"Men piger adskiller sig fra drengene. De er ikke lige så udadreagerende og virker også som om de er mere sociale. I skolen er der ikke den samme uro omkring pigerne, man lægger ikke ligeså meget mærke til dem, som man gør med drenge med autisme og/eller ADHD", forklarer børnepsykiater Svenny Kopp til Göteborgs-Posten. Hun forsvarer på fredag sin afhandling på Göteborgs Universitet.

Hendes undersøgelse er den største og mest dækkende, der nogensiden er foretaget om piger med autisme og ADHD.

Forældrene får ikke hjælp i systemet

Ifølge undersøgelsen har de fleste forældre gang på gang søgt hjælp, flere år før de endelig fik en diagnose. Autisme hos normalbegavade piger opdages ofte ikke før i niårsalderen og ADHD bliver første opdaget, når pigerne er 13 år. Desuden får kun hver 10. pige den rigtige diagnose fra starten.

"De her forældre har vandret omkring i systemet uden at få den rette hjælp", mener Svenny Kopp som siger at pigernes udviklingsforstyrrelser har været så store og alvorlige at det burde være åbenbart for alle som møder dem i behandlingssystemet at det handler om en alvorlig udviklingsforstyrrelse.

Andre symptomer hos piger

Pigerne bliver ikke opdaget, fordi de opfører sig anderledes end drengene. Hjemme har de en anden opførsel end i skolen og lægen har også svært ved at se det. På den måde kan en stille, genert femårig pige nemt smutte igennem systemet.

"Det findes et antal 'pigespørgsmål', man kan lægge oven i vores vores normale udredningsspørgsmål for at finde ud af, om der er tale om autisme og ADHD", säger Svenny Kopp.

"Vi ved, at piger med de her sygdomme ikke kan klare krav, de glider af. Vi ved, at de inte har nogen jævnaldrende bedstekammerater. Leger de med andre, er det med yngre eller meget ældre børn. Pigerne er vældigt bestemte og de går ikke op i deres eget udseende".

Undersøgelsen viser, at der er stort behov for mere forskning i piger med den slags problemer.