringer vi det ulovlige fravær?" Hvis man som jeg har folkeskolens formål kært, er det nok også det forkerte spørgsmål. Vi skal hellere tale om at øge det samlede fremmøde.

Ud fra min narrative analyse af, hvilken position betegnelsen "ulovligt fravær" tilbyder eleverne, fandt jeg et potentiale i en organisatorisk opmærksomhed på sprogets skabende kraft, for bedst at kunne skabe mulighed for lærere, pædagoger, vejledere og lederes fælles arbejde med skolens kerneydelse, som den beskrives i folkeskolelovens formålsparagraf.

Det vi kan bruge

Måske kan mit projekt inspirere til, at vi på skolerne taler kvalificeret med hinanden om det, vi går og gør hver dag, egentligt peger i retning af det, vi er sat i verden for?

Vores daglige praksis er påvirket af mange faktorer.

-        Hvad er vi individuelt optaget af?

-        Hvad er vi optaget af i vores team?

-        Hvad er vi optaget af på skolen?

-        Hvad er politikerne optaget af?

-        Hvad kommer til at bestemme?

-        Og hvad skal bestemme?

En ting er sikkert, at det vi gør, nok har svært ved at gøre alle tilfredse. Så hvad er det allervigtigste? Og hvad er et middel til det formål?

Hvis vi bliver bedre til at sætte indsatser og tiltag i hierarkisk orden og forbindelse med hinanden, bliver vi også bedre til at vurdere, om anstrengelserne faktisk virker hen mod formålet. Hvis indsatsen ikke fremmer formålet, skal vi selvfølgelig ikke fortsætte ad den vej.

I mit projekt konkluderer jeg, at hvis vi taler om ulovligt fravær og har en registreringspraksis, der ikke interesserer sig for at afdække årsager til fravær, så modarbejder vi dagligt folkeskolens formål.

Så hvilken lovgivning skal vi overholde, hvis de forskellige lovgivninger ikke passer sammen?

Jeg mener, at svaret er enkelt: Vi skal selvfølgelig arbejde i retning af folkeskolens formål.

Sprog er magt

En socialkonstruktionistisk tænkemåde inviterer grundlæggende til, at vi forholder os til den magt, vi udøver gennem vores sprog. Tror vi, at vi beskriver en objektiv virkelighed, når vi beskriver eleverne? Hvad skal vi bruge vores beskrivelser til? Er det til at dokumentere et problem? Hvilke sproglige kategorier skaber vi? Er der i vores beskrivelser håb og mulighed for at lykkes?

Jeg mener, at vi som fagprofessionelle i skolen er forpligtet til at tilbyde narrativer og sproglige virkeligheder, der bidrager til, at eleverne lykkes i verden. Ellers har vi ikke nogen opbyggelig funktion.

Det er ikke meningsfuldt for børn og unge at komme i skole og få at vide, hvad de ikke kan.

Læs hele projektet og de øvrige prismodtageres beretninger via linkene nedenfor:

Læs mere

Projektledelse og organisationsudvikling - En fortælling omfravær

Det fandt vi ud af,det kan vi bruge