Lærerstuderende Josephine Møllenbach oplevede en form for besættelse af tv-serien 'Skam', hvor fiktion og virkelighed smeltede sammen, og resulterede i en helt særlig følelsesmæssig og kropslig indlevelse. De elevinformanter hun interviewede til sit bachelorprojekt, havde præcis den samme oplevelse.

Derfor undrer det hende, at 'Skam' er blevet reduceret til analysefærdigheder og forståelse af nabosprog i de danskfaglige læremidler, hvor serien indgår.

"'Skam's sejrsgang hos unge og voksne afstedkom dens indtog i digitale danskfaglige undervisningsforløb fra Clio, CFU og Norden i Skolen. De fokuserer dog primært på nabosprog og intertekstualitet, og overser dermed seriens store identitetsdannende potentiale", siger Josephine Møllenbach i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Vordingborg ved professionshøjskolen Absalon.

Mangfoldigt identitetsbillede

På baggrund af interviews med elever i en 9.-klasse, konkluderer hun, at serien er særligt kvalificeret til identitetsdannende arbejde i faget dansk. Blandt andet fordi serien både rummer det genkendelige og det fremmede, som tilsammen skaber en "god anderledeshed". Serien viser desuden et mangfoldigt identitetsbillede og benytter en særlig æstetik, som fremkalder kropslige og følelsesmæssige reaktioner.

"Fiktion som 'Skam' er en stemme blandt mange, når elever skal danne deres identitet. Dog peger elevinformanternes udsagn på, at serien er særligt kvalificeret til identitetsdannende arbejde. Gennem deres oplevelse med serien og dens tematisering af jeg/du-forholdet fremhæves både selvreferencen og horisontudvidelsen, der kvalificerer deres selvfordoblende adfærd ved at give eleverne mulighed for at træde ift. dem selv og blive klogere på egen og andres virkelighed. Det er vigtigt i identitetsdannelsen", siger Josephine Møllenbach.

Eleverne oplever, at serien viser en mangfoldighed af forskellige mennesketyper. En elev siger for eksempel:

"Der skal være plads til alle, og det synes jeg, man lærer i Skam. Det er også noget, de snakker meget om, at det er et stort samfund med mange forskellige mennesker, men alle skal kunne være her".

I den netbaserede serie har karaktererne instagram-profiler, som seerne kan følge sideløbende med serien. En elev fremhæver, at det skaber merværdi for hendes oplevelse, at det fiktive glider ind i den virkelige verden.

Langsom æstetik skaber indlevelse

Seriens særlige æstetik spiller også en stor rolle for elevernes indlevelse. Seriens langsomme tempo og fraværet af tale er ifølge eleverne ikke kedeligt. Pauserne og karakterernes mimik skaber i stedet et ekstra lag.

"Det giver eleverne mulighed for selv at skabe en narrativ sammenhæng mellem følelser og sindstilstande", siger Josephine Møllenbach.

En elev udtaler sig om tempoet: "Jeg viste nogle afsnit til min mormor, og så sagde hun sådan: 'Øj, der går da godt nok lang tid mellem, at de siger noget'. Men det er jo for at gøre den mere realistisk. Der er mange pauser, hvor der går rigtig lang tid, før den næste replik kommer. Det kan jeg meget godt lide".

En anden elev sætter ligeledes pris på det langsomme tempo:

"Det var virkelig lang tid, men man kedede sig ikke, når man så det, for man forstod jo godt, når man så det, hvad der skete, uden at der blev sat ord på det", siger eleven. 

Hvordan måler man dannelse?

Josephine Møllenbach stiller sig ikke blot kritisk over for det manglende fokus på identitetsdannelse i de lærermidler, Skam indgår i. Hun oplever, at der generelt er stort fokus på læse- og ortografifærdigheder i danskfagets læremidler, mens selvstændig tænkning og fortolkning nedtones. Tendensen kommer formegentlig af den øgede test-kultur. Hun stiller derfor spørgsmålstegn ved, om dannelse overhovedet er noget, der kan måles i nationale tests.

DET FANDT JEG UD AF, DET KAN VI BRUGE

(tilføjet den 6.01.2021.)

Josephine Møllenbach modtog tredjeprisen for sit professionsbachelorprojekt. Efter prismodtagelsen, som på grund af corona-pandemien i 2020 foregik over Zoom, skrev hun denne beretning om, hvad hun fandt ud af, og hvad, hun mener, det kan bruges til i skolen:

"Jeg ønsker jeg, at mit bachelorprojekt kan inspirere andre dansklærere til at kaste sig ud i undervisning, der ikke umiddelbart udmønter sig i målbare færdigheder og kompetencer hos eleverne, så fiktionens identitetsdannende potentialer for alvor kan blive udnyttet. 

Vi er alle stødt på fiktion, der har berørt og fascineret os. For nogles vedkommende i form af en dansk satireserie om midaldrende ulækre mænds grænseoverskridende adfærd. For andre gennem en gruppe norske gymnasieelevers kamp for at finde dem selv og hinanden.

Mit bachelorprojekt "Med Skam får eleverne rødder og fødder" er blevet til som følge af egen og mine elevinformanters oplevelser af en særlig identifikation og empati med karaktererne i den norske netdramaserie, Skam.

Jeg undrede mig

Det afstedkom således undring, da serien i danskfaglige læremidler blev reduceret til standardiserede analysemodeller og nabosprogsforståelse. Færdigheder og kompetencer, som ingenlunde indfanger det tusindvis af fans verden over forelskede sig i ved Skam.

I mit projekt satte jeg mig derfor for at undersøge, hvordan fiktion som Skam, kan indgå som æstetisk tekst i faget dansk med det formål at kvalificere arbejdet med udskolingselevers identitetsdannelse. Jeg ville gerne belyse det, fordi fagformål foreskriver elevers "udvikling af personlig og kulturel identitet", og min undersøgelse viser, at serien har et overset potentiale i forhold til denne dannelsesopgave.

Forskning peger på, at Skam har kvaliteter, når det gælder forståelse af nabosproget norsk, men min empiri fremhæver især seriens særlige mulighed for identifikation og indlevelse. Skam tager afsæt i en verden, der er genkendelig for udskolingselever, men serien orienterer sig samtidig mod fremmederfaringer, så identitetsdannelsen undgår ensidighed. Arbejdet med serien som æstetisk tekst i danskundervisningen kan på den ene side give eleverne rødder gennem selvrefererende karakterer og problematikker og på den anden side fødder ved at ryste deres visheder om dem selv og "den anden".

En kærlighedserklæring

Når fiktion træffer så rent og bredt, som den norske ungdomsserie Skam gør, kan den fornemmeste opgave aldrig være at lære vores elever norske gloser. Hvis dansklærere skal kunne retfærdiggøre at trække Skam fra skolegården og ind i klassen., må formålet må i stedet have en langt mere eksistentiel karakter.

Mit bachelorprojekt er en dybtfølt kærlighedserklæring til den gode fortælling, der sætter spor, og til et fag, jeg brænder for. I forbindelse med projektet har jeg derfor udarbejdet et læremiddel, der netop sætter fokus på dette. Jeg håber, at jeg med det og projektet kan skabe øget fokus på danskfagets kerneopgave, nemlig dannelsen.

Jeg ønsker, at mit projekt kan inspirere andre dansklærere til at kaste sig ud i undervisning, der ikke umiddelbart udmønter sig i målbare færdigheder og kompetencer hos eleverne, så fiktionens identitetsdannende potentialer for alvor kan blive foldet ud".

Læs hele projektet og de øvrige prismodtageres beretninger via linkene nedenfor:

Læs mere

Med SKAM får eleverne rødder og fødder

Det fandt vi ud af,det kan vi bruge