"Han har sagt til sin mor, at en lærer er slem, og at hun har taget ham hårdt i armen flere gange. Han har også fortalt hende om, at hun har trykket hans hoved ned mod en skraldespand"

Sådan lyder det i klagesag om en dreng i 2. klasse (svarende til 1. klasse i Danmark), og klagesager fra elever eller forældre mod lærere eller andre ansatte på skolen har der været mange af i Norge.

Ifølge den norske skolelov Opplæringsloven kan elever og forældre klage til tilsynsmyndigheden statsforvalterne, hvis de ikke oplever, at skolelederen og kommunen har lyttet til dem i sager om vold, mobning eller krænkelser begået af en ansat.

For fire år siden kom en ny paragraf, som giver skolens ansatte skærpet pligt til at reagere ved mistanke om vold, mobning eller krænkelser begået af en ansat. Og det er klager efter den paragraf, det norske fagblad Utdanning har søgt aktindsigt i hos statsforvalterne i alle 10 norske fylker (amter).

I løbet af 2019 og 2020 klagede 230 norske skoleelever til statsforvalterne. Og i over 90 procent af sagerne konkluderede  Statsforvalteren, at skolen ikke havde opfyldt sin pligt til at sørge for en tryg skolegang.

• 136 af sagerne drejer sig om "særligt sårbare børn"
• 83 elever fortalte, at de havde været udsat for fysiske krænkelser eller vold
• 87 fortalte, at deres lærer ikke kan lide dem
• 81 føler sig hængt ud foran andre
• De fleste klager gælder lærere og kontaktlærere, men i 20 sager gælder klagen skolens leder
• 63 af dem, der som er blevet krænket af en ansat, er også blevet mobbet af en anden elev

Vold mod elever går igen i mange klager - elever, der fortæller, at de er blevet slået, fastholdt eller taget kvælertag på.

En pige fortæller, at hun engang fik blå mærker på benet efter at være blevet trukket hen over gulvet, og en dreng på en udskolingsskole fortæller, at læreren trak ham ind i et grupperum og tog kvælertag på ham. 

I flere end 90 procent af det samlede antal sager, Utdanning har fået aktindsigt i, har statsforvalteren afgjort sagen til elevens fordel.

"Oplæringsloven giver ikke hjemmel til brug af magt og tvang. Det er  kun straffelovens regler om nødret og nødværge, som regulerer dette, siger assisterende uddannelsesdirektør i statsforvaltermyndigheden i Rogaland, Hallgeir Bø.

"Hvis en en lærer har været nødt til at bruge magt eller tvang, er det vigtigt, at skolene har gode systemer til at varsle forældrene, bedømme årsager, evaluere episoden og sætte ind med tiltag for, at det ikke skal ske igen", siger han videre til Utdanning. 

'Særligt sårbare' elever - dvs. elever, der har diagnoser, modtager specialundervisning, bliver mobbet eller af anden grund har brug for særlig omsorg - fylder mere i sagsbunkerne end andre.

"I sager med særligt sårbare barn ser vi nogle gange, at de også er sårbare i forhold til irettesættelser. Dette er noget, skolerne må tage på sig, og her er det meget vigtigt, at lærerne har gode retningslinjer for, hvordan de skal takle barnet", siger Hallgeir Bø.

Lærerforbund: Der er ingen undskyldning

Set fra den norske lærerforening Utdanningforbundets side er tallene ikke høje. For i den årlige norske elevundersøgelse angiver omkring 12.000 elever, at de hver eneste måned oplever at blive krænket af en ansat.

Men:

"Der findes ingen undskyldning for, at lærere fysisk krænker eller trakasserer elever. Men vi ved, at det sker, og vi må have rutiner til at håndtere det, når det sker. Det gælder både børn og voksne", siger næstformand Terje Skylvulstad. 

Han erkender i Utdanning, at lærere - som alle andre mennesker - kan miste besindelsen:

"Og de fleste elever tåler en lærer, som er direkte, når bare de er trygge ved den lærer. Jeg håber, at der er kultur rundt omkring på skolerne for, at man kan gå til kolleger eller ledere for at få råd og vejledning, hvis man som lærer har behov for det".

Utdanningsforbundet er dog ikke begejstret for den nye paragraf. For hvordan skelner man i mellem, hvad der er en krænkelse og hvad, der er grænsesætning over for en elev.

Det har forbundet derfor bedt om at få klargjort, ligesom man lægger vægt på at sikre læreres og skolelederes retssikkerhed og krav på indsigt i klager, der vedrører dem selv.