Specialskoler er undtaget for lockouten, men børn i specialklasser på almindelige folkeskoler er hjemme fra skole på linje med alle andre børn. Det undrer professor i specialpædagogik Susan Tetler. "Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilke argumenter der ligger bag den beslutning", siger hun til folkeskolen.dk. Børn med særlige behov lider nemlig ekstra under denne særlige situation.

"Elever med særlige behov har ofte spinkle sociale kammeratskabsnetværk uden for skolen. Det betyder, at de bliver endnu mere isoleret sammen med far, mor, bedstemor osv. under lockouten. De kommer til at mangle den sociale kontakt, der er så vigtig for dem", forklarer hun.

Elev med autisme: Jeg er fanget i en lockoutkrig

Der er ikke lavet undersøgelser af børnenes fritidsaktiviteter, men Susan Tetlers fornemmelse er, at langt færre elever med særlige behov går til ting om eftermiddagen. "Det er heller ikke typisk dem, der har kammerater hjemme og dermed kommer de ikke med i de pasningsordninger, der bliver lavet. Andre forældre er måske utrygge i forhold til, om de kan håndtere dem".

Tetler: Lockouten kan ødelægge inklusionsprojektet

Er stort læringshul at indhente

Susan Telter peger også på, at det er børn, der har særligt behov for kontinuitet og struktur i deres læringsforløb, og det forsvinder  med lockouten. "De kommer til at leve fra dag til dag, og der bliver ikke fulgt op på de læringsprocesser, de er i gang med. Det er sværere for dem end for andre børn at have så stor en pause. Det er jo nærmest som en ekstra sommerferie, og det bliver svært at nå at samle op, inden de skal på den rigtige sommerferie". Det handler om for forældre og for lærerne, når de får børnene igen, hurtigst muligt at få skabt nogle hverdagsrutiner. "De har i højere grad end andre børn behov for, at det faglige indhold bliver gentaget på forskellige måder.  Med lockouten bliver de sat tilbage i deres læring. Det at leve i tomrum og midlertidighed er sværere for dem at håndtere end det er for andre børn".