"Økonomiaftalen med kommunerne styrker velfærden med 1,4 milliarder kroner", sådan lyder budskabet på Finansministeriets hjemmeside efter, at KL og regeringen sent i går aftes blev enige om økonomiaftalen for 2022.

Aftalen gør, at kommunerne kan følge med den demografiske udvikling i samfundet, men der er ikke råd til forbedringer, lyder det fra KL's formand Jacob Bundsgaard

"Vi er tilfredse med, at regeringen har hævet servicerammen, så vi kan følge med, når der kommer flere ældre og små børn. 2022 bliver et år, hvor vi kan følge med, men med aftalen bliver der ikke råd til velfærdsforbedringer", siger han i en pressemeddelelse.

I aftalen er der stor opmærksomhed på folkeskolen. Parterne er enige om, at elevernes faglige udvikling og trivsel er vigtig, når eleverne efter sommerferien vender tilbage til "en så normal skolehverdag som muligt".

Derudover har parterne aftalt flere konkrete punkter i folkeskolen, som de vil se på.

 Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen havde ønsket sig en bedre økonomiaftale, fortæller han på Twitter.

Følge op på aftalen om løft til folkeskolen

Aftalepartierne bag finansloven 2020 satte penge af til flere lærere i folkeskolen. Beløbet var i 2020 275 mio. kroner, i 2021 vil beløbet være 400 mio. kroner, i 2022 550 mio. kroner og i 2023 vil beløbet løbe op i 807 millioner kroner. 

"Med aftalen får kommunerne lokal frihed til at prioritere midlerne til forskellige lærerresourcekrævende tiltag som fx tolærerordninger, inklusion, turboforløb og mindre klasser. Regeringen og KL er enige om at følge op på midlernes anvendelse i regi af de årlige økonomiaftaler", står der i økonomiaftalen.

Aftale: Flere penge og fortsatte frihedsgrader til folkeskolen efter sommerferien

Folkeskolen udvikles bedst i fællesskab

Regeringen og KL ser frem til, at regeringen sammen med kommuner, elever, forældre, lærere, pædagoger, skoleledere, samt videnspersoner og folkeskoleforligskredsen i samarbejdet 'Sammen om skolen' vil drøfte de udfordringer skolerne står med og hvilke tiltag og initiativer, der kan udvikle og styrke folkeskolen.

"Samarbejdet skal bygge på en fælles erkendelse af, at folkeskolen har brug for ro frem for en ny stor reform, og at ikke alle problemer løses på samme tid, men der justeres, der hvor der er behov. Herunder skal der ses på, hvordan man mest kvalificeret følger udviklingen og kvaliteten i folkeskolen", står der i økonomiaftalen.

Minister og skolefolk går sammen: Der er ikke brug for en ny skolereform

Elever med særlige behov skal tæt på almen undervisning

Regeringen og KL lover hinanden, at de i 2022 vil drøfte og følge op på evalueringen af inkluderende læringsmiljøer, som afsluttes af VIVE i 2021.

"På baggrund af evalueringen vil parterne drøfte veje til at understøtte kommunernes fremtidige arbejde med at finde gode løsninger for at tilbyde elever med særlige behov undervisning i så tæt tilknytning til almenundervisningen som muligt, fx i form af mellemformer".

Kortlægning skal øge indsigten i mellemformer mellem almenskole og specialtilbud 

Skabe rammer for bedst mulig elevsammensætning på skoler

Regeringen og KL ønsker, at elevsammensætningen i folkeskolen afspejler det omkringliggende samfund.

"Derfor vil kommunerne arbejde for at nedbringe antallet af skoler med en skæv elevsammensætning. Parterne vil i fællesskab afdække, hvordan der evt. kan skabes bedre lovgivningsmæssige rammer for, at kommunerne fleksibelt kan arbejde med elevsammensætningen i folkeskolen".

Undersøgelse af udskudt skolestart

Regeringen og KL sætter fokus på, at det af hensyn til børnenes trivselsmæssige-, sociale- og faglige udvikling er afgørende, at alle børn får en god start i skolen.

"Regeringen og KL vil derfor afdække kommunernes anvendelse af muligheden for udskudt skolestart med henblik på at styrke grundlaget for, at børn i alle kommuner får en god skolestart", står der i aftalen.

Minister åbner for ny model for udskudt skolestart: Vil inddrage forældre og pædagoger 

Bedre overgang til ungdomsuddannelserne

Elevernes kendskab til uddannelsesmuligheder og arbejdsmarkedet skal øges, og dette skal i højere grad ske gennem skolens almindelige undervisning, står der i økonomiaftalen.

"Parterne er derfor enige om at drøfte, hvordan undervisning i folkeskolen kan gøres mere praktisk og erhvervsrettet".

Et andet centralt element i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse er uddannelsesvejledningen.

"Regeringen og KL er derfor enige om at drøfte, hvordan vejledningen til eleverne i udskolingen i højere grad end i dag kan tilpasses den enkelte elevs behov og bidrage til de centrale målsætninger ovenfor. På samme måde vil parterne afdække om samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne og Den Kommunale Ungeindsats om unges frafald og omvalg kan gøres mere forpligtende".

Formand om ny ungeindsats: Ungdomsvejledningen kan miste fagligheden