Jeg håber, at når en bredere kreds får kendskab til, hvad vi rent faktisk har budt ind med, så er der håb om, at vi kan finde en løsning, siger Anders Bondo efter nattens kaotiske sammenbrud

DLF appellerer til politikerne: Vi har ikke haft nej-hatten på

For lærerformand Anders Bondo er der én eneste fordel ved nattens sammenbrud. Det gav ham nemlig muligheden for at fortælle offentligheden og ikke mindst samtlige borgmestre og folketingsmedlemmer, hvor langt Lærerforeningen rent faktisk strakte sig i de tavshedsbelagte forhandlinger. Nu håber han, at borgmestrene kan påvirke KL til endnu et forhandlingsforsøg.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg siger ligesom forligsmand Mette Christensen: Jeg skal ikke noget i påsken", sagde Anders Bondo, da han efter nattens kaotiske forløb i Forligsen her til formiddag holdt pressebriefing. "Jeg håber selvfølgelig på, at når det breder sig i KL, at vi faktisk har accepteret en lederstyret arbejdstid, så vil der være nogle kommuner, der synes, vi skal prøve at lande det her på en fornuftig måde".

Tilbud fra DLF: Skolelederen bestemmer lærerens arbejdstid

Anders Bondo overværede KL's topmøde torsdag-fredag i Aalborg. På det tidspunkt kunne han ikke fortælle om indholdet af forhandlingerne i Forligsen: "Men jeg kunne i hvert fald høre, at mange borgmestre havde et helt andet billede af det, der foregik.  Så jeg håber, der vil være en bedre mulighed for, at vi kan finde en løsning, når en bredere kreds får kendskab til, hvad vi rent faktisk har budt ind med".

Derfor sendte Anders Bondo umiddelbart efter, sammenbruddet var en realitet, en mail til samtlige borgmestre i Danmark, hvori han opregner alle de tilbud, DLF er kommet med undervejs i forhandlingsforløbet. Herunder både ideen om en arbejdstidsaftale a la Finland og det tilbud, der ligger længst ovre på KL's banehalvdel, hvor DLF fuldstændig lader skolelederne styre den enkelte lærers arbejdstid, men blot sikrer, at der er en pulje tid til forberedelse på skolen som helhed.

"Vi har altså ikke haft "nej-hatten" på", understreger Anders Bondo og fortæller, at DLF har taget udgangspunkt i KL-toppens gentagne udmelding om "normalisering", og at lærerne skulle have nøjagtig samme vilkår som de 450.000 andre kommunalt ansatte.

Ziegler: Vores mål er ikke mere undervisningstid

Med det udgangspunkt har DLF sat arbejdstidsreglerne for HK, FOA og BUPL, der sammen med lærerne udgør langt størsteparten af de kommunalt ansatte, op i et skema og tilbudt, at skolelederne kan bestemme over den enkelte lærers mødetider og forberedelsestid, og så skal lærerne ellers varsles fire døgn i forvejen, hvis planerne ændres. Det ligger også i forslaget, at lærernes timer skal tælles op hver måned, så de kan få overtidsbetaling, hvis de arbejder for meget. En fuldstændig kopi af de øvrige kommunalt ansattes regler.

"Det har vi ikke gjort, fordi vi synes, det er en god ide, men fordi vi jo kunne se, at en konflikt nærmede sig, og fordi KL sagde, at de ønskede en normalisering".

Anders Bondo ser et klart mønster imellem den nye arbejdstid, som gymnasielærerne har fået trukket ned over hovedet, udspillet fra KL til arbejdstid i folkeskolen og udspillet fra finansministeren til at arbejstid på friskoler og statslige undervisningsinstitutioner:

"Hvis Folketinget lovgiver ensidigt til arbejdsgivernes fordel, vil det være historieskrivning. Men det ser vi jo også en hel del af i disse dage", siger Anders Bondo. Han har også appelleret til de 179 medlemmer af Folketinget.

Kan regeringen gribe ind til fordel for KL?

"Lærernes Centralorganisation er kommet med en række konstruktive forslag til at nå en løsning og dermed undgå en helt urimelig konflikt med de konsekvenser, det vil have for eleverne, og de langsigtede skadevirkninger, det kan få for skolen", skriver han til både borgmestre og folketingsmedlemmer. "En konflikt vil ikke alene ramme de elever, som mister undervisning fra den 1. april. Den vil have alvorlige konsekvenser for den folkeskole, som vi i fællesskab skal bygge bagefter".