Danske folkeskoleelever har vikar i et antal timer, der svarer til en hel måneds undervisning om året, og oftest har afløseren ved tavlen ikke en læreruddannelse. Det viser Undervisningsministeriets egne tal.

Det problem vil undervisningsminister Merete Riisager nu tage op med KL, Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening. Hun er ikke i tvivl om, at det går ud over både undervisningens kvalitet og trivslen i skolen, at ikke-læreruddannede som pædagoger og studenter vikarerer for den faste lærer.

Danske skoleelever har vikar en time om året

"Der er ikke noget galt med de unge vikarer, som prøver at sætte ind, men det giver en masse uro og opbrud i løbet af dagen", siger hun til DR.

Udover dialog vil undervisningsministeren sætte ind mod det stigende antal timer, der læses af en vikar, ved at få skolerne til at offentliggøre deres tal på området. Nogle skoler står nemlig for en uforholdsmæssigt stor andel af vikarforbruget, mener hun.

"Derfor bliver vi nødt til at have en lokal gennemsigtighed, så kommuner og forældre kan se, hvordan det står til på de enkelte skoler", lyder det fra Merete Riisager.

Tallene kommer i kølvandet på, at Rigsrevisionen i februar kritiserede Undervisningsministeriet for kun at opgøre planlagte i stedet for gennemførte timer, når man opgjorde, hvor mange fagtimer der læses af en lærer med linjefagskompetence.

Rigsrevisionen: Hver 10. lærer i skolen har højst en studentereksamen

DLF: Lærermangel er det største problem

Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, mener, at tallene bunder i en omfattende lærermangel i den danske folkeskole. Ifølge tal fra KL meldte 41 procent af kommunerne om omfattende mangel på arbejdskraft på skoleområdet i januar.

Stor lærermangel i hele landet

"Den enkelte lærer har simpelthen for mange undervisningstimer. Der er mange lærere, der føler, at de ikke gør det godt nok, derfor vælger de skolen fra", siger han til Ritzau og kalder Merete Riisagers forslag om at offentliggøre de enkelte skolers vikarforbrug for symptombehandling.

"Der er ikke nogen skoleledere, der synes, det er en god idé at sætte uuddannede til at undervise. Men de gør det, fordi de ikke har andre alternativer".

Lærer dropper folkeskolen: Man bliver syg af at være lærer

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, peger også på lærermanglen som den vigtigste faktor for det høje vikarforbrug.

"Hvis vi skulle løse det her, skulle vi sørge for at få uddannet flere lærere og bruge et par milliarder kroner på at få ansat og få fyldt op på skolerne, så de lærere, der er, også kan tage vikartimerne. Men det er en stor investering", siger han til DR, men tilføjer, at han ikke ser noget alarmerende i tallene.

"Når der er sygdom, fravær, ferie og så videre, er der nogle ting, der ikke sker som planlagt. Det skal vi forvente og kunne holde til i folkeskolen".

S: Folkeskolen mangler økonomiske midler

Socialdemokraternes undervisningsordfører Annette Lind har kaldt undervisningsministeren i samråd, hvor hun gerne vil have svar på, hvordan man får afhjulpet lærermanglen og det høje vikarforbrug. Selv mener hun, at udfordringen er økonomisk.

"Der kan være mange grunde til, at skolerne bruger vikarer. Men en grund kan også være, at skolerne simpelthen har en så elendig økonomi, at de ikke har råd til at have lærere nok", siger hun til DR.

Annette Lind vil også gerne have flere læreruddannelser spredt ud over landet. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er manglen på uddannede lærere størst i Nordvestsjælland, hvor den lokale lærerkreds peger på netop manglen på en læreruddannelse som største faktor.

Tænketank: Kun i én enkelt landsdel har ni ud af ti lærere en læreruddannelse

"Vi ved, at det tit og ofte er sådan, at folk bliver boende der, hvor de har taget deres uddannelse. Og så skal der uddannes flere lærere, og flere af dem, der er sprunget fra, skal tilbage i folkeskolen", lyder det fra Annette Lind.

Ifølge Undervisningsministeriets tal er det dog faktisk i Region Hovedstaden, at eleverne oftest har vikar.