Normalt tager det minimum 30 dage at vedtage en lov - med fremsættelse, behandlinger i folketingssalen, udvalgsbehandlinger og endelig vedtagelse. Men i særlige situationer kan folketinget vælge at sætte tempoet markant op.

Det kræver dog at mindst tre ud af fire af de medlemmer, der deltager i afstemningen, stemmer for - og som altid ved afstemninger i Folketinget gælder det, at der kun kan træffes vedtagelser, når over halvdelen af folketingsmedlemmerne er til stede og deltager i afstemningen.

Kan regeringen gribe ind til fordel for KL?

Hvis Folketinget dispenserer fra de normale tidsfrister - altså den normale forretningsorden - skal lovforslaget stadig gennem de samme procedurer som normalt, men det går meget hurtigere, fordi tidsrummet mellem de forskellige møder bliver skåret markant ned.

Det er set før under overenskomstkonflikter - blandt andet da Folketinget i 1999 greb ind i konflikten på sundhedsområdet og i løbet af to dage vedtog en lov om forlængelse og fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker, radiografer med flere.

DLF appellerer til politikerne: Vi har ikke haft nej-hatten på

Et eventuelt lovindgreb skal vedtages med flertal i Folketinget. Politikerne kan afgøre, om loven skal træde i kraft øjeblikkeligt, senere eller med tilbagevirkende kraft. En eventuel ophævelse af loven - for eksempel i forbindelse med de næste overenskomstforhandlinger - vil også fremgå af loven.