"Han blev vred og kastede en stol efter mig".

Sådan lyder en af Thea Rasmussens stærkeste erindringer fra et år som lærervikar på Ullerup Bæk Skolen i Fredericia. 

Som lærervikar blev hun kastet ud i en hverdag, hvor hun mødte elever med ADHD, elever som blev mobbet, og elever som kom i skole og delte tragiske oplevelser fra hjemmet. 

Thea Rasmussen stillede ofte spørgsmål om, hvordan hun skulle hjælpe eleverne. Hun følte, at hun som 19-årig var meget udfordret af inklusionen i folkeskolen. I dag er hun 21, og studerer statskundskab på Københavns Universitet.  

"Jeg synes ikke, det er fair, at vi står uprøvede unge mennesker i folkeskolen, der ramler ind i problemer med inklusion. Jeg synes ikke, det var sjovt. Det kunne have konsekvenser for en selv. Selvom jeg følte, at lærerne gerne ville hjælpe mig, så er folkeskolen simpelthen så udsultet ressourcemæssigt, at der ikke var nogen til at hjælpe mig med at håndtere inklusion", siger Thea Rasmussen.   

Danske skoleelever har vikar en måned om året

Hurtigt gik det op for Thea Rasmussen, at hun manglede viden om, hvordan hun skulle hjælpe de udfordrede elever.

"Jeg har haft rigtig mange udfordringer som lærervikar. På min første dag skulle jeg undervise i en klasse, hvor flere elever havde udfordringer. Der var to døve piger, som skulle have hjælp, og elever som havde svært ved at koncentrere sig. Jeg fandt hurtig ud af, at inklusionen gjorde det utrolig svært at være lærervikar. Vi har ingen værktøjer til at hjælpe børn, der har det svært".

Ikke læreruddannede vikarer står for hver 10. undervisningstime

Hver 10. undervisningstime i folkeskolen bliver ifølge en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet dækket af vikarer. Flertallet af vikarerne er ikke læreruddannet ligesom Thea Rasmussen. 

Når Thea Rasmussen havde dansk i én bestemt klasse, kunne hun få helt ondt i maven. Hun følte sig magtesløs. Der var nemlig en række elever, som larmede, forstyrrede undervisningen, og som hun havde svært ved at håndtere.

"Jeg oplevede at en dreng, der havde en ADHD diagnose, blev sværere og sværere at undervise. Det blev for voldsomt. Fordi han forstyrrede undervisningen. Når jeg sagde fra overfor ham, blev han vred. Meget vred. Det endte med, at han kastede en stol efter mig", siger Thea Rasmussen.

Den oplevelse har bidt sig fast i hendes hukommelse.

"Det står stadig fuldstændig klart for mig. Det var den sidste time, jeg gik hjem og var ked af det. Det var en frygt for, at nu var respekten for mig væk, fordi en 10 årig knægt kunne skræmme mig og tage kontrollen fra mig. Jeg følte mig handlingslammet. Jeg overvejede virkelig at melde mig syg efterfølgende. Men jeg overbeviste mig selv om, at det kan ikke passe, at et barn kan intimidere mig", fortæller Thea Rasmussen.  

Fleksible skemaer kan reducere brugen af vikarer

Selvom Thea Rasmussen havde et godt forhold til lærerne på skolen, var hun ikke blevet introduceret til, hvordan man håndterede børn, der havde det svært, og som forstyrrede undervisningen.

"Jeg havde regnet med en lærer eller pædagog var med mig i en eller anden funktion. Men vi bliver kastet direkte ind i det på egen hånd. Jeg må virkelig sige, at vikarjobbet er "learning by doing", man skal virkelig ud og have beskidte hænder, før man kan trække sig noget erfaring", understreger hun.  

Hvad gør man, når en elev bliver slået derhjemme?  

Det er sket, at Thea Rasmussen har talt med en elev, der pludselig fortalte om vold i hjemmet, eller en elev hvis søster havde været ude for et overgreb. Følsomme og chokerende informationer, som hun ikke anede, hvad hun skulle stille op med.

"Der vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg tænkte over det i mange dage. Kunne det gøre ondt værre, at jeg sagde det videre?" fortæller Thea Rasmussen. Det endte med, at hun fortalte det til skolelederen.

"Jeg var tit i tvivl om, hvad har jeg pligt til at indberette. Når du hører om børn, der har det svært i hjemmet. Det er svære informationer at stå med som 19-årig vikar uden retningslinjer. Jeg savnede rådgivning på det punkt, for det var alvorlige ting".

DLF: Gør noget ved lærermanglen - så løser vi også vikarproblemet

Selv stået for undervisningsmateriale

Når hun mødte ind på lærerværelset, åbnede hun vikarmappen, hvor der var undervisningsmateriale i. På den måde overleverer lærerne materiale til vikarerne. Hvis mappen var tom måtte eleverne fortælle hende, hvor de var nået til i undervisningen. Og ellers måtte hun være kreativ.

"Jeg var vikar for en klasselærer i en hel uge. Jeg dækkede hendes timer i dansk, engelsk, billedkunst, idræt og håndværk/design. Det betød, at jeg havde klassen i en meget intensiv uge, og ikke nok med, at den lærer, jeg vikarierede for, var syg, så var klassens matematiklærer også længerevarende sygmeldt. Derfor måtte jeg igennem ugen tage mig af store og små problemer med eleverne, der blandt andet udmundede i forældrekontakt over Intra og lektiebeskeder ud til børnene. Jeg oplevede, at jeg selv skulle planlægge børnenes lektier fra dag til dag i danskfaget, og jeg selv skulle administrere, hvordan børnene skulle arbejde på deres kreative projekter i billedkunst og håndværk/design".

Et godt forhold til lærerne

På trods af udfordringerne med inklusion, var dagligdagen på Ullerup Bæk Skolen fyldt med positive oplevelser.

"Jeg synes virkelig, at forholdet til lærerne var godt. Vi kunne tale om tingene. Jeg oplevede, at jeg blev respekteret på lige fod med de andre. Der var en faglig respekt for mig, og jeg blev regnet ind i voksenrækken, det betød meget for mig", fortæller Thea Rasmussen.

Alligevel stod hun tit med arbejdsopgaver, som var uoverkommelige.

"Det kunne været rart at få en pædagog med ind i klassen. Og så fandt jeg ud af at inklusionen ikke fungerer. Det ville gøre vikartjansen nemmere og mere tryg, hvis inklusionen ikke var. Man har det jo ikke godt med, at børn ikke trives".

Det var især manglen på ressourcer og tid, der gjorde det svært.

"Selvom jeg egentlig følte, at de lærere, som var der gerne ville hjælpe mig. Det var det bare tydeligt, at det var der ikke tid og ressourcer til", fortæller Thea Rasmussen.