I Undervisningsministeriet er der tradition for, at den siddende minister hvert år prikker hul på et nyt skoleår ved i august at invitere de vigtigste skolefolk og eksperter til en weekend på Sorø Akademi på Sjælland.

Det er altid ministeren, der bestemmer diskussionsemnet, og så bliver lørdagen og søndagen ellers brugt på et stort antal oplæg fra  skolepersonligheder fra skoleverdenen.

Rosenkrantz-Theil varsler opgør med inklusions-reformen

Men selvom Pernille Rosenkrantz-Theil blev indsat som minister for skolen i slut-juni, valgte hun at aflyse sit første traditionsrige Sorømøde.

Eller man kan måske nærmere snakke om, at hun udskød det. For mødet er i stedet sat til denne weekend. Men kun én dag. Først skulle det være i morgen lørdag, men nu bliver det i stedet søndag.

Emnet er inklusion. Og det er der mange gode grunde til. Folkeskolen.dk kommer her med fem af de mest oplagte.

1. Dér, hvor skoen trykker allermest - for alle

Ministeren har sagt det selv. "Inklusionen er en klods, der fylder rigtigt meget for lærerne, forældrene og eleverne", har hun tidligere sagt i et interview til folkeskolen.dk. Og på lærernes kongres tilbage i oktober gentog hun sin bekymring og kaldte inklusionen én af tre sten, der hæmmer lærerne mest.

2. Rigtig mange børn bliver ramt

Pernille Rosenkrantz-Theil og stort set alle andre i skoleverdenen støtter op om intentionerne fra inklusionsreformen fra 2012; at flere skal være en del af fællesskabet. Men intentionerne har vist sig at være svært realiserbare.

Og det har store konsekvenser for rigtig mange børn: "Vi har både børn, der ikke får den hjælp, de har behov for, og klassen kan være så forstyrret af det, at det kan være kropumuligt at gennemføre almindelig undervisning", har ministeren formuleret det.

3. Inklusionen har ført til mere vold i skolen

En undersøgelse, som fagbladet Folkeskolen gennemførte i 2018, påviste en direkte sammenhæng mellem antallet af inkluderede elever i en klasse og vold mod lærere. En stor undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) - som daværende minister Merete Riisager havde bedt om at få lavet - viste desuden, at hele 51 procent af lærerne og pædagogerne havde været udsat for fysisk vold i løbet af ét år, og at 55 procent af lærerne og pædagogerne havde været udsat for trusler om vold i løbet af ét år.

Vold i skolen: Er læreres og pædagogers tolerancetærskel for høj?

Problematikken blev desuden understreget af en aktindsigt, som fagbladet Folkeskolen tidligere har fået i Arbejdstilsynets påbud om dårligt psykisk arbejdsmiljø på folkeskolerne i 2018. På ét år havde 42 folkeskoler fået et påbud om et så dårligt arbejdsmiljø, at skolens ansatte havde forhøjet risiko for at udvikle alvorlige sygdomme.

De mange påbud løb op i tæt på 500 sider, hvor ordet 'vold' optrådte flere end 1.200 gange. Det dårlige arbejdsmiljø forøger ifølge påbuddene de ansattes risiko for at udvikle stress og stressrelaterede sygdomme som angst, udbrændthed og hjerte-kar-sygdomme.

Vold og trusler er blevet dagligdag i folkeskolen 

I et af påbuddene kunne det eksempelvis læses, at arbejdsmiljørepræsentanterne på den pågældende skoles to afdelinger havde uddelt et afkrydsningsskema til skolens medarbejdere. Her skulle de ansatte i to uger notere, hver gang de oplevede fysisk og verbalt udadreagerende adfærd fra elever. På blot 14 dage blev det til samlet 226 registreringer på skolens to afdelinger.

De mange dystre tal fik i perioden november 2018 til marts 2019 Fagbladet Folkeskolen til at sætte et massivt fokus på konsekvenserne af den fejlslagne inklusion. Redaktionen bad lærere, forældre og andre, der havde oplevet fejlslagen inklusion henvende sig. Det gjorde flere end 150 personer.

4. Afskaffelsen af 96 procents-målsætningen var ikke nok

Politikerne på Christiansborg har igennem en årrække været bekendt med, at inklusionsreformen fra 2012 har skabt problemer i folkeskolen. Daværende V-minister - og nuværende V-ordfører på området - Ellen Trane Nørby besluttede derfor sammen med partierne i folkeskoleforligskredsen at skrotte målsætningen om, at 96 procent af alle elever skal gå i en almindelig folkeskoleklasse.

Nye tal: Chikane, trusler og vold mod lærere er ikke noget særsyn 

Siden er inklusionsgraden da også faldet en smule. Men den er stadig høj - også for høj, hvis det står til Pernille Rosenkrantz-Theil.

"Da man indførte inklusionsreformen kom det nok til at veje lidt for tungt, hvor mange resurser vi brugte på specialundervisning. Dér tror jeg bare, at man skal huske på, hvad der sker, hvis man ikke bruger så mange penge på specialundervisningen. Det sætter sig jo", sagde ministeren i et interview med folkeskolen.dk i august:

"Jeg synes, at jeg relativt hurtigt kan sandsynliggøre, at 15 procent har behov for specialundervisning - pletvist eller hele tiden", lød det videre fra ministeren.

Ny politisk bog: Spar penge ved at investere i skolen 

Børne- og undervisningsministeren var allerede før, hun blev minister stor fortaler for at bruge flere penge på specialundervisning. Sammen med nuværende uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen udkom hun i 2018 med en bog med mange af de samme toner.

5. Flere unge har psykiske problemer

Hvis der skulle være tvivl om behovet for ekstra støtte til børnene i folkeskolen, kan Pernille Rosenkrantz-Theil og andre politikere blot tage et kig i statistikkerne over antallet af unge med psykiske diagnoser. Ifølge Politiken har omkring 45.500 børn og unge papir på, at de har en psykisk sygdom.

Ifølge mediet skete der i perioden 2006 til 2016 mere end en tredobling i antallet af børn og unge under 19 år med angst eller depression, ADHD eller spiseforstyrrelser - fra 10.000 til 32.000. Tallet 45.500 stammer fra KL.

Minister ærgrer sig over manglende special-faglighed