Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse, og mange falder fra undervejs, skriver Anne Rasmussen og Jeppe Lind Søndergaard i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg ved professionshøjskolen UCN.

Med erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 kom der en målsætning om, at mindst 25 procent i 2020 og mindst 30 procent i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen, og i en politisk aftale fra 2018 står der, at der er brug for dygtige faglærte, der kan "udvikle nye produkter og løsninger med afsæt i praktiske erfaringer".

Politikerne har fået øjnene op for, at for få elever søger ind på erhvervsuddannelserne, og der er blevet sat tiltag i værk som forsøg på at løse det. Dog lægges der fortrinsvis vægt på, at særligt flere bogligt stærke elever skal søge ind på erhvervsuddannelserne, skriver Anne Rasmussen og Jeppe Søndergaard.

I 2017 blev målsætningen indført om, at 90 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år, og  antallet af unge under 25 år, som hverken er i job eller uddannelse, skal halveres. Og for de 10 procent der, ikke er i uddannelse, skal der stadig laves en uddannelsesplan, da man ikke vil stille sig tilfreds med, at hver tiende ver ufaglært. Det betyder, at også skolefagligt svagere elever skal kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Alligevel viser forskning, at mange af de elever, der går på en erhvervsuddannelse, ikke har hvad der skal til for at gennemføre på grund af store faglige udfordringer.

"Der er et fagligt overgangsproblem mellem folkeskolen og erhvervsuddannelserne, som vi skal forholde os til i vores lærergerning", mener Anne Rasmussen og Jeppe Søndergaard.

"Hvordan kan man som lærer tilrettelægge og gennemføre en matematikundervisning i folkeskolen, der medvirker til at reducere det faglige overgangsproblem, der er mellem folkeskole og erhvervsuddannelse?", spørger de i problemformuleringen til deres projekt.

Undersøgende og anvendelsesorienteret matematik

Overgangsproblemet består i, at eleverne på erhvervsuddannelserne ikke i tilstrækkelig grad kan arbejde undersøgende, fordi de ikke har nok erfaring med det, skriver Anne Rasmussen og Jeppe Søndergaard. Undervisningen i folkeskolen bliver ikke tilstrækkeligt konkret, så eleverne kan relatere den til deres virkelighed. Det har de brug for, hvis de skal kunne se meningen med matematikken, så deres faglige potentiale i højere grad bliver indfriet. 

Overgangsproblemet kan reduceres gennem implementering af undersøgende og anvendelsesorienteret matematikundervisning i folkeskolen, mener Anne Rasmussen og Jeppe Søndergaard.

De bygger deres projekt på svar fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 81 matematiklærere. Selvom lærerne kan se fordele ved undersøgende og anvendesesorienteret undervisning, bliver det ikke i tilstrækkelig grad implementeret, viser undersøgelsen. Fordelene ved undersøgende undervisning er, at det understøtter en dialogisk tilgang, matematiske kompetencer og at den skaber bedre forståelse og kreativitet, skriver de i projektkonklusionen. I forbindelse med anvendelsesorienteret undervisning pointerer lærerne, at eleverne husker bedre og at deres motivation bliver øget.

Undersøgende og anvendelsesorienteret undervisning styrker elevers matematiske faglighed, og den forbereder til alle ungdomsuddannelser, skriver Anne Rasmussen og Jeppe Søndergaard. "Derfor kræver implementeringen af den form for undervisning ikke, at man som lærer skal bruge ekstra tid på at tilgodese de elever, der skal på en erhvervsuddannelse".

Deres undersøgelse viser, at grunden til at anvendelsesorienteret undervisning ikke bliver gennemført i stor udstrækning til dels kan skyldes den manglende prioritering og eksplicitering i styringsdokumenterne i faghæftet for matematik. Derudover siger lærerne, at det skyldes manglende inspiration, manglende tid til forberedelse og begrænsede muligheder på grund af fastlagte strukturer.

Lærerne mangler erfaring

Undersøgelsen viser, at lærerne ikke føler sig kompetente nok, og at de mangler mangler tid og inspiration.

Anne Rasmussen og Jeppe Søndergaard har i deres projekt udformet nogle udviklings- og handlingsperspektiver for at imødekomme disse udfordringer.

"Vi kan ikke ændre, hvor meget forberedelsestid lærerne bliver tildelt, men vi kan komme med tiltag til at optimere den tid, der er", skriver de.

En måde dette konkret kan gøres på, er gennem professionelle læringsfællesskaber, som kendetegnet ved, at man i samarbejde med hinanden videndeler gennem reflekterende dialoger ud fra en fælles vision. Det indebærer, at lærerne åbner for deres egen undervisning og idéer til undervisning.

Og mere erfaring allerede i løbet af læreruddannelsen vil give lærerne mestringsoplevelser. Det kan også gøres til et krav, at man arbejder med undersøgende undervisning i praktikken, hvor man kan få støtte og vejledning af sin praktikvejleder, mener de

Utrygge elever

Undersøgelsen viser, at der er elever, der følte sig utrygge og usikre ved undersøgende matematik.

Det tyder på, at de er vant til at arbejde inden for opgaveparadigmets rammer, skriver Anne Rasmussen og Jeppe Søndergaard. Når man ændrer undervisningen fra opgaveparadigmet til undersøgelseslandskabet, medfører det et helt andet fokus i undervisningen.

"Hvor det i opgaveparadigmet betegnes som en succes, når eleverne er hurtige, kommer med det korrekte svar ud fra den korrekte metode og ikke behøver at stille spørgsmål, er undersøgelseslandskabet derimod vellykket, når eleverne fordyber sig længe i den samme opgave, selv finder løsningsmetoder og stiller flere spørgsmål. Det er altså en helt anden måde at tænke matematik på. Derfor er det naturligt, at det vil være en tilvænningsproces for både elever og lærer, hvis de ikke er vant til det", skriver de.

Det er vigtigt, at læreren er bevidst om, at det er en stor omvæltning for eleverne at ændre arbejdsformen i matematikundervisningen, og at det ikke er noget. der kan gøres fra den ene dag til den anden. Det er en proces at ændre hele måden, man tænker matematik på, og det tager tid, siger Anne Rasmussen og Jeppe Lind Søndergaard.

De foreslår at supplere de lukkede opgaver med mere simple undersøgelser, så eleverne stille og roligt kan vænne sig til den nye didaktiske kontrakt.

"Disse tiltag kan forhåbentlig bidrage til, at elever, der starter på erhvervsuddannelserne, har bedre forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, hvorved overgangsproblemet vil blive reduceret. For at det skal lykkes, kræver det en samlet indsats fra landets matematiklærere. Dog må vi anerkende, at der også er tiltag, der skal løses på politisk niveau", skriver de i projektkonklusionen.

Læs hele projektet her: